Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

264Likes
390Kommentarer
56828Visninger
AA

27. Kapitel 26

Det er sjovt som foråret løfter ens humør. 

Det sker hver evig eneste gang! 

Træerne begynder at blomstre, hvilket bare gør mig såååååååå glad! 

Og så er det altså også bare dejligt, at vide man skal til bryllup ved de smukkeste mennesker på denne jord. 

Og ja, det mener jeg faktisk! 

Tænk lige på hvor fucking guddommelige de begge er at se på!

Jeg snakker om Perrie og Zayn, hvis du nu skulle være i tvivl. 

Og hvornår skal jeg til bryllup? 

Tjo, det skal jeg faktisk nu. 

Eller nu og nu.... 

Jeg er i hvert fald i lufthavnen lige nu, hvor jeg æder den største toblerone-pakke, jeg har set i mit liv. 

Den er stor. 

Kæmpe faktisk. 

Men den kostede sølle 40 kroner, og så tænkte jeg simpelthen, det var en nødvendighed for mig. 

Så nu sidder jeg her med 5 kg chokolade (JA, det er der i den), og kæmper mig igennem de første 100 gram. 

Pyt med det.. 

Så har jeg sgu nok til turen. 

Altid se på tingene positivt, ja nemlig... 

"Passagererne til IK0293 mod London, bedes gå til gate. Boarding starter om få minutter" lød en stemme i højtalerne. 

Jeg kiggede op fra min iPhone-skærm, og lagde telefonen i min jakkelomme, hvorefter jeg åbnede min håndtaske og fandt billet plus pas frem. 

Køen til skranken, hvor den ventende stewardesse stod, var allerede ved at blive lang, så jeg skyndte mig derfor derover. 

Egentlig var der ikke rigtigt nogen grund til det. 

Vi havde fået sædenummer hjemmefra, men tanken om at være i god tid, gjorde mig altså altid så pissehamrende glad! 

Køen begyndte langsomt at bevæge sig fremad, mens jeg kiggede ud af vinduet og sukkede.

"Dit pas?" lød en stemme ved siden af mig. 

Jeg kiggede forskrækket, og fik øje på stewardessen.

Jeg var åbenbart gået videre i mine egne tanker, kender I ikke det? 

Jeg rakte hende passet, og sendte et lille undskyldende smil, før jeg tog imod passet og billetten igen og gik hen til tunnelen, der skulle lede os til flyet. 

Mit sæde var på række 12, og jeg skulle heldigvis sidde ved vinduet. 

Der var virkelig ikke noget ved at flyve, når man sad ud mod gangen, hvor man alligevel ikke kunne se skyerne. 

Jeg kiggede mig lidt omkring, og betragtede folk der satte sig ind. 

Det var en blanding af englændere og danskere. 

Jeg smilede kort over lyden af den velkendte britiske accent, før jeg lænede mig tilbage i sædet. 

Det mindede mig på mange måder om min tur til London for lang tid siden. 

Da jeg endnu ikke have mødt One Direction, og bare vidste, jeg skulle være barnepige for et år. 

Min kuffert var dog knap så stor, og nervøsiteten var vidst heller ikke lige så gennemtrængende.. 

Flyet begyndte langsomt at køre hen af landingsbanen, mens jeg trak min bog frem fra tasken, og gav mig til at fordybe mig i den. 

Heldigvis var flyturen ikke så lang. 

Jeg hadede en flytur, når den varede mere end tre timer. 

Det var tidsspilde, og jeg blev altid så sindssygt rastløs. 

Planen var egentlig at når jeg ankom til London, skulle jeg tage undergrunden over til mit hotel, hvorefter jeg tog videre til Liam og Danielles lejlighed, hvor alle vidst nok skulle være samlet. 

Brylluppet var om to dage, og jeg glædede mig helt vildt meget. 

Både fordi Perries (og Zayns) forventninger var tårnhøje, men også bare fordi, jeg skulle være sammen med mine bedste venner igen. 

Jeg havde faktisk snakket ret meget med dem her på det sidste. 

Der var så meget der skulle koordineres i forhold til det hele, hvilket også gjorde, at vi automatisk snakkede meget sammen. 

Perrie havde fortalt mig alle detaljer om brylluppet. Hun var virkelig virkelig glad, hvilket også bare gjorde mig så enormt glad!

Den eneste jeg faktisk ikke havde snakket med, var Harry. Igen. 

Jeg havde simpelthen ikke haft nogen anelse om, hvad der var sket det døgn, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hændelsen. 

Uden at såre mere. 

"Må vi spørge dig om noget?" 

Nogle stemmer afbrød mig, og jeg kiggede op fra min bog. 

To piger på omkring 15 år stod og kiggede på mig spørgende. 

"Ja, selvfølgelig?" jeg gav dem et lille smil. 

Den ene af pigerne rødmede en smule. 

"Øhm... Er du stadig venner med One Direction?" spurgte den brunhårede. 

Selvfølgelig. 

Fans... 

