Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

265Likes
390Kommentarer
61254Visninger
AA

26. Kapitel 25

Jeg er altid typen der vågner tidligt om morgenen. 

Ja, det lyder virkelig vildt! 

De fleste kan knap nok åbne øjnene klokken 8, men det er faktisk der, jeg vågner for det meste. 

Bare for at nyde stilheden og komme ordentligt i gang med dagen. 

Så ja, det gjorde jeg faktisk også i dag. 

Mørket lå tungt over mit soveværelse, og udenfor kunne jeg ane en smule lys fra sneen, der faldt tæt ned fra himlen. 

Min krop lå varm under dynen, mens en arm lå over min hofte. 

Jeg kunne tydeligt mærke hans hjerte mod min ryg, og jeg smilede en smule over tanken, før jeg langsomt vendte mig om og kiggede på ham. 

Hans øjne var lukkede, og han så ud til at være i en meget dyb søvn. 

Hans mund var let åben og hans vejrtrækning kildede min næse. 

Det havde været en god aften i går, bestemt! 

Rigtig god! 

Jeg fnisede let over tanken, og rejste mig op fra sengen, mens jeg hurtigt dækkede mig til med mit undertøj og pyjamas. 

Derefter gik jeg ud i køkkenet, hvor jeg begyndte at rydde op fra i går aftes. 

Jeg havde ikke nået at gøre det færdigt, inden Harry havde stået der, så jeg måtte vist hellere gøre det nu. 

Jeg sukkede, mens jeg tog stablen med tallerkner på køkkenbordet og satte dem i opvaskemaskinen. 

Da jeg havde rystet dugen og lagt den på plads i skuffen ude i køkkenet, gik jeg ud og tændte for kaffemaskinen, hvorefter jeg varmede et par boller, jeg havde bagt her den anden dag. 

"Selvfølgelig er du oppe allerede" lød en dyb stemme bag mig, hvilket fik mig til at spjætte. 

Jeg hader, når man ikke hører folk komme ind i rummet. 

Jeg vendte mig om med et smil. 

"Du kender mig" fnisede jeg, og førte mine hænder op til mit hår, for at sætte det op i en rodet knold. 

"Har du noget morgenmad?" spurgte han. 

"Sæt dig ind til bordet, jeg kommer om 2 sekunder" grinede jeg, og tog brødkurven ovre ved siden af mikroovnen, mens jeg lagde de varme boller i den. 

Derefter tog jeg en pakke Philadelphia, smør og marmelade og satte det ind på bordet. 

Til sidst gav jeg ham en tallerken, og satte en kande juice på bordet. 

"Så hvornår flyver I så?" spurgte jeg, mens jeg smurte philadelphia på min bolle, og tog en bid. 

Fuck, det var så pissegodt! 

"Klokken 15" gumlede han, og tog en slurk juice. 

Jeg nikkede, og rakte efter kanden med den kolde juice. 

"Så du kan godt blive her?" sagde jeg glad. 

"Ja, i hvert fald et par timer mere" grinede han. 

"JAAAAAA" råbte jeg og strakte mine arme i vejret.

Dette fik ham til at grine endnu højere. 

"Du bor virkelig fint her" sagde han med et smil og kiggede rundt. 

"Ja, det er skønt!" sagde jeg glad. 

"Har du boet her i lang tid?" spurgte han interesseret, mens han tog en bid af sin bolle. 

"Siden jeg flyttede tilbage til Danmark, så ja.. Det er ved at være et stykke tid" nikkede jeg. 

"Er du så glad for studiet?" spurgte han. 

"Bestemt! Det er virkelig livsbekræftende at hjælpe børn til verden" sagde jeg entusiastisk, og tænkte glad tilbage på de mange oplevelser. 

"Det må det være!" 

"Hvad med bandet? Still going strong?" spurgte jeg glad. 

"Bestemt. Har du duftet vores nye parfume?" spurgte han glad. 

"Ja, jeg var inde og dufte den i smug her den anden dag" grinte jeg højt, og tog en slurk juice. 

"Du er måske pinligt berørt?" han grinede og prikkede mig let i siden. 

