Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

264Likes
390Kommentarer
55926Visninger
AA

16. Kapitel 15

"Please prøv den her kage, det er min yndlings over alle!" sagde jeg ivrigt til Liam, og rakte ham en hindbærsnitte. 

"Okay" grinede han, og tog imod snitten, mens jeg selv forsynede mig med en kaffe og en hindbærsnitte (selvfølgelig)! 

Vi var lige nu backstage, hvor der var blevet stillet sindssygt mange danske retter og kager frem. 

Til aftensmad havde jeg fået en lille smule boller i karry, frikadeller, kartoffelsalat og en hakkebøf. 

Jeg ved det er meget, men nu hvor der var dansk mad på bordet, kunne jeg simpelthen ikke holde mig væk! 

Niall var også gået fuldstændigt amok! 

Han var vild med hakkebøf og bløde løg samt en god, tyk, brun sovs. Uhhhhhmmmmmmm! 

Nu var vi gået gået videre til desserterne - dermed de danske lækre kager. 

Min mor og far sad ved et bord med Helene, Paul, Lou og Caroline, mens jeg havde sat mig sammen med alle drengene, dem fra bandet og min lillesøster (som selvfølgelig skulle trænge sig på). 

"Hvad er det her?" Niall pegede på en romkugle, og kiggede en smule nervøst på den. 

"De er så gode! De bliver kaldt "romkugler", og smager lidt af chokolade. Det er virkelig virkelig godt!" sagde jeg begejstret og min lillesøster nikkede ivrigt. 

Han tog en bid af den og lyste begejstret op. 

"Hold da kæft, den er god!" han slog i bordet, hvilket fik mig til at grine. 

Jeg fucking elskede Nialls kærlighed for mad. 

"Den her "schnitte" er virkelig lækker!" udbrød Liam, som sad med munden fuld af hindbærsnitte. 

"Du udtalte ordet "snitte" virkelig tysk lige der" grinte jeg, og brækkede en bid af min, mens min mund blev fyldt af smagen af hindbær blandet med den søde glasur, og det knasende krymmel. 

Shit, jeg havde helt glemt hvor godt, det var!!

"I har fandme noget godt kage her i Danmark!" udbrød Louis begejstret, og spiste videre på sin kanelsnegl. 

"Det ved jeg" jeg nikkede, og tog en tår kaffe, mens jeg vendte min opmærksomhed mod min søster. 

"Har du fortalt alle dine veninder om i aften, så?" spurgte jeg Isabella.

"Ja, de var virkelig misundelige! Jeg vil altså også gerne have nogle billeder med drengene" sagde hun til mig. 

Jeg kiggede op og så Harry sidde og smile, mens han så på os. 

"Hvad snakker I om?" spurgte han, da han jo selvfølgelig ikke forstod dansk.

"Isabella vil gerne have et billede med jer" sagde jeg, og nussede hende på kinden. 

"Hold op Victoria! Jeg er ikke lille mere" sagde hun, og rødmede lidt ved Harrys grin. 

"Du er lille. Du vil altid være min lillebitte søster" grinede jeg, og kyssede hendes kind. 

"Stop det!" hun krydsede sine arme, og kiggede surt på mig. 

"Du skal ikke drille din lillesøster" grinede Harry, og blinkede til mig. 

"Du skal blande dig udenom, og lære at sige noget på dansk til i aften" svarede jeg igen med et smil. 

"Nårh ja" nikkede han. 

"Må jeg lære jer noget?" spurgte Isabella begejstret. 

"Selvfølgelig" nikkede Louis, og smilede til hende. 

"Okay! I skal sige: "I er fantastiske fans!"" sagde hun glad.

"Den skal jeg lige have igen" sagde Niall forvirret. 

Jeg kiggede op på ham, og begyndte at sige ordene langsomt. 

"I" sagde jeg. 

Alle drengene gentog.

"er" 

"er" gentog de.

"fantastiske" jeg kiggede belærende på dem. 

"Det lyder som "fantastic"" sagde Liam med et stort smil, mens de andre drenge gentog. 

"Det betyder det også" grinede jeg. 

"og det sidste ord kender I også. "Fans"" sagde jeg. 

"Det er jo let nok" grinede Zayn. 

Jeg nikkede, og gav mig til at betragte Louis, da han sagde det. 

"I er fantastisk fans" prøvede han.

"Det var virkelig godt gået Louis!" sagde jeg glad og klappede i hænderne. 

"Jeg ved det! Jeg er fantastisk" sagde Louis stolt. 

