Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

264Likes
390Kommentarer
56875Visninger
AA

24. Kapitel 23

Skrælle, skrælle, skrælle. 

Orrrrrk! Lad mig dog bare blive færdig med det her! 

Du undrer dig sikkert over hvad, jeg skræller og hvorfor, jeg skræller, right? 

Ja, tænkte det nok.. 

Har en vane med at starte midt inde i en speciel situation, hvilket tit godt kan forekomme en smule forvirrende... 

Ups, hehe. 

Men men men. 

Jeg står lige nu bukket ind over min håndvask og skræller tonsvis af kartofler, fordi jeg får gæster. 

Jep gæster. 

Det lyder fancy og alt det der. 

Og det er det vel også. 

Jeg får besøg af drengene og Danielle, Perrie og Eleanor. 

I går efter koncerten fik jeg en pludselig indskydelse om, at det da egentlig kunne være meget sjovt at invitere dem hjem til mig og spise middag. 

I dag har jeg så fundet ud af, det er en dårlig idé!

At skulle lave mad til 9 personer i alt virkede ikke til at være det store problem for mig i går aftes. 

Noget andet er, når man fucking beslutter sig for at lave en julemiddag. 

Og med en julemiddag mener jeg den, man får juleaften. 

Jep, den med flæskestegen, anden, kartofler, brun sovs, chips, rødkål, brunede kartofler og hele pivtøjet. 

Og til at slutte med, skal man da selvfølgelig også lige have lavet en risalamande, som jeg jo fuldstændigt havde glemt at købe fløde til. 

Det har været en hård dag for mig indtil videre, og jeg er ikke just begejstret for min pludselige indskydelse i går aftes. 

Man kunne have valgt alt andet, men jeg kan simpelthen ikke lave det om nu! 

Ikke efter jeg så Nialls udtryk i øjnene, da jeg sagde jeg ville lave en stor middag. 

Nej, jeg må gennemføre den...

Også selvom dette så kræver at jeg arbejder hårdt for at lave god mad.

Nårh ja og så faktummet, at jeg faktisk skal snakke med Harry. At jeg er fucking nødsaget til at skulle se ham i øjnene. 

Fuck mit liv.

Jeg skyllede den sidste kartoffel og lagde den i den store gryde, jeg havde fundet frem, hvorefter jeg satte kartoflerne i kog. 

Jeg åbnede hurtigt for ovnen for at tjekke til flæskestegen og anden, hvorefter jeg gik ud mod mit badeværelse og tog et bad. 

Jeg skulle sgu da ikke lugte af flæskesteg, når de kom. 

Jeg tændte for bruseren hvorefter, jeg kom lidt af min nyeste shampoo med lavendelduft i håret. 

Oh my, den duftede så pissehamrende godt! Uhm!

Jeg tog min skraber ned fra den lille hylde, og kørte den over mine skinneben, mens jeg forsigtigt sørgede for ikke at skære mig på det tynde blad. 

Derefter lod jeg en klat balsam køre rundt i hår, hvorefter jeg trådte ud af badet og tørrede mig. 

Jeg smurte en smule af min mandel bodylotion fra Bodyshop på min krop, hvorefter jeg tog mit undertøj på, og gik ind i stuen for at finde det, jeg ville have på. 

Jeg fandt hurtigt en vinrød nederdel samt en kort top i samme farve. (Se billede nederst på siden) 

Dertil flettede jeg mit hår op i en sød frisure, og lagde en naturlig makeup, med eyeliner, lidt øjenskygge og mascara. 

Mit blik røg over på på uret, der hang ved min højre side, og jeg kunne nu se, der var en halv time til, at de kom. 

Jeg skyndte mig over og fandt en dug, som jeg bredte ud over mit spisebord, hvorefter jeg fandt tallerkner, glas og bestik. 

Jeg satte to røde lys på bordet, og pyntede med juleservietter. 

Ihhh, hvor var det altså fint! 

Jeg smilede glad ved synet, og klappede i mine hænder, mens jeg gik over til komfuret, og tog kartoflerne af. 

Der var nu 10 minutter til de skulle komme, men jeg synes nu egentlig, jeg havde ret godt styr på det hele. 

Risalamanden stod i køleskabet, flæskestegen og anden var ved at få en flot kulør, og sovsen stod på komfuret og simrede. 

Jeg var sgu alligevel ret stolt over mig selv! 

Jeg havde faktisk altid været ret god til at lave mad, men jeg havde bare været så stresset, når der var så meget, der skulle laves... 

En melodi lød ovre fra døren, og jeg genkendte den hurtigt som dørtelefonen. 

Fuck, de var her. 

Jeg gik stille over mod dørtelefonen, og tog stille røret. 

"Hej" sagde jeg. 

En masse stemmer kunne høres, og så hørtes Danielle's tydeligt. 

"Lukker du os ind?" 

"Selvfølgelig" grinede jeg, og trykkede på den grønne knap, der lyste. 