"Nej, jeg er bare bange for, der står nogle piger og tager billeder af mig til twitter" smilede jeg, og kiggede ned. 

"Er der mange, der genkender dig?" 

Jeg kiggede op. 

Om der var? 

Jeg blev tit stoppet af piger, der spurgte voldsomt meget ind til Harry. 

"Ja, det gør jeg" mumlede jeg, og tog en løs tot hår bag mit øre. 

"Det er jeg ked af at høre" 

"Årh, det går nok. De er heldigvis ikke lede. De synes, det er ret sejt, jeg har været sammen med dig, nu hvor jeg er fra Danmark" fnisede jeg. 

"Det kunne jeg forestille mig..." smilede han.

Der var stille lidt.. 

Jeg havde radioen til at køre i baggrunden, men koncentrerede mig egentlig kun om lyden af os, der spiste. 

Det var på en måde lidt akavet og så alligevel ikke...

Jeg kørte en hånd gennem mit hår, og kiggede ud af vinduet, mens jeg lod et suk undslippe mine læber. 

"Øh" 

Jeg kiggede op på Harry spørgende. 

"I går var bare.."

"Det var bare venneagtigt. Det er godt du har det på samme måde" afbrød jeg, og gav ham et stort smil. 

Åh hvor var jeg bare glad for, han var enig i, at vi bare var venner! 

I går havde været god sex, bestemt! 

Men det gik bare ikke, vi var sammen. 

Et skuffet blik kom frem i hans øjne, da jeg sagde mine ord, og jeg kiggede forvirret på ham, da han hurtigt rejste sig fra stolen. 

Hvad fanden? 

Hvad var der galt? 

"Hvad skal du?" spurgte jeg og rejste mig også op. 

"Jeg må hellere komme over og pakke" mumlede han, og gik ind i soveværelset. 

Jeg kiggede efter ham, mens jeg stillede mig midt på mit yndlingstæppe og krydsede mine arme, for at kunne holde varmen. 

Et par minutter senere kom han ud. 

"Jeg smutter nu" sagde han, og gik over mod døren. 

Øh, hallo. 

Hvad fanden skete der? 

"Harry, hvad? Hvorfor går du allerede?" jeg løb over mod ham. 

"Jeg har meget, jeg skal nå, okay?" vrissede han, og tog sin ene sko på. 

"Det havde du tydeligvis ikke for et kvarter siden" sagde jeg irriteret og stillede mig foran hoveddøren. 

"Jeg er kommet i tanke om nogle ting" mumlede han. 

"Hold nu kæft, Harry. Hvad har jeg gjort?" spurgte jeg og hævede min øjenbryn. 

"Lad mig nu komme ud, Vic" sagde han, og prøvede at skubbe mig til side. 

"Nej, jeg gider sgu da ikke. Du kunne i det mindste lige sige ordentligt farvel" råbte jeg. 

"Vic.." 

"Seriøst. Vi ser nok ikke hinanden før Zayn og Perries bryllup! Sig dog farvel" sagde jeg irriteret. 

"Du gider jo alligevel ikke være sammen med mig, hvorfor skulle jeg?" vrissede han. 

Ville ikke være sammen med ham? 

Hvad fanden mente han? 

"Øh, vi har sgu da lige hygget her til morgen? Hvorfor tror du ikke, jeg gider være sammen med dig?" spurgte jeg forvirret. 

"Lad mig gå" 

"Hvad er der galt, jeg går ikke før, du siger det!" sagde jeg hårdnakket og krydsede mine arme. 

"Helt seriøst, Vic." 

"Sig det, sig det, sig det, sig de-..." 

Jeg blev afbrudt af et par læber mod mine. 

Jeg blev presset op af døren et kort sekund, før han gav slip i mine skuldre, skubbede mig til side, og åbnede døren. 

"DET ER HVAD DER ER FUCKING GALT" råbte han højt, og smækkede døren efter sig. 

Jeg stod tilbage, lammet af chok. 

Han...

Han...

Var...

Var han... vild med mig?

