Hemmelighedssamleren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2013
  • Status: Igang
Hemmeligheder er magiske, det ved selv et barn, men hemmeligheder kan også være grusomme.
Folk der opsøger hemmelighedssamlere har alle to ting til fælles; de har alle et ønske at får opfyldt, og de bærer alle på en hemmelighed.

3Likes
4Kommentarer
192Visninger
AA

3. Et Navn

På en dag ganske som i dag, hvor himlen havde en ugennemskuelig grå farve, trådte troldkvinden ud af døren og ud på torvet. Der stod hun så, midt i mylderet fra handlende, og betragtede dem gennem sløret af den forestående regn. Det var noget hun holdt af, for folk viser kun sjældent deres sande ansigt og kun når de tror ingen kigger. Så får man et glimt af deres inderste hemmeligheder og længsler, gennem en skal af rustne smil.

I en dunkel gyde stod en pige. Der var lige lys nok til at kunne ane hende, men akkurat for mørkt til rigtig at kunne se hende. Eller var det bare fordi hun faldt så meget ét med de lange skygger, der af ugrundelige årsager altid befinder sig i skumle gyder?

Troldkvinden var lige ved at overse hende, hvilket er en sjældenhed med hendes isklare, årvågne blik. Troldkvinden genkendte hende i samme sekund deres øjne mødtes. Ikke fordi hun havde set hende før, men hun genkendte hende som en af sine egne - en hemmelighedssamler, selvom pigen næppe var klar over det. Hun var nemlig sådan en, der altid sidder bagerst i klasselokalet eller står ved det sidste skab i rækken, og sådan glemte folk til at hun var der, når de skulle dele deres hemmeligheder med deres nærmeste venner. På den måde havde hun opsamlet mange af andres hemmeligheder igennem årene og lagt dem inde i sig selv, sammen med hendes egne. Hun var ikke ligesom troldkvinden, der lagde dem i udskårne kister, dåser af tin, æsker af sølv og krukker af ler. Derfor gik pigen med tunge skridt, trods hendes ringe kropsmasse, og de spinkle ben kunne næppe bære de mange hemmeligheder hun slæbte rundt på. 

Troldkvinden holdt hendes blik fast indtil hun stod helt ovre ved siden af pigen. Det var ellers sjældent troldkvinden opsøgte andre. Normalt var det dem der opsøgte hende, for at få deres ønsker opfyldt. Men dette var en undtagelse.

"Lad mig lette den byrde", sagde troldkvinden, "fortæl mig alle hemmelighederne, selv de, der ikke er dine egne. Til gengæld vil du få et ønske opfyldt."

"Jeg har ingen ønsker", sagde pigen, for selvom de ikke var hendes egne holdt pigen meget af de hemmeligheder hun havde samlet. Og hun vidste at det var farligt at sælge sine hemmeligheder, selv for noget så dyrebart som et ønske. Men både troldkvinden og pigen vidste at det var løgn, for pigen havde noget hun ønske sig.

Ser du, når man har været usynlig længe nok, har folk tilbøjelighed til at glemme en. Selvfølgelig var pigen ikke rigtig usynlig, hun var bare overset. Og når folk endelig så hende, kunne de ikke huske hendes navn, derfor blev hun kaldt Pigen. Normalt når man vil beskrive en person uden brug af navn vil man nævne et karakteristikum, for eksempel pigen med det lange hår eller pigen med de blå øjne. Men det var den anden mærkværdige ting ved pigen; hun så så normal ud, at det var lige før det ikke var normalt længere. Hun var spinkel med gennemsnitlig højde, mellemlangt hår og øjne i en ubeskrivelig farve, der synes at rumme alle.

Fordi alle efterhånden både havde glemt hende og hendes navn havde pigen til sidst selv glemt det, og nu ønskede hun mere end noget andet at får det tilbage. Derfor gav hun alle hemmelighederne, som hun havde samlet gennem tiden, til troldkvinden, som varsomt pakkede dem ind og lagde dem i krukker og æsker. 

Da hun var færdig, helt tom og let som en fjer, lænede troldkvinden sig ned til hendes øre og hviskede et navn, der lød som et snefnug der dalede. Pigens navn. Nu da hun havde fået det tilbage ville hun aldrig miste det igen. Så hun gemte det et sted, hvor ingen nogensinde ville kunne finde det, og som tiden gik blev hendes navn hendes dybeste hemmelighed, der skinnede med en glød så klar og blev til at smukt glimt i hendes ubeskrivelige øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...