Jeg kunne allerede høre dem, selvom jeg boede helt oppe på 3. sal... 

Min lejlighed var faktisk ret stor! 

Det var en 3-værelses, og jeg boede her alene. 

Derfor havde jeg også masser af plads, hvilket virkelig var dejligt! 

Det bankede på døren, og jeg vendte mig om, mens jeg tog en dyb indånding. 

Puha, nu var det nu! 

Jeg låste op, og trak ned i håndtaget. 

Udenfor stod de alle. 

Eller det vil sige, en del af dem stod ned af trappen, fordi opgangen ikke var specielt stor. 

"Hej!" sagde Niall ivrigt og trak mig ind i et kram. 

"Hej" jeg krammede dem alle (undtagen Harry, som åbenbart skulle skynde sig på toilettet), og lod dem træde ind i min lejlighed, mens jeg viste dem, hvor de skulle hænge frakken. 

"Der dufter sindssygt godt herinde" sagde Eleanor og smilede stort til mig. 

"Jeg har brugt hele dagen på at lave mad" nikkede jeg, og smilede til dem alle, også Harry som netop var vendt tilbage fra sit toiletbesøg. 

"Må vi se din lejlighed?" spurgte Danielle glad. 

"Selvfølgelig" grinede jeg, og ledte dem hen til min soveværelsesdør. 

"Herinde er mit soveværelse" smilede jeg, og lod dem gå ind. 

Jeg mener, der var ikke specielt meget at se... 

En seng, et skab og et spejl var sådan set, hvad der var derinde, men de lod til at være vældig imponerede. 

Tja.. 

Derefter viste jeg dem kontoret, og til sidst stuen/spisestuen. 

"Ej hvor er bordet bare fint" sagde Perrie begejstret og kiggede på min opdækning. 

"Årh tak" jeg rødmede en smule. 

Det gør jeg altid, når jeg får komplimenter, og det er så pissehamrende irriterende! 

"I kan bare sætte jer, så henter jeg maden" sagde jeg glad, og gik ud mod køkkenet, hvor det meste af maden stod klar. 

"Har du brug for hjælp?" en stemme lød bag mig og jeg kiggede. 

Det var Liam. 

"Åh, øh nej sæt du dig bare ind" grinede jeg, og tog fat i fadet med flæskestegen. 

Hvorfor jeg grinede, ved jeg egentlig ikke... 

Det har jeg lidt en vane med at gøre, hehe.

I den anden hånd tog jeg kartoflerne, og gik ind til bordet, hvor de andre nu havde sat sig. 

"Det ser sindssygt lækkert ud" sagde Louis og kiggede på maden, mens han slikkede sig om munden. 

Jeg smilede bare, og bar flere ting ind på bordet, så det hele til sidst var der. 

Bortset fra risalamanden, selvfølgelig.. 

Jeg kiggede rundt om bordet, for at finde den ledige plads, og så at den tilfældigvis var ved siden af Harry. 

Jamen det var da bare min dag, hva? 

Fuck. 

Jeg gik stille hen til pladsen, og trak stolen ud for at sætte mig ned. 

Ved min anden side havde jeg Perrie, hvilket bestemt ikke var slemt, men helt seriøst. 

Jeg vil vædde med, de andre har gjort det med vilje! 

"Okay, det her vi skal have, er en traditionel dansk julemiddag." begyndte jeg. 

Derefter pegede jeg på de forskellige ting, og forklarede hvad det var. 

"Fuck det ser godt ud" mumlede Niall med store øjne, og kiggede sultent på flæskestegen. 

"Det er verdens bedste mad" nikkede jeg, og rakte efter kartoflerne, for at sende dem rundt. 

Og så gik snakken egentlig bare. 

Resten af aftenen var sindssygt hyggelig, og jeg kunne virkelig ikke være mere tilfreds med det hele. 

Det gik bare som smurt!

Folk elskede maden, og roste mig (hihi) og der var ingen akavet stemning mellem mig og min bordmand. 

Vi udviklede bare den taktik, IKKE at snakke til hinanden, så gik alt jo fint... 

De synes, det var mega sjovt at spise risalamande, siden jeg nu havde gemt en mandel deri (selvfølgelig), og drengene gjorde det hurtigt til en konkurrence. 

De var nu i gang med deres 2. portion, og jeg havde givet op. 

Jeg havde tydeligvis ikke mandlen, og ville aldrig nogensinde få den i mit liv. 

Jeg kiggede med et smil over på Zayn, der spiste desserten hurtigt og ivrigt. 

Drengene var altid så pisse konkurrence-mindede. 

Men hvem der havde mandlen, kunne jeg faktisk ikke rigtig gennemskue. 

Jeg var sikker på, det ikke var Niall, siden han hurtigt ville vise tegn på det, og de andre drenge så heller ikke rigtig ud til at have den. 

Jeg tror bestemt heller ikke Danielle, Perrie eller Eleanor havde den, siden de bare sad og snakkede normalt. 