Jeg kiggede ud i luften med hastig vejrtrækning, mens jeg prøvede at fordøje hændelsen. 

Jeg havde opfattet hændelsen i går som.. 

som... 

en slags.. reunion, hvis man kunne kalde det det. 

Det havde været skønt, ingen tvivl om det. 

Men... 

Jeg ved ikke rigtigt, om jeg havde lagt følelser i det. 

Jeg mener, der kom selvfølgelig nogle følelser i det, fordi det var som dengang vi var kærester. 

Men at han havde lagt så mange følelser i det, havde jeg ikke troet. 

Han mødte selvfølgelig op i går aftes, og kyssede mig. 

Havde han haft de følelser i lang tid? 

Jeg sank en klump, og lod mig falde ned i sofaen, mens jeg foldede mine hænder. 

Fuck.

 

 

 

"Kom så, du kan godt. Du skal presse igen om 4-3-2-1" sagde jeg højt til kvinden ved navn Louise, der lå på briksen foran mig. 

Hun skreg højt, mens hun pressede. 

Barnet var næsten ude, og jeg kunne tydeligt se hovedet. 

Hun manglede egentlig bare kroppen, men hun virkede til at være utroligt træt. 

"Kom så, et pres mere, og så er hun ude. Kom nu Louise, du kan sagtens" sagde jeg oplivende til hende, og gav hende et smil, mens jeg tog fat om hovedet på babyen og tog imod kroppen, da Louise gav sit sidste pres. 

Et barneskrig kunne høres udover hele stuen, og jeg så glad ned på det lille barn i mine arme, mens jeg lagde det ned på Louises bryst, og dækkede det til med et håndklæde. 

"Flot klaret, tillykke" sagde jeg med et stort smil til forældrene, og gik derefter ned for at sy hende sammen... 

 

Jeg gav et suk fra mig, mens jeg satte mig ned på sofaen om aftenen og tændte for et afsnit Gilmore Girls og åbnede en dåse øl. 

Ahhh, lige hvad jeg havde brug for. 

Jeg tog en slurk af den kolde øl, og gav mig til at betragte serien. 

Der var nu gået en uge siden One Direction havde forladt Danmark, og tusinde pigefans' hjerter dermed var slået i stykker. 

Inkluderet mit eget faktisk. 

Jeg havde ikke haft andet end arbejde og så tanken om ham 

Jeg var simpelthen så forvirret. 

Hvordan fanden skulle man vide, hvad man skulle gøre. 

Jeg havde så dårligt styr på mig selv. 

Jeg vidste ikke engang om jeg var forelsket i ham, eller om det faktisk bare var skyldfølelsen, der fik mig til at tænke på ham konstant. 

Men uanset hvad, kunne vi jo aldrig blive til noget. 

Som sagt boede jeg i Danmark, og han boede i England, og jeg skulle ikke tilbage dertil. 

Nope. 

Overhovedet ikke. 

Jeg havde alt her, og det var vel det vigtigste...

Var det ikke? 

 

 

 

 

A/N: 

Hej girliiiies! (Er der egentlig nogle mandlige læsere? Det tror jeg ikke, haha... Men sig endelig til, hvis der er!!!! :D ) 

Nå... Hahaha

Undskyld, der lige er gået lidt tid. 

Har simpelthen haft så travlt med afleveringer, I tror det er løgn. 

Nu fik jeg så endelig lige en friaften, og den skulle gå til historien og jer :) 

Så jeg håber, I var tilfredse med kapitlet! 

Skriv hvad I synes i kommentaren, for så bliver jeg glaaaaaad! 

Og så husk lige at like min historie, tak :D 

Har I forresten fået parfumen?!??!? 

JEG SKRIGER OVER HVOR GOD DEN ER! 

MEGA FANTASTISK! 

Den står så smukt på min hylde. 

Awwwww! 

Jeg elsker de drenge så højt, haha! <3

Har lige postet min yndlingssang for tiden her nedenunder. 

Hør den, hvis du har lyst :) 

Ingen tvang, hehe :D 

Endnu engang håber jeg, I kunne lide kapitlet. 

Myssere og krammere 

Yummyumum 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...