"Hold din kæft!" sagde Harry, og grinede af ham. 

"Er vi en lille smule jaloux, Hazza?" spurgte Louis ham med et smørret smil. 

"Næh" han rakte tunge af ham, og tog en slurk kaffe, hvilket fik mig til at fnise en smule. 

 

 

 

"OMG DET ER DEM! DET ER DEM! SE LIAM!" råbte en pige bag mig. 

Drengene havde nu optrådt i snart en time, og alligevel blev pigerne ved med at flippe ud over drengene. 

Da drengene have snakket dansk, var de gået fuldstændigt amok! Det var nu også ret sjovt, og jeg var en smule stolt af mig selv, siden jeg nu havde lært dem de forskellige ting, hehe. 

"Vi er så glade for at være i Danmark i dag! Det virker som et virkelig dejligt land, og I er fans er så fantastiske!" råbte Harry fra scenen. 

"Andre grunde til at vi også er glade for Danmark er fordi, at vi kender to skønne personer fra Danmark, om vi elsker meget højt!" sagde Louis med et stort smil. 

Jeg kiggede op på Helene, som grinede af drengenes ord. 

Mit blik blev vendt op mod scenen igen, da Niall begyndte at snakke. 

"Kender I for det første vores skønne, smukke vocal coach, Helene Hørlyck?" råbte han, hvilket fik samtlige piger til at skrige. 

"Det lader til du er populær blandt fans" råbte jeg i hendes øre og grinede. 

"For det andet mødte vi jo endnu en dansker for cirka et halvt år siden, som nu er barnepige for vores stylists baby. Hun hedder Victoria, og er en skøn pige!" råbte Liam og vinkede ned til os. 

Jeg smilte stort til dem og vinkede tilbage, mens mit hjerte pumpede løs over deres ord. 

De var så mega søde! Aw!

"Vi elsker jer!" råbte Harry og smilede. 

"Elsker også jer!" råbte Helene, mens jeg sendte ham et fingerkys. 

"Det er blevet tid til den sidste sang! Er I alle klar på at synge med på "What Makes You Beautiful"?" spurgte Niall, hvilket fik pigerne til at skrige højt igen. 

Deriblandt mig. Hehe, jeg fucking elskede den sang! 

Så mega god melodi og sød tekst, ja den var nemlig så...

Forspillet til sangen begyndte og jeg startede min evindelige dans med Lou til dette nummer. 

 

"Pas nu på dig selv, min skat" mumlede min far mod mit hår, mens jeg krammede ham farvel. 

Jeg hadede det her! 

Det var så unfair, at jeg lige havde fået dem at se igen, og nu allerede skulle videre. 

"I skal komme med" bad jeg dem, hvilket fik dem til at trække på smilebåndet. 

"Det ved du godt, vi ikke kan" sagde min mor og trak mig ind i et varmt knus. 

Jeg ville virkelig komme til at savne dem så meget! 

Snøft! 

"Min lille Bells, kom her!" jeg trak hende over til mig og krammede hende hårdt, mens jeg prøvede på at holde min tårer inde. 

Hvorfor skulle det være så fucking forfærdeligt at sige farvel til sin familie?

En tåre løb ned af min kind, da jeg gav min mor det sidste knus, og de lukkede bildørene efter sig. 

Mørket havde lagt sig over Herning, og parkeringspladsen var kun oplyst af de lidt uhyggelige lygtepæle med spindelsvæv på toppen. 

Dog var der stadig tusindvis af fans der kunne høres udenfor hegnet. 

Det håbede tydeligvis på at få et glimt mere af drengene. 

Jeg bakkede lidt væk, så jeg ikke ville blive kørt ned, og vinkede bedrøvet farvel til mine forældre gennem de lidt duggede ruder. 

Jeg kunne tydeligt se min mors tårer, da hun med et lille smil sendte mig et kys og vinkede. 

Jeg snøftede og tog min hånd op til kinden for at tørre et par tårer væk. 

Da den sølvgrå bil drejede om hjørnet og lyset fra baglygterne var forsvundet vendte jeg mig langsomt om, og gik op i bussen. 

Lyd indefra "stuen" fik mig at blive ude i køkkenet. 

Jeg var ikke ligefrem i humør til at snakke en masse. 

Jeg gik over til elkedlen og satte vand til at koge, mens jeg fandt et brev lakridste i den store, brune trækasse. 

Stilheden omkring mig var afslappende og jeg placerede mig på den nærmeste stol med min dampende te i hånden, mens jeg stirrede tomt ud i luften. 