Til sidst var skålen tom, og jeg kiggede forvirret rundt på dem alle. 

Hvor fuck var mandlen henne, jeg havde sgu da puttet den i, ikke? 

"Er der ingen, der har fået mandlen?" spurgte jeg. 

De rystede alle på hovedet, indtil Louis pegede over ved siden af mig. 

"Harry har den, se! Han sidder med et lusket smil!" grinede Louis. 

Jeg kiggede modvilligt til min venstre side, og ganske rigtigt sad Harry og smilede. 

"Er det dig?" spurgte jeg, og gav ham et lille smil. 

Han nikkede og tog hånden op til munden, for at lade mandlen smutte ud. 

"Jeg har en gave, så" sagde jeg og rejste mig fra min plads, for at gå over efter den i skabet. 

Jeg havde købt en stor kasse Anton Berg chokolade. I ved dem i guldæskerne? 

Jeg elsker dem personligt meget højt, og forbinder dem med Danmark. 

Jeg rakte ham gaven med et smil, og han tog imod den. 

"Mmmh, er det chokolade?" spurgte han mig med et smil. 

Jeg nikkede, og kiggede lidt ned i jorden. 

"Du skal fandme give mig et stykke, Harry" råbte Niall fra den anden side af bordet, hvilket fik mig til at grine. 

"Rolig Niall, jeg har masser!" grinede jeg, og gik ud i køkkenet efter fadet med chokoladen, jeg havde anrettet. 

Desuden havde jeg lagt lidt hjemmebagte vanillekranse og et par jødekager på, som min mor var kommet med forleden. 

Jeg satte det på bordet, og de tog hurtigt for sig. 

"Jeg synes, vi skal spille et spil!" sagde jeg glad, og kiggede rundt på dem. 

"Det kunne være så pissesjovt!" sagde Eleanor glad. 

"Jeg skal nok hente det. Skal alligevel ud og tisse" mumlede Harry ved siden af mig. 

"Okay, det ligger derhenne ved siden af sofaen, i skuffen" jeg pegede over mod nummer 2 skuffe, og han nikkede. 

Han gik først ud på toilettet, hvorefter han, et par minutter senere, kom ind i rummet igen og gik over mod skufferne. 

"Og så snakkede jeg så med Jade om det, og hun blev enig om at lys lilla nok også ville.." 

Jeg hørte ikke de sidste af Perries ord. 

Mine øjne var fæstnet på Harry, der netop nu var ved at åbne den forkerte skuffe. 

Lige præcis den skuffe, han bare aldrig måtte se indholdet af.

Jeg rejste mig hurtigt op fra stolen. 

Hans hånd lå allerede fast på håndtaget, mens han trak den langsomt ud. 

Det var som om alt var i slowmotion. 

Jeg løb over mod ham.

"Harry, nej ikke den skuffe" råbte jeg fortvivlet. 

Men det var for sent. 

Han havde allerede åbnet den. 

Og jeg havde mest af alt bare lyst til at sætte mig ned på gulvet og tude. 

Hvordan kunne jeg nogensinde lade ham nærme sig det område? 

"Victoria, hvad er der galt?" lød Zayns stemme bag mig. 

Jeg kiggede fortvivlet over på Harry, som netop havde taget et af billederne op. 

Han begyndte at tage flere og flere ting op, og jeg så blot lydløst på. 

Jeg kunne ikke forhindre det.

Den skuffe betød mere end noget andet for mig. 

Det var den skuffe der indeholdt alt fra mit og Harrys forhold... 

Pindene fra da vi havde spist på den kinesiske restaurant i Amsterdam, billederne af vores snemand, trøjen jeg altid  havde sovet i, som var hans. Der var billeder, hvor vi kyssede i en park, endnu en af hans trøjer og en masse af de ting, han havde glemt ved mig.

Jeg havde bevidst gemt alle de ting, fordi jeg vidste, jeg aldrig ville kunne smide dem ud. 

Der var helt stille omkring os. 

De andre var bag mig, og jeg vidste ikke, hvad de lavede, men jeg stod bare helt stille. 

Foretog ikke én bevægelse. 

"Har... Har du gemt det hele?" spurgte han lavt.

Jeg kiggede ned i jorden og bed mig i læben. 

"ja" hviskede jeg, og kiggede forsigtigt op. 

Han kiggede alvorligt på mig. 

 

 

 

A/N:

 

Hellooooo!

Hva' så? Har I det godt??? 

Jeg håber, I kunne lide kapitlet! :D 

Skriv en kommentar om hvad I synes, så bliver jeg glaaaaad! 

Jeg har fået en obsession med Ariana Grande's nye sang, kender I den? Den hedder "Almost is never enough" og er pissegod :D Tjek den ud!!

Jeg poster Victorias outfit her nedenunder...

Håber I får en god uge, vi ses om et par dage :)

Knus

Yummyumum 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...