Færge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2013
  • Status: Igang
Mit bidrag til 'Kunst'-konkurrencen, med udgangspunkt i 'Færge' af Ulrik Møller.

0Likes
0Kommentarer
142Visninger

1. Færge

   De skal til Vejle - hun knuger en pose, og på den står der Haribo, og på den er der en masse flag - hun troede at de alle sammen var det danske, men det er kun det ene, det i nederste hjørne. Andreas sagde at posen hed ’Kruz Migs’, og hun kom til at tænke på ingenting. Hun kan bedst lide vingummierne, og Andreas kan bedst lide de sorte som ikke er vingummier.

 

   ”Vejret er kraftedmene også noget lortepis…” skriger Andreas, så alle de andre mennesker kan høre det - ”Lortepis…” gentager hun sagte, og kigger ud ad ruderne. Hun kan ikke se noget, men det er godt det samme, for far tysser på Andreas og skælder ham ud, fordi han snakkede om hvad der er udenfor den store båd. Far bliver så tør i halsen af at skælde ud, at han drikker af det gennemsigtige vand - han er stoppet med at drikke orange vand til frokost, og rødt vand til aften.

 

   Hun har ikke set mor (sin mor, ikke en andens mor) i lang tid - Andreas siger, at mor bor et sted hvor hun skal stoppe med at bide negle. Det er løgn.

 

   De er meget stille, og hun kigger væk fra dem, fordi Andreas laver noget mærkeligt med læberne. Hans øjne skinner, og hans hænder ryster. Hun ser damer overalt, og de er alle sammen ens. Hun ser sig selv, for alle damerne holder én af hende, og hun bliver svimmel af at se. Tusind spejle danser omkring hende, og de skærer hende, ligesom den gang Andreas ødelagde et enkelt med sin fodbold.

 

   Hun rejser sig, hun løber væk, og hun løber ud et sted hvor hun ikke kan se noget - hun er bag ved ruderne. Hun kigger til højre, kigger til venstre, og til højre igen, men der er ikke mere tilbage. Hun kigger op på Gud, men han er ikke hvor de siger at han er, ingen trone ser hun, og ingen venter på at hjælpe hende. Han må have for travlt til hende, ligesom Julemanden sidste år. Han var ligeglad, havde Andreas sagt. Hun troede, at Julemanden var bange.

 

   Midt i uendeligheden griber en buttet hånd fast i noget, det er en lang, kold finger, og den føles som noget fra for længe siden, noget som en gang var så fantastisk varmt og rart, da hun lå mod et bryst, knuget ind mod et hjerte. Hun mister grebet om sin Kruz Migs, og hun ved at Andreas bliver sur på hende, fordi den selv faldt ud ad hendes hånd. Hun hører noget ramme noget andet, vandet ramme plastik i køkkenvasken, bare omvendt. Noget stopper med at eksistere.

 

   Hun kigger ned, og falder i. Hun falder i og drukner, for alt er væske i hendes lille krop. Hun falder i og dør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...