Isn't She Lovely - Zayn Malik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jun. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2013
  • Status: Igang

"Isn´t she lovely?
Isn´t she wonderful?
Isn´t she precious?
Less than one minute old.
I never thought, trough love we´d be,
Making one as lovely as she.
But isn´t she lovely made from love? "

Han viskede hele sangen til hende som et farvel. Hendes yndlings sang. Så lukkede han hendes øjne og forlod lokalet.

2Likes
1Kommentarer
201Visninger

1. Forord.

 ”Zayn vi er færdige. Undskyld, men det går ikke mere. Jeg beholder Leah og jeg vil ikke have at du kontakter mig eller hende mere.”

Jeg sagde ingen ting. Jeg havde ødelagt det igen så jeg modsagde hende ikke. Jeg elskede Leah mindst ligeså meget som Perrie og jeg ville bare gerne give dem et godt liv. Men det kunne jeg ikke. Desværre.

  Perrie satte Leah i stolen og formanede hende om at blive der, mens hun forsvandt ind i soveværelset. Jeg hørte hende skramle rundt for at finde den store sportstaske. Hun fandt den og begyndte at pakke. Leah kiggede rundt i stuen indtil hendes store grønne øjne fæstnede sig til mit ansigt. Hun rakte sine små hænder ud mod mig og greb om min tommelfinger. Hun klemte den og flækkede ansigtet i et smil hvor hun blottede sine smilehuller. Et par tårer gled ned over mine kinder og jeg lagde mine hænder omkring hendes hoved og kyssede hende blidt på panden. ”Jeg elsker dig Leah.” Hviskede jeg da Perrie trådte ind i stuen med en fyldt taske. ”Jeg henter resten af mine ting i morgen. Kom Leah” Hun tog Leahs hånd og gik ud i entréen. Jeg stod i dørkanten og betragtede Perrie, give Leah sin jakke på og hendes små sko. ”Farvel Zayn.” Sagde Perrie og så tilbage på mig. Leah løb hen og krammede mine ben. Jeg bukkede mig ned og krammede hende ordenligt. ”Jeg elsker dig Leah” Gentog jeg og så dem gå ud i sneen. 

 ”Zayn vi er færdige. Undskyld, men det går ikke mere. Jeg beholder Leah og jeg vil ikke have at du kontakter mig eller hende mere.”

Jeg sagde ingen ting. Jeg havde ødelagt det igen så jeg modsagde hende ikke. Jeg elskede Leah mindst ligeså meget som Perrie og jeg ville bare gerne give dem et godt liv. Men det kunne jeg ikke. Desværre.

  Perrie satte Leah i stolen og formanede hende om at blive der, mens hun forsvandt ind i soveværelset. Jeg hørte hende skramle rundt for at finde den store sportstaske. Hun fandt den og begyndte at pakke. Leah kiggede rundt i stuen indtil hendes store grønne øjne fæstnede sig til mit ansigt. Hun rakte sine små hænder ud mod mig og greb om min tommelfinger. Hun klemte den og flækkede ansigtet i et smil hvor hun blottede sine smilehuller. Et par tårer gled ned over mine kinder og jeg lagde mine hænder omkring hendes hoved og kyssede hende blidt på panden. ”Jeg elsker dig Leah.” Hviskede jeg da Perrie trådte ind i stuen med en fyldt taske. ”Jeg henter resten af mine ting i morgen. Kom Leah” Hun tog Leahs hånd og gik ud i entréen. Jeg stod i dørkanten og betragtede Perrie, give Leah sin jakke på og hendes små sko. ”Farvel Zayn.” Sagde Perrie og så tilbage på mig. Leah løb hen og krammede mine ben. Jeg bukkede mig ned og krammede hende ordenligt. ”Jeg elsker dig Leah” Gentog jeg og så dem gå ud i sneen. 

 

- Sååå det er så udgangspunktet for historien. Hvad synes i? Kyyys <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...