Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

266Likes
390Kommentarer
59713Visninger
AA

28. Kapitel 27

Jeg gik om hjørnet for at træde ind i køkkenet, men synet der mødte mig, fik mig til at hoppe forskrækket tilbage. 

Midt på køkkengulvet stod Harry og kyssede en lyshåret pige, som jeg ikke vidste hvem var. 

 

 

Mit hjerte hamrede derudaf, da jeg betragtede akten foran mig. 

Hun havde svunget sine slanke arme omkring hans hals, mens han holdte sine hænder på hendes hofter. 

Hvis jeg kunne, var jeg forsvundet så hurtigt som muligt. 

Men jeg stod fastfrosset, som var jeg limet til jorden. 

Hans øjne åbnede sig langsomt, og fik øje på mig. 

Jeg prøvede at få nogle ord frem, men det blev kun til en lille mumlen:

"Åh, undskyld.." hviskede jeg. 

Forsvind Victoria. 

Gå ud og væk fra ham. 

Kom nu.

Jeg bakkede langsomt ud af køkkenet. 

Hvem var hun? 

Jeg lænede mig op af væggen i gangen, og kiggede ned i det mørke trægulv.

Jeg havde en underlig følelse lige nu. 

Som om jeg havde fået det største chok i mit liv. 

Den der vilde følelse, der kører gennem ens blod i minutterne efter. 

Det var sådan, jeg havde det.

Hvem fanden var den lyshårede pige? 

Kendte jeg hende?

Havde han fået en kæreste?

Jeg kunne høre skramlen ude fra køkkenet, hvilket fik mig til at løbe ind i stuen igen, hvor de andre sad og snakkede. 

"Skulle du ikke have noget kaffe?" spurgte Danielle forvirret. 

"Der var no-..." 

Mere nåede jeg ikke at sige, før Harry trådte ind i rummet, med hende der pigen i hælene. 

Hun kiggede nysgerrigt på mig, hvorefter hun tog hans hånd hårdt til sig og smilede sukkersødt. 

Adr. 

Jeg satte mig ned ved siden af Niall, og tog en småkage. 

Mad hjalp altid på at berolige mit temperament en smule. 

Jeg åndede ud og lænede mig tilbage mod den bløde sofahynde. 

"Der var noget der spærrede for kaffemaskinen, Danielle" mumlede jeg, som henvendt til hendes spørgsmål før, jeg ikke havde fået svaret på.

Jeg gav hende blikket, og hun nikkede stille, mens hun løftede sin kop. 

Hun vidste tydeligvis godt, hvem jeg havde hentydet til. 

"Hvad laver du her Vic?" spurgte Harry en smule forpustet. 

Det havde sikkert været et hedt kys, de havde haft gang i... 

Det så det da i hvert fald ud til at være, af det jeg overværede.

Jeg kunne brække mig lige nu. 

Ikke engang løgn!

Og hvad fanden var det for et lorte spørgsmål? 

Hvor dum var han lige?

"Jeg skal til bryllup ved dine venner?" mumlede jeg spørgende. 

"Nårh ja." han nikkede og kiggede lidt ned i jorden. 

Der var seriøst ingen der sagde noget lige nu, hvilket gjorde mig en smule utilpas. 

Jeg hadede akavede stilheder som bare pokker!

"Øh. Det her er Kristin" mumlede Harry, og kiggede mod den lyshårede pige. 

Det var første gang, jeg egentlig kiggede sådan rigtigt på hende. 

Hun havde lyst let bølget hår, et rundt ansigt, og modellange ben. 

Det irriterede mig at sige det, men hun var faktisk ret pæn. 

Og med ret pæn, mener jeg virkelig pæn.

Fuck. 

Der må sgu da være noget grimt på hende. 

Hun smilede til mig og rakte hånden frem. 

Jeps, der var det grimme. 

Hun havde stygge hestetænder, det var hvad hun havde! 

Ha! Ingen kan være perfekte! 

Næh nej! 

Jeg har gennemskuet dig, unge dame. 

Jeg sendte hende et lille smil, og trykkede hendes hånd. 

"Victoria" sagde jeg, og gav slip på hendes ubehageligt lille, slanke, kolde hånd.

Hun gav et lille fnis fra sig. 

Okay, det var klamt det der fnis. 

Hvad fuck er det for noget at gøre?

