Well hello there... I One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 15 feb. 2015
  • Status: Færdig
Da den danske pige Victoria får et job som barnepige for en baby, har hun ingen anelse om, at denne lille pige faktisk er verdensberømt blandt tusind One Direction-fans.
Hun er nemlig blevet ansat af en kvinde ved navn Lou Teasdale, som er mor til en lille pige ved navn Lux. Lou er stylist for verdens største boyband, og Victoria bliver hurtigt viklet ind i denne verden, hvor hun blandt andet kommer til at møde de fem verdenskendte drenge.
Men hvordan vil det gå for Victoria, når hun skal på verdensturné og tage sig af et lille barn? Kan hun undgå at falde for mindst én, af disse drenge, og kan hun klare presset fra ventende paparazzier og skrigende pigefans, når hun bare kommer fra det lille land, Danmark?


Tjek min trailer ude i siden! :)

264Likes
390Kommentarer
56878Visninger
AA

2. Kapitel 1

En helt igennem normal pige er vel hvad man kan beskrive mig som.. 

Jeg er netop blevet færdig med gymnasiet med et ganske udmærket gennemsnit, og ja... Jeg vil vel bare prøve noget nyt. Noget der hverken involverer matematik eller det periodiske system. Noget der er simpelt og højt elsket af mig. Jeg vil til udlandet og passe børn. 

Du tænker måske lige nu, weirdo? Tja... Det kan man vel egentlig godt kalde mig. 

Jeg vil være jordemoder og... okay det her kommer til at lyde mere og mere bizart.

Men det vil jeg altså, og det har jeg villet siden jeg var lige præcis 11 år, 3 måneder, 10 dage og 2 sekunder gammel. Okay jeg ved faktisk ikke hvor gammel, jeg var, men jeg har i hvert fald vidst at det var mit drømmejob i lang tid!

Derfor er jeg netop nu på vej til London i et fly. Jeg drikker et glas cola, som jeg har købt og har det vel egentlig ganske fint.

Jeg er i hvert fald fuld af forventninger for dette år! 

Babyen jeg skal passe hedder vist nok Lux, og på billederne så hun ud som den kæreste baby i hele verden! 

Hendes forældre har jeg kun skrevet med, har ikke set nogen billeder, men de er vel ganske normale? Håber jeg da...

Moderen, Lou, vil vist nok komme og hente mig i lufthavnen, så jeg slipper for at skulle med dumme busser og klamme tog. 

Ja, tog er nemlig klamme! 

Eller. De er i hvert fald ikke mit yndlingstransportmiddel. Men hvad er i grunden mit yndlingstransportmiddel? 

Hader egentlig de fleste. 

Det kunne være så ultra mega fedt at have en kost som Harry Potter! Ja! Eller man kunne bruge spektral transferens til at bevæge sig rundt med. 

Wauw, det ville jeg faktisk virkelig gerne prøve. 

Bare så I ved det er jeg en STOR fan af Harry Potter. Tror jeg har læst bøgerne så mange gange, at jeg ville kunne fortælle dem udenad. 

Ej okay måske ikke, men det er tæt på!

Jeg kan i hvert fald den første films replikker udenad. Og jeg er ret stolt over det. Det indebar dog også at jeg så den film hver dag fra jeg var 6-8 år, for at kunne den helt udenad. 

Nå, hvor kom vi fra? 

Jo jeg bliver hentet af Lou i lufthavnen, og hun kører mig forhåbentligt til deres hus. 

Har jeg forresten overhovedet præsenteret mig selv endnu? Nej vel... 

Mit navn er Victoria Emilie Petersen, og jeg er 19 år gammel. 

Jeg er vel en ganske normal dansk pige. Langt lysebrunt hår og et stort smil på læberne. For det meste... Medmindre noget eller nogen irriterer mig. 

"Flyet vil lande om 5 minutter, indtag venligst din plads og spænd sikkerhedsbælterne" lød en grynet stemme over højtalerne

Jeg skyndte mig at spænde sikkerhedsbæltet, så jeg ikke ville blive skældt ud af stewardesserne. Det har jeg prøvet én gang før, og det skal jeg i hvert fald aldrig igen. Det var pinligt både for mig og resten af flyet. 

Tror altså også hun var ekstremt sur hende der skældte mig ud! 

Jeg er i det hele taget sådan lidt en perfektionist hvad angår ting som disse. 