Tænk at jeg havde været sammen med min familie i dag! 

Det føltes overhovedet ikke sådan! 

Alt var gået så forbandet hurtigt, og pludselig var de bare væk igen... 

Min mobil vibrerede og jeg løftede den op for at se, jeg havde fået en sms fra Harry: 

 

Hvor er du henne? x

 

Jeg svarede ham hurtigt: 

 

Sidder i køkkenet og drikker te.. Xx

 

En puslen ved døren kunne høres, og hurtigt kom Harry frem med et lille smil på læberne. 

"Hej" sagde han, og satte sig over på stolen ved siden af mig. 

"Hej" jeg drak en slurk te, og tørrede mine kinder. 

"Græder du?" 

"Det er bare med min familie. Det er lidt hårdt at sige farvel til dem så hurtigt igen" mumlede jeg.

"Det ved jeg" han tog min hånd og nussede den, hvilket fik mig til at kigge op på ham med et lille smil. 

"Hvad har du lyst til at lave?" spurgte han mig.

"Det ved jeg ikke. Måske bare snakke lidt?" foreslog jeg, hvilket fik ham til at nikke. 

"Det var en fed koncert i aften" sagde han.

Jeg nikkede og tænkte tilbage på den. 

Det var en utroligt speciel oplevelse at være i Danmark og se dem optræde her. Det var så vildt! 

"Jeg er glad for, I kom til Danmark" sagde jeg og kiggede på ham.

"Dine forældre var søde" sagde han glad. 

"Du så ret nervøs ud overfor min far" grinede jeg, og førte min hånd op til hans kind, mens jeg kørte mine fingre over den ganske let. 

"Det er sgu også ret nervepirrende sådan noget" smilede han, og lænede sig frem for at give mig et lille kys. 

Jeg smilede igennem kysset, og bed mig i læben, da vores læber skiltes. 

Han betragtede mig, hvilket fik mig til at kigge ned i jorden. 

Jeg var ikke specielt komfortabel i situationer som disse, hvor man blev overbegloet. 

Også selvom det var af en, man var vild med.. Hihi. 

Okay jeg skriver virkelig mange hehe'er og hihi'er, jeg ved det... 

Væn dig af med det Victoria. 

Faktisk har jeg altid synes, de var en smule irriterende, så det giver ikke rigtig nogen mening, jeg selv gør det. 

"Hvad er vi egentlig?" Harry afbrød mine tanker, og kiggede nervøst på mig. 

Jeg kiggede brat op på ham. 

Fuck, hvad svarer jeg. 

Jeg ved sgu da ikke, hvad vi er!

Hvordan skulle jeg vide det? 

Er der manualer for sådan noget rundt omkring?

Måske skulle jeg tage en tur på biblioteket og lede efter en passende bog med opskrifter og manualer til spørgsmål som disse. 

Okay, nu er jeg også dum. 

Stop dine fucking åndssvage tanker Victoria, og svar den unge mand foran dig, som sikkert er lige så nervøs over dit svar. 

"Øhhh.. Jeg.. Det.. Øhh... Det.. Det ved jeg ikke" mumlede jeg, og tog en løs tot hår om bag mit øre. 

"Kan du lide mig?" spurgte han stille. 

Jeg kiggede op på ham forvirret. 

Hvad fanden? 

Hvad troede han?

"Hvorfor tvivler du dog på det Harry?" spurgte jeg ham. 

"Det ved jeg ikke. Jeg er bare så nervøs for, du ikke kan lide mig på den måde." mumlede han, og kiggede lidt forlegent på mig. 

Jeg smilede over hans ord. 

Hvor var han dog kær. 

"Jeg kan rigtig godt lide dig! Meget!" sagde jeg og gav ham et kys. 

"Mmmh" mumlede han mod mine læber, hvilket fik mig til at fnise. 

"Jeg kan også rigtig godt lide dig" sagde han stille. 

"Kunne du måske. Du ved.. Tænke dig at.. Du ved.. Komme sammen måske?" spurgte han mig nervøst. 

Jeg betragtede ham lidt. 

Ville jeg være kærester med ham nu? 

Jeg mener. Det hele var sket i går! Var det ikke lidt for tidligt at begynde et forhold?

Den dårlige samvittighed skyllede hurtigt ind over mig over det svar, jeg nu ville komme med. 

"Åh, Harry.. Vi har jo netop lige begyndt at have noget og.. Det er måske, du ved. Måske er det lidt for tidligt." mumlede jeg.