Ej det var fint nok, men nogle gange kunne det godt være en smule anstrengende... 

"Ja, jeg er rigtig gode venner med både drengene og deres kærester" nikkede jeg og gav dem endnu et smil. 

Jeg var aldrig ude på at være sur eller ikke virke imødekommende, siden jeg vidste, det betød meget for fans, at kunne snakke med mig. De havde normalt kun et par spørgsmål, og så ville de egentlig lade en være i fred. 

Det var utroligt, at de ville snakke med mig, selvom jeg ikke engang havde noget med One Direction at gøre mere. 

Andet end at jeg selvfølgelig var ven med dem... 

Jeg ved ikke hvor mange beskeder jeg modtog hver dag på twitter fra folk, der skrev, hvor stor en inspiration jeg var for dem. 

Og de gjorde mig da glad. Selvfølgelig gjorde de det! 

Men... Jeg var bare en smule forvirret.. 

De havde aldrig hørt mig sige noget. 

Det eneste de havde set var billeder af Harry og jeg, eller billeder hvor jeg var sammen med Lux. 

Så hvordan jeg kunne være en inspiration forstod jeg sgu ikke rigtig, men det var da dejlige beskeder og komplimenter! 

"Må vi godt få et billede med dig?" den lyshårede kiggede nervøst på mig. 

"Ja" jeg rejste mig fra mit sæde, og stillede mig imellem de to piger, mens den ene af dem holdte sin iPhone foran os og tog et billede. 

"Tusind tak" de gav mig begge et stort smil og gik tilbage til deres sæder. 

Jeg pustede en smule kold luft op mod min pande. 

Havde det faktisk enormt varmt lige nu. 

Jeg tog brækposen fra den lille lomme foran mig, og viftede den foran mig, mens jeg kiggede på skærmen over sædet foran mig, der viste, hvor langt vi var kommet på turen. 

Vi var lidt over halvvejs. 

Jeg sukkede, hvorefter jeg vendte opmærksomheden mod stewardessen, der stod et par rækker foran mig, og rakte en øl til en passager. 

Hvad skulle jeg have? 

Jeg tror egentlig bare, jeg ville nøjes med en cola. 

Det gik nok ikke rigtigt, jeg drak vin eller øl. 

For det første blev jeg altid voldsomt fuld af ingenting! 

Og jeg mener virkelig ingenting! 

Jeg har prøvet at drikke een øl, og derefter slingre rundt. 

Jep.

Det er forfærdeligt! 

Virkelig ikke sjovt.

Vi kunne jo ligesom ikke rigtig have, jeg ankom til Heathrow lufthavn med en slingrende gang og stor lyst til at putte mig ind til folk... 

Ja, jeg blev altid meget kælen og kærlig, når jeg var fuld, hvilket nogle gange var en fordel og andre gange absolut IKKE var. 

Og det skal vi virkelig ikke nærmere ind på, nej det skal vi virkelig ikke.. 

Åh gud..

Nå. 

Den anden grund var, at jeg ville ligne en dranker, hvis jeg sad her alene og drak en af de der små flasker rødvin. 

Folk ville kigge på mig med det der sympatiblik. 

I ved det der: "Årh skatteven. Jeg håber, du kan komme ud af dine problemer på et tidspunkt. Sådan en ung pige som dig, skal da ikke sidde der og drikke alene i sådan en ung alder."-blik. 

Ja..

Jeg holder mig til sodavanden. 

Jeps. 

Jeg er nemlig sund og fornuftig.

Ja jeg er nemlig! 

Eller. 

Nej, det passer faktisk ikke helt, jeg er sund. 

Fordi... 

Cola er jo faktisk rigtig usundt! 

Og nu tænker du sikkert; så tag dog en diet-coke. 

HAHAHA! 

Fandme en god joke. 

Aldrig om jeg vil drikke det pis. 

Det er det værste lort i hele verdenen! 

Jeg har faktisk læst, at hvis man endelig skal drikke sodavand, så skal man gå efter de originale. 

Altså dem med sukker i, fordi der er utroligt mange dårlige stoffer i dem der med sødemiddel. 

Jeps, jeps! 

Så lærte I også lige det i dag!

"Hvad har du lyst til?" spurgte stewardessen mig. 

"En cola, tak" smilede jeg stort, og tog imod det lille isbæger samt dåsecolaen. 

Jeg hældte den mørke væske op i bægeret, hvorefter jeg tog en lille slurk. 

Jeg kiggede lidt ud af vinduet, før jeg lænede mig tilbage i sædet og hvilede mit hoved mod det kolde vindue. 

Der var ikke noget som følelsen af en kold rude mod en varm pande. 

 

 

 

Jeg fik øje på den velkendte bygning og gik over mod døren med et smil. 

For 4 timer siden var jeg landet i Heathrow, og derefter kørt over til mit hotel. 

Der havde jeg fået pakket ud, hvorefter jeg havde taget undergrunden til det sted, hvor jeg var nu. 

Ved Danielles og Liams lejlighed. 