Jeg bliver hurtigt vildt stresset, hvis folk er langsomme og skal nå noget. 

Jeg er måske bare ret stresset i det hele taget? Tja..

Der gik et sus gennem min mave, da jeg følte flyet lande hårdt på jorden. 

Folk begyndte at klappe, hvilket fik mig til at rulle med øjnene samtidig med, jeg tog min håndtaske op fra gulvet. 

Jeg hadede seriøst den trend. Føj hvor var det dog åndssvagt at klappe. Aldrig om folk kunne få mig til det! 

Jeg rejste mig op fra mit sæde med irriterede bevægelser, mens jeg stillede mig til at vente i køen for at komme ud af flyet. 

Imens jeg ventede betragtede jeg en familie med to børn på nok 10 år og en dreng der så ud til at være på min alder. Og han var flot! Rauw! 

Måske skulle jeg bare springe på ham og se hvad der skete? 

Dårlig idé Victoria, du har Marc. 

Og nu tænker du nok hvem Marc er?

Jo ser du. 

Da jeg var 15 år gammel, var jeg i Italien med mine forældre og min lillesøster. 

Og på vores hotel mødte vi en britisk familie, som sjovt nok havde en søn der hed Marc. 

Jeg kom til at snakke med ham, da han kun er et år ældre end mig, og siden har vi skrevet sammen. 

Vi har mødt hinanden enkelte gange, men det er dog svært på grund af vi bor i forskellige lande. 

Men de gange vi har mødtes har vi kissemisset lidt og alt sådan noget, og ja her for et par måneder besluttede vi os altså for, at vi ville være kærester. 

Så nu for 5. gang i mit liv skal jeg se min kæreste Marc. Det lyder enormt underligt, jeg ved det!

Nå nok om ham... 

Jeg var lige nu kommet af flyet, og var på vej over mod bagageafleveringen. 

Jeg spottede hurtigt min kuffert og løb over mod den som en åndssvag idiot, hvilket fik alle til at glo på mig. 

Ligeglad.

Jeg greb håndtaget med det lille røde bånd, og svang kufferten ned fra rullebåndet, så jeg kunne rulle den hen over gulvet mod dørene der ledte ud til alle de der mennesker der stod og ventede på deres længe savnede kærester, familie og hvad ellers de nu var.

Da dørene åbnede sig stod der rigtigt nok mange mennesker og ventede. 

Jeg begyndte at kigge på alle menneskerne, for at spotte Lou.

Hvordan skulle jeg egentlig kunne vide hvordan hun så ud?

Jeg begyndte at gå ind iblandt flokken af mennesker, mens jeg desperat ledte efter en eller anden ledetråd til hvem, jeg skulle kigge efter. 

Pludselig var der dog en, der prikkede mig på skulderen.

Jeg vendte mig om og så en lyshåret kvinde stå med en lille pige på armen

"Hej, er det dig, der er Victoria?" Spurgte hun friskt

"Ja, det er mig" Jeg smilede stort til hende, og hun trak mig hurtigt ind i et knus

"Skal jeg hjælpe dig med bagagen?" Spurgte hun, da jeg begyndte at følge efter hende på vej mod udgangen

"Nej, det er fint. Jeg kan se du har hænderne fulde" svarede jeg pænt, mens jeg rullede afsted med min store sorte kuffert

"Nå ja.." Sagde hun, mens hun ledte mig over til en lille rød bil.

Hun åbnede bagagerummet og jeg løftede med megen besvær min meget tunge kuffert op i bilen, og smækkede derefter klappen i igen. 

Lou var lige nu i gang med at spænde Lux fast på bagsædet. 

"Du kan bare sætte dig ind på forsædet, så er jeg der om 2 sekunder" sagde hun

Jeg nikkede og satte mig ind på forsædet, mens jeg spændte min sikkerhedssele

Hurtigt satte Lou sig ved siden af mig, og tændte for bilen, mens hun spændte selen. 