Der var sgu da ikke noget sjovt ved den her situation, hvorfor så fnise?

"Fortæl mig om dig selv, Kristin!" sagde jeg flabet og slog ud med armene. 

Okay, det var ikke meningen, det skulle komme sådan ud. 

Fuck. 

Eleanor sendte mig et blik, der tydeligt viste, hun var ved at flække af grin over mig. 

Jeg var bare en smule irriteret, hvis jeg skulle være ærlig... 

Kristin rømmede sig (adr) og smaskede en smule, før hun åbnede munden. 

"Jeg kommer fra London. Jeg er model og kan godt lide at ride. Jeg har faktisk 5 heste" sagde hun glad, og gav endnu et fnis fra sig. 

Okay var den med ridningen tilknyttet fniset, for så var det fandme ulækkert og upassende. 

Selvfølgelig var hun model. 

Okay, hendes måde at snakke på, var seriøst det mest irriterende, jeg nogensinde har hørt!

Hun fremhævede s ved hvert fucking eneste ord, og lespede lidt på det, og havde sådan et sukkersødt ansigtsudtryk. Hold kæft hvor var hun bare ADR!

"Jeg er sikker på, Harry er meget tilfreds med, du rider" mumlede jeg og himlede med øjnene. 

Niall og Perrie udstødte et lille grin, mens de andre prøvede at skjule deres smil. 

"Vic, stop lige med det der" sagde Harry irriteret, og kiggede surt på mig. 

Hold nu din fucking kæft, Harry. 

Og se lidt sjovt på tingene, i stedet for at være så pissehamrende kedelig! 

"Jamen du må da meget undskylde, jeg spørger lidt ind til din søde kæreste her" sagde jeg og satte hænderne op foran mig. 

"Prøv måske at gøre det på en lidt mindre flabet måde, Vic." han kiggede skulende på mig. 

"Hvad fanden er der flabet, andet end det med ridningen, som var en lille sjov kommentar. Hvornår er du stoppet med at have humor? Er det siden du mødte lille miss Taylor Swift 2. her?" jeg løftede min øjenbryn og krydsede mine arme. 

Okay, jeg ved godt jeg gik lidt over grænsen. 

Men hun mindede altså virkelig meget om Taylor Swift på nogle punkter. 

Hun sang sikkert også, det skulle ikke undre mig. 

"Hold nu din kæft Vic! Hvad fuck er dit problem?  råbte han. 

Jeg kiggede overrasket på ham. 

Var vi kommet til råbe-stadiet?? 

Well okay... 

Så gør vi det på den måde, Styles. 

Ja, jeg kaldte ham lige ved efternavn. 

Fordi.

Det passede godt ind. 

Det lyder pissegodt, okay? 

"Jeg slapper helt af, Harry. Helt af." råbte jeg. 

"Det gør du tydeligvis ikke, siden du står og fucking råber af mig." 

Et lille fnis kunne høres fra Harrys side. 

Jep, det var den lille dkjndcjknfk. 

Jeg kunne kvase hende! 

Endnu et af de fucking klamme... 

Og så gør hun det igen på et tidspunkt, der bare er forkert!

Når det endda handler om, jeg lige har stået og disset hende?!? 

Jeg sendte hende et dræberblik, før jeg kiggede tilbage på Harry. 

"Det var sgu da dig, der startede med at råbe!" jeg satte vredt hænderne i siden. 

"Det var kun, fordi du rullede med øjnene og var totalt flabet mod Kristin her!"

Jeg kiggede vredt på ham. 

"Hvad fuck er dit problem egentlig?" Spurgte han irriteret. 

"Ikke noget, jeg er bare træt. Jeg tager tilbage til hotellet." råbte jeg, og gik over mod døren. 

"Ej, bliv nu Vic. Kom nu. Lad være med at være så sure på hinanden altid!" sagde Louis ovre fra sofaen. 

"Ja, kom nu. Vi har ikke set dig i så lang tid!" mumlede Niall.

Jeg vendte mig om. 

"Undskyld, jeg er træt. Jeg.. Undskyld." mumlede jeg. 

"Fortæl mig hvad dit problem er!" råbte Harry vredt bagved mig. 

Jeg stoppede op, før jeg langsomt vendte mig om og kiggede på ham med et løftet øjenbryn. 