Jeg var faktisk ret træt, men jeg ville virkelig gerne se vennerne igen, og derfor ignorerede jeg trætheden, mens jeg trykkede på knappen med deres navne. 

"Ja?" Danielles stemme lød gennem højtaleren. 

"Hey, lukker du mig ind mussi?" sagde jeg glad. 

"Viiiiic" hvinede hun, og kort efter lød der en brummen fra døren. 

Jeg gik hurtigt over mod elevatoren, og efter 23 sekunder (ja jeg talte efter, og det blev præcist det tal, okay?), nåede jeg til deres dør. 

Jeg ringede på, og kort tid efter blev døren af en storsmilende Danielle. 

"Hej!" sagde jeg begejstret og trak hende ind i et varmt kram. 

"Skattemuus! Jeg har savnet dig" hun kyssede mig på kinden og grinede, mens hun krammede mig hårdt tilbage. 

En gøen nede ved mine fødder kunne høres, og jeg kunne hurtigt regne mig frem til, det var Loki, Danielle og Liams hund. 

Jeg gav slip på hende med et fnis, og kiggede ned på hunden.

Hold da op hvor var han bare blevet stor! 

Han var jo en lille hvalp, da jeg sidst så ham. 

"Nej, hvor er han bare blevet stor" sagde jeg overrasket og satte mig ned for at kæle for ham. 

"Ja, han er virkelig vokset" smilede Danielle.

"Viiiiiiic" hvinede to pigestemmer over mig. 

Jeg kiggede op, og fik øje på Eleanor og Perrie, der kiggede ned på mig med store smil. 

"Piger!!!" jeg rejste mig hurtigt op, og kastede mig frem mod dem, mens vi hurtigt fik Danielle ind i krammet også.

"Hvor er det bare godt, du er her igen" sagde Perrie og hoppede, hvilket fik mig til at grine. 

"Jeg er også glad for at være her igen" nikkede jeg glad. 

"Og så er det snart, hva?" sagde jeg begejstret og hentydede til brylluppet. 

Hun nikkede ivrigt, og tog hænderne op for munden. 

Hun var tydeligvis meget spændt på det hele. 

"Er kjolen og det hele klart?" spurgte jeg interesseret. 

"Jep, det hele er klart. Vi arbejder for det meste bare på, at undgå papparazzier og så videre. Det er bare virkelig svært. Det er som om, de finder en smutvej hele tiden, så.. Nu må vi se." mumlede hun bekymret. 

"Det skal nok gå det hele" sagde Eleanor, og lagde en arm om hendes skuldre. 

Jeg nikkede. 

"Nå, kom med Vic. Drengene venter herinde." sagde Danielle og tog min hånd, mens hun trak mig ind mod stuen. 

Og der sad drengene i sofaerne.

"Hej!" sagde de alle begejstret, hvorefter Niall trak mig ind i et varmt kram. 

"Jeg har savnet dig, Vicsemus" mumlede han i mit øre. 

Jeg smilede over hans ord, og krammede ham varmt tilbage. 

Derefter krammede jeg de andre drenge undtagen Harry, som åbenbart ikke var her. 

Jeg kunne da i hvert fald ikke se ham, så han måtte være forhindret i at komme!

Det var sgu lidt en lettelse... 

"Der er kaffe ude i køkkenet, Vic" smilede Liam stort. 

Jeg nikkede, og gik ud mod køkkenet. 

Jeg bemærkede nogle nye billeder på væggen af os alle. 

Det var tilbage fra dengang, hvor jeg stadig var sammen med Harry. 

Han stod med armene omkring min talje, hvilket fik mig til at smile en smule. 

Det var virkelig nogle dejlige tider, dengang! 

Der var desuden også nogle billeder af kun Danielle og Liam, der var virkelig virkelig søde. 

Det skulle jeg lige huske at sige til Danielle! 

Mental note til dig selv, Victoria. 

Jeg gik om hjørnet for at træde ind i køkkenet, men synet der mødte mig, fik mig til at hoppe forskrækket tilbage. 

Midt på køkkengulvet stod Harry og kyssede en lyshåret pige, som jeg ikke vidste hvem var. 

 

 

 

 

A/N: 

Dam dam dam...... 

Jeg ved godt det her kapitel var ret kedeligt :-/ 

Men jeg bliver ligesom nødt til at fylde lidt mere ud i historien, så det ikke bliver det ene oven på det andet :) 

Håber I kunne lide det! 

Skriv lige, hvad I synes om historiens udvikling nede i kommentaren! 

OG HUSK AT LIKE! PLEASE PLEASE PLEASE! DET VILLE GØRE MIG SÅÅÅÅÅ GLAD! 

Jeg vil gerne sige tak til jer alle for at læse med! Og især til jer, der lægger en kommentar! 

Det er simpelthen det dejligste at få en mail om en ny kommentar, og man får virkelig så meget ud af at læse kritik fra jer :D 

I er de skønneste! 

Tak! 

Fortsat god weekend :) 

Kram 

Yummyumum

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...