"Sååå, Lux kan du sige hej til Victoria?" sagde Lou, mens hun vendte sig om for at kigge på Lux

Jeg vendte mig også om for at se den lille pige smile stort til mig

"Hej" sagde hun med sin lille søde stemme, mens hun kiggede nysgerrigt på mig

"Hej" sagde jeg og smilede stort til hende

"hve e du?" Spurgte hun

"Jeg er din nye barnepige, Victoria" Svarede jeg hende med et smil

"okaaay" sagde hun og kiggede nysgerrigt på mig igen

"Hun er meget nysgerrig og glad" grinede Lou, mens hun drejede til venstre 

"Fortæl mig om dig selv!" Sagde Lou glad

"Øh jeg hedder Victoria, som du nok ved. Jeg er fra Aarhus i Danmark og jeg er 19 år. Har en lillesøster på 12 og er generelt meget glad" Sagde jeg

"Det lyder godt" grinede Lou

"Må jeg ikke høre om, hvad I laver?" Spurgte jeg nysgerrigt

"Ja selvfølgelig! Vi rejser meget. Du så godt det stod i jobbeskrivelsen, ikke?" spurgte hun

"Jo, arbejder I meget?" Spurgte jeg

"Altså det er egentlig mit arbejde mest. Jeg er stylist for et kendt band" sagde hun

"Virkelig? Ej hvor sjovt! Hvem?" spurgte jeg nysgerrigt. Jeg var mega vild med kendte mennesker. Hvorfor vidste jeg egentlig ikke, men de fascinerede mig på en måde

"Nu håber jeg virkelig ikke du er stor fan af dem eller noget, for så kommer du til at skrige" sagde hun grinende

"Ej sig det" grinede jeg 

"Okay. Det er One Direction" sagde hun med et smil

"Nårh dem. Ej det er da ret fedt arbejde, er det ikke?" spurgte jeg hende interesseret

"Hold da op. Den reaktion havde jeg ikke forventet, men jeg må sige, den er skøn. Så er jeg fri for alle de spørgsmål" grinede hun

"Men jo, det er et fedt arbejde. Og drengene har også et virkeligt godt forhold til Lux, så det er skønt!" sagde hun

"Jeg er ikke rigtig fan af dem. Altså jeg ved godt, hvem de er. Det kan man næsten ikke undgå ikke at vide..." Sagde jeg

"Jeg må sige det glæder mig" smilte Lou stort. 

"Så bliver det hele liiiidt lettere. Vi havde nemlig frygtet det, nu når vores navne stod på ansøgningen" Sagde hun

"Jeg havde tænkt jer som helt normale mennesker. Anede ikke hvem I var" svarede jeg med et grin

"Det er skønt! Men drengene skal på verdensturné her i næste måned, og der vil vi meget gerne have dig med" sagde hun

"Selvfølgelig, det er det jeg er her for" smilede jeg

"Hvor er du sød" smilede Lou til mig

Jeg grinte lidt af hendes kommentar og gav mig til at kigge ud af vinduet

"Så, har du en kæreste?" spurgte hun mig

"Ja, han bor faktisk her i London" sagde jeg

"Nå, det er da perfekt så. Hvad hedder han?" 

"Han hedder Marc Grant" svarede jeg hende

"Er han så lækker og sød og alt det der?" spurgte hun mig grinende

"Bestemt, bestemt!" Grinede jeg med

"Nå, vi er her faktisk nu" smilede Lou, da hun drejede ind af en indkørsel, og slukkede for bilen

Jeg kiggede ud af vinduet og så et lille fint hus, i en svag lyseblå farve

"Nej, hvor er det et fint hus" sagde jeg, mens jeg åbnede døren

"Vi har faktisk næsten lige købt det" sagde Lou, mens hun spændte Lux ud af sin stol

Jeg åbnede bagagerummet og tog min kuffert ud, mens jeg begyndte at rulle den efter Lou og Lux

Lou åbnede hoveddøren, og lod mig trille ind med min kuffert, mens hun tog sine sko af. 

"Kan du lige holde hende, mens jeg finder Tom?" spurgte Lou, og rakte mig Lux

Jeg nikkede, og greb den lille pige, som igen smilede stort til mig

"Hva så Lux? Har du det godt?" spurgte jeg hende

"Ja" skreg hun glad, hvilket fik mig til at grine

Jeg begyndte at stå og hoppe lidt med hende, hvilket fik hende til at grine højt

Pludselig kom Lou tilbage med en ung mand ved sin side

"I ser da virkelig ud til at komme godt ud af det med hinanden" sagde Lou glad

"ja" grinede jeg, mens jeg gik over mod manden, der måtte hedde Tom

"Hej, Tom" præsenterede han sig. BANG! Jeg vidste bare han hed Tom

"Hej, Victoria" præsenterede jeg mig selv, mens jeg lod mit lille flip blive inde i mig selv

Tom havde mange tatoveringer. Jeg så blandt andet en, hvor der stod Lux på. Nurh det var søøøødt!

