'Tears'

Mit navn er Caroline... Jeg er 19 og går på en kunst/computerteknisk/grafisk skole. Min drøm er at blive arkitekt og starte mit eget firma!

Min mor er kriminalteknikker, så jeg ved alt om CSI, CIA... Ja osv.
Jeg er en af de få, men heldige piger, der er bedste venner med den selveste Louis Tomlinson fra pop bandet ONE DIRECTION.
Mit crush er Niall Horan.. Jah, som om jeg havde en chance, men det kunne da være dejligt! Nu kender jeg ham jo igennem Louis. Sååååå... Man har vel lov til at drømme?

Jeg vil leve livet og få det bedste ud af det. Men til tider kan det være svært, når en som mig ikke er den største fan af opmærksomhed. Så hvad skal man så gøre, når alt pludselig vender på en tallerken, og man selv bliver midt punktet?!
Er det så YOLO eller YODO der styrer en? -Det tror jeg jeg har tænkt mig at finde ud af! ;)

6Likes
7Kommentarer
822Visninger
AA

7. Syner.

'Tears' part 6

# "LOOOOOHUHUHUIISSsss....."Græd jeg for mig selv, med hænderne plantet i ansigtet. Pludselig blev døren revet op af Lou, iført underbukser, der sad alt for stramt, kom springende ind.

"Hvad sker der!!?" Spurgte han forskrækket og stod næsten i en ret så kikset kamp position. Niall kom efter ham, og til sidst Harry. Niall skubbede Louis væk og sprang over i sengen til mig.

Awww sødt!

"Hey hey, det er okay... Hvad skete der?!" Spurgte han og prøvede at berolige mig.

"Jeg havde mareridt? Tror jeg.... Og Louis var der ikke.... Og og.... Jeg er ved at blive sindsyg!!!" Græd jeg videre.

"Hey, jeg var ikke væk. Det var bare uheldigt, at du vågnede imens jeg var på WC!" Sagde Louis lidt fornærmet, og prøvede at beskytte sig selv, imod ikke at ha' skredet fra mig.

Og så var der Harry. Han stod bare der. -sagde ikke noget... "Men hvad drømte du så?" Spurgte Niall lidt forsigtigt.

"En latter... Uhyggelig kold og skinger latter." Jegkiggede oprigtigt på ham.

"Den hørte jeg også! Det var ikke en drøm!" Afbrød Harry. "Det går nok, se... Nu skal vi bare sove lidt, og så bliver det fint" afsluttede Niall og gabte. Han rejste sig og gik stille over imod de andre drenge.

 

Jeg så ud af vinduet og op på månen.

Men pludselig flimrede det for mine øjne... Jeg begyndte at se syner. En a fro paryk dækkede pludselig, den ellers så smukke grønlige måne. Og latteren, den kom igen. Det var som at en højtaler blev presset op imod mit øre og skruet højere og højere op for...

 

Det ville bare ikke stoppe!........

 

________________________________________________________________________________________________

- Helena XxX 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...