Det var stille et øjeblik, men pludselig brød han dog ind med et forandret tonefald.

"Hvorfor er det, du ikke kan forstå, at det ikke er for tidligt?" spurgte han hårdt.

Jeg kiggede overrasket op på ham. 

Jeg havde forventet, han ville blive ked af det. 

"Harry, jeg." prøvede jeg.

"Nej, Victoria. Vi har kendt hinanden i et halvt år. Du kender mig utroligt godt! Du har fucking haft sex med mig! Hvis du ikke vil nu, vil du aldrig. Jeg vil have det endelige svar nu! Jeg har ventet i sindssygt lang tid, føler jeg i hvert fald selv. Jeg gider ikke gå rundt og vente mere. Jeg er så sindssygt lykkelig over det, der skete i går. Du har igen idé om hvor meget, jeg har været oppe at køre. Men hvis du bliver ved med at gå og afslå mig, så.. så.. Så betyder det jo nok i sidste ende, at du ikke vil have mig." han kiggede på mig. 

"Hold nu op Harry, det.." 

"Giv mig nu et svar, Vic" afbrød han.

"Harry, jeg ved det ik..." 

Han lænede sig hurtigt fremad, og lod endnu engang vores læber mødes. 

Først kyssede jeg ikke igen, men da han skilte let sin læber ad, kunne jeg ikke lade være, og lod mig gøre det samme, mens vi hurtigt udviklede vores kys. 

Det føltes som om mit blod løb med 1000 kilometers hastighed rundt i min krop, og mit hjerte pumpede derudaf. 

Jeg kunne tydeligt mærke, han lagde alle hans følelser i dette kys, og jeg gjorde det samme. 

Vores tempo sænkede sig en smule, og jeg åbnede mine øjne og kiggede dybt ind i hans. 

Han kyssede mig endnu en gang blidt på læberne, inden han igen lod vores kys blive heftigere. 

Jeg strammede mit greb om hans skuldre, og trak ham tættere på mig. 

"AHEM" jeg kiggede forfjamsket til siden, hvor der var en, der havde rømmet sig. 

4 drenge,1 bodyguard og 1 stylist stod med smørrede smil på deres læber, mens de alle havde et spørgende blik og krydsede arme. 

"Ja, vi ville lige se, hvor Harry var blevet af..." mumlede Louis grinende. 

Jeg kiggede forlegent ned i jorden, med et ansigt der mildest talt mere mindede om en postkasse end postkassen selv. 

Vent, det giver ikke nogen mening!

Eller gør det? 

Nevermind, I ved hvad jeg mener... 

"Nogen der vil forklare?" spurgte Lou. 

"Vi... vi... vi ehhhh...." begyndte Harry. 

Jeg kunne tydeligt se nervøsiteten i hans ansigt og øjne, da han begyndte sin forklaring. 

Han så sød ud og som et lille barn der skulle forklare sin mor om et uheld, han havde lavet. 

Og det var der, jeg vidste det. 

Den var der bare. 

Det føltes alt sammen så rigtigt. 

Følelsen af hans læber mod mine lå stadig i baghovedet, og jeg kunne simpelthen ikke lade være. 

Det ville være det eneste rigtige. 

Jeg lod min hånd finde hans, hvilket gav ham et overrasket ansigtsudtryk, og jeg smilede forsikrende til ham. 

"Vi er kærester" sagde jeg med et stort smil på læben. 

 

 

 

A/N: 

Håber I kunne lide det nye kapitel! :D 

Jeg synes i hvert fald, det var meget sødt :) 

Hvor er det skønt at se, at der kommer flere og flere på favoritlisterne! Til alle jer nye; tusind tak, hvor er det dejligt, I vil læse med :D Og husk at like min historie :) 

Til alle jer "gamle"; En kæmpestor tak! Jeres kommentarer gør mig så evigt glad, så læg endelig nogle flere af dem! Så ved jeg nemlig også, hvad I synes om historiens udvikling, og det hjælper mig fremover til nye kapitler! Husk også at like, jer der ikke har gjort det endnu :) 

Skriv endelig hvis I har nogle gode idéer. Det kunne være, jeg vil bruge dem på en måde :) 

Elsker jer så sindssygt meget for at I støtter mig med at skrive denne historie! Jeg bliver så glad hver gang jeg får en ny mail om en kommentar, eller går ind og ser, jeg har fået flere på favoritlisten! 

Knus 

Yummyumum

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...