"Hvorfor?"

"Fordi jeg gerne vi vide hvad dit problem er, sjovt nok?" han kiggede på mig flabet. 

Idiot.

Fucking lorte idiot.

Jeg kunne... 

"Det er sgu nok fordi, jeg er en smule fucking forvirret Harry!" råbte jeg. 

"Forvirret?" 

Jeg kunne mærke de andres blikke på os

Hold kæft, jeg kunne kvase ham.

"Ja, forvirret!" råbte jeg, og slog min højre fod hårdt ned i gulvet. 

"Hvad fanden er du forvirret over?" 

"Ja, hvad tror du selv, Harry? 

Når man for 4 måneder siden, har været i seng med dig, hvorefter du er stormet ud af døren, fordi jeg har sagt, jeg ser dig som en ven, er jeg sgu en smule forvirret.

Det har tydeligvis virket som om, du var vild med mig. Eller det var da i hvert fald, hvad jeg fik ud af kysset, inden du gik. Men det kan jeg godt se, er en underlig ting at tro, er det ikke?" råbte jeg. 

Jeg sagde det foran dem alle. 

Endda hans nye pige.

Kristin.  

Fuck det hele. 

"Har I været i seng sammen? Hvornår?" lød Perries stemme ovre fra sofaen. 

Jeg ignorerede hende, og kiggede på Harry.

Han stod med let åben mund.

Så svar mig dog forfanden idiot!

"Svar mig" råbte jeg, hvilket fik ham til at give et lille spjæt fra sig. 

Men han blev stående.

Gav ikke en lyd fra sig. 

Her var bomstille.

"Jeg gider ikke det her pis mere. Jeg orker det fandme ikke, Harry!

Gør hvad du vil, jeg er fucking ligeglad! Knald med alle dem du har lyst til, men du skal fandme ikke nærme dig mig igen, og begynde at bilde mig ind, du stadig har følelser for mig.

Og lade som om du er med i en fucking plat romantisk film, eller hvad fanden det nu er, du har prøvet på.

Jeg er træt af at skulle gå rundt og bekymre mig konstant om dine fucking følelser og tanker.

Nu viser det nemlig bare, at det har været spildt tid. Du har glemt mig forlængst!"

Alle kiggede på mig.

Jeg kunne føle alle deres blikke skære igennem mig, mens jeg så afventende på Harry. 

Men nej, ikke et ord kom der fra hans læber. 

Jamen fint nok. 

Vær bare en fucking vatpik, og stå der og kig på mig. 

"Nu vil jeg foreslå at vi får en rigtig god uge med Zayn og Perries bryllup, men derefter vil der være lukket mellem os to, Harry! LUKKET!" råbte jeg og vendte mig om, hvorefter jeg løb ud af hoveddøren. 

Jeg prøvede desperat på at lade tårerne blive inde i mine øjne, men da jeg havde trykket på knappen inde i elevatoren, kunne jeg ikke holde det tilbage. 

Jeg lod et lille hulk undslippe min mund, før jeg løb ud af bygningens hoveddør, og løb hen mod huset, jeg havde kendt så godt. 

Det lille fine hus. 

Jeg ignorerede vibrationen i min taske fra min iPhone, mens jeg ringede på døren. 

Det var sikkert nogle af pigerne, der var bekymrede. 

Men det var der ingen grund til. 

Jeg vidste, jeg var i trygge hænder om få sekunder. 

Døren blev åbnet, og der stod hun. 

Synet af hende gjorde mig glad, og jeg blev hurtigt trukket ind i et kram. 

Jeg vidste, jeg altid ville kunne finde støtte hos Lou..

 

 

A/N: 

Jaaa, det var hurtig opdatering :D 

Var det ikke bare dejligt? 

Det var så mange af jer, der ville have et nyt kapitel hurtigt, så derfor tog jeg mig lige sammen og skrev et... hehe :D 

Håber I kunne lide det! 

Jeg har egentlig ikke så meget mere at sige. 

Nyd resten af søndagen og husk at like og kommentere historien :D 

Det kommer der nemlig gode ting ud af ;)  Nu kan I fx se, hvor hurtigt der kom et nyt kapitel, og det var netop på grund af kommentarerne.. :) 

Okay, jeg skal nok lade jer være i fred nu.. haha! 

Vi ses 

- Yummyumum

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...