Okay Victoria, calm down

"Nå, jeg må hellere lige vise dig dit værelse" sagde Lou, efter et stykke tid, hvor vi alle havde stået og snakket

Jeg nikkede og fulgte efter Lou op ad trapperne, hvorefter vi drejede til højre ned af en lille gang og endte ved en dør

"Det er herinde" hun åbnede døren og trådte ind med mig i hælene

"Wauw, det er flot" sagde jeg, mens jeg kiggede rundt i værelset

I midten af rummet var en stor seng, med kæmpe puder og ved højre væg stod et skrivebord og en stol

Ellers var der et tv og alt muligt andet herinde. Det var virkelig flot! Meget bedre, end jeg havde tænkt, det ville blive! 

"Jeg er glad for, du kan lide det!" Sagde hun glad

"Toms og mit værelse er nedenunder, og det er Lux' også. Det er selvfølgelig os, der sørger for hende om natten, så det skal du ikke bekymre dig om" sagde hun glad

"Super" sagde jeg

"Vil du med ned og have noget aftensmad?" 

"Ja, selvfølgelig"  Jeg var skrupsulten, og fulgte glad efter hende ned af trapperne

 

Efter aftensmaden puttede Lou Lux, og jeg hjalp med at tage ud af bordet 

"I morgen skal jeg ind og style drengene til deres musikvideo, og jeg tager Lux med om morgenen. Kan du komme og hente hende ved 11-tiden i studiet? Jeg skal selvfølgelig nok lægge en adresse" spurgte hun

"Selvfølgelig!" sagde jeg

"Så kommer du også til at møde drengene. Dem vil du tilbringe rigtig meget tid med i fremtiden" 

"Jeg kan ikke helt forestille mig at møde så kendte nogle mennesker" 

"De virker bestemt ikke som kendte. De er ganske almindelige drenge. Nogle værre drengerøve" grinede hun

"Det kunne jeg tænke mig" grinede jeg med

"Hvad er det nu, de hedder?" spurgte jeg. Jeg kunne kun placere dem efter udseende

"Kom med" sagde hun, og ledte mig ind i hvad lignede stuen, at dømme efter sofaerne og tv'et på væggen

Hun tog et billede ned fra hylden til venstre for tv'et og viste mig det. 

Det var et billede af 5 drenge, der stod omkring Lux og smilede til kameraet

"Øhmm... Det her er Liam" hun pegede på drengen med det brune hår længst ude til venstre

"Zayn" hun pegede på den næste, med det sorte hår

"Niall" hun pegede derefter på den lyshårede

"og de to sidste er Louis og Harry" hun pegede på henholdsvis den brunhårede dreng med fladt hår og drengen med krøllerne

"Den eneste jeg kunne huske er vist nok Harry" sagde jeg og kiggede grundigt på drengene

"Harry kommer du især til at se meget. Vi er rigtig gode venner med ham. Selvfølgelig også med de andre drenge, men Harry kommer her mindst og spiser én gang om ugen" sagde Lou

"Okay" jeg nikkede, og kiggede endnu en gang på billedet

"Nå jeg tror jeg vil i seng. Er lidt træt efter rejsen" sagde jeg og gabte

"Selvfølgelig. Føl dig hjemme" smilede Lou

"Tak for alt" sagde jeg med et smil

"Det var da så lidt. Og husk kl. 11 i morgen!" sagde Lou

"Ja! Godnat" smilede jeg og gik op ad trappen igen. 

 

Det her skulle nok blive et godt år!

 

A/N

Jamen halløj! 

Og tak fordi I vil læse den her historie!

Jeg har aldrig skrevet en fanfiction på dansk, har altid skrevet på engelsk, så du må meget gerne lægge en kommentar, så jeg ved, om jeg gør det her rigtigt! :D 

Desuden vil jeg også gerne høre, hvad du synes om historien. 

Så husk og like og kommentere, så er jeg rigtig rigtig glad :D 

Håber I kunne lide første kapitel :) 

Knus og kram

Yummyumum

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...