Trying To Create - One Direction

Resumé: Tammy er en pige på 16 år, som igennem hele hendes liv er blevet rettet på, så hun kunne blive den perfekte datter, som hendes storebror, Tommy, på 20, som måske ikke er så perfekt alligevel. Og kan en morgen ændre hele hendes liv? eller vil Tommy spolere det hele?

*denne movella er inspireret af sangen Robot af Miley Cyrus*

3Likes
7Kommentarer
823Visninger
AA

4. The Meeting (part 2)

Så min far slår mig ihjel når jeg kommer hjem, men jeg er nød til at tage hjem, for ellers er jeg endnu mere død end jeg er i forvejen. Hvem de her drenge er, er så en lille mission for mig, and the mission is on... Jeg kiggede over på ham med striberne og spurgte "Havde i noget te, eller var det var det bare en joke?" "Jo selvfølgelig, vil du med? Eller skal jeg lave det til dig?" Jeg trak på skuldrene og sagde "Jo hvorfor ikke gå med..." Ham den sure med det brune meget korte hår hang stadig med munden, hvad mon der var galt? Sur var han i hvert fald! "Du må altså virkelig undskylde Liam's humør, han er bare sur fordi hans mobil er gået i stykker." Jeg fnøs "Sukker? Mælk?" Spurgte den strib-trøjede dreng. "Lidt sukker måske, men ikke så meget." svarede jeg ham igen og han hældte sukkeret i og gav mig koppen, og vi gik ind i stuen til de andre drenge.

 

"NIAAALL FOR FUCK SAKE!" Råbte ham med krøllerne "SE HVAD DU HAR GJORT?!" Der lå stykker af potteplanter over hele stue gulvet, og ham den blonde som hed Niall stod med en fodbold i hånden og kiggede uskyldig ned i jorden. Ham med striberne fniste en smule og sagde "Så der en der skal lege rydde op!" Og smilte fjollet til Niall. "Men..." Sagde Niall stille, imens jeg bare stod bag drengen med den stribede trøje og skjulte mit grin så godt jeg kunne. Imellem tiden mens jeg prøvede alt hvad jeg kunne ikke at grine, kom ham med det sorte hår ud med en fejebakke og en kost, han rakte Niall det hele og sagde med et lille grin "Så det i gang!" Niall sukkede, "Undskyld... Ville bare se om den var pumpet ordenligt op..." og modtog kosten og fejebakken, og begyndte rydde stykkerne af potteplanten op. "Bare sæt dig hvor du vil" Sagde den stribede fyr "Æhm... Okay" Sagde jeg usikkert. Jeg satte mig i en stol ved siden af sofaen, og begyndte at drikke lidt af min te, da jeg nippede lidt med læben til teen "Auch!" Sagde jeg ret højt, "Hvad sker der?" spurgte ham med krøllerne, jeg svarede "Konstatere bare lige at den her te ER varm!" De små grinte alle sammen lidt, hvilket irriterede mig en smule.

Vi havde snakket lidt om randome ting der ikke gav nogen mening, som heste og blyanter. Og jeg havde fået alle deres numre, undtagen ham den mobsede, da han stadig var skide sur og hans mobil var jo åbenbart også i stykker. Vi havde spist en pizza og sådan, da der lige pludselig bliver en rigtig akavet stilhed. Jeg kiggede på mit ur og så klokken var ved at være 11! "Fuck! Jeg må hellere komme hjem! Min far slår mig bare endnu mere ihjel nu!" Jeg skyndte mig at tage min mobil fra stue bordet, og råbte "Hej! Tak for i tog jer af mig!" Jeg løb ud af døren, men... Hvor var jeg lige? Jeg havde en GPS på mobilen og fandt den frem, fuck, jeg havde helt glemt at svare min far og Leslie, min far dræber mig! Jeg gik ind på GPS'en, heldigvis boede jeg ikke andet end et par gader væk, men jeg måtte hellere løbe.

Da jeg kom ind i forgangen kom min far straks der ud og råbte af mig, "Hvor fanden har du været?! Hvad bilder du dig ind! Du skal skal passe din skole?!" "Jeg... Jeg blev kørt ned..." Jeg kunne godt hører det lød ret latterligt, men det var jo sandt "Tror du jeg er idiot?" "Ne-..." Før jeg kunne svare greb han fat i min arm og førte den om bag min ryg, ført mig ind i køkkenet, hen til spisebordet, imens prøvede jeg at gøre modstand, men det hjalp alligevel aldrig. Han vendte mig om og gav mig et kæmpe knytnæve i maven ,og gentog handlingen seks gange, og da jeg troede det var slut, fik jeg den største lussing på min højre kind "GÅ OP PÅ DIT VÆRELSE, OG HENT DIN COMPUTER OG MOBIL!!!" skreg min far i hovedet på mig. Mine tåre løb.

***

Jeg lå oppe på mit værelse og græd, jeg græd så meget, at jeg havde fået røde øjne af det. Jeg kunne ikke stoppe og jeg havde grædt næsten en time nu. Jeg lagde mig på ryggen og åbnede øjnene, kiggede op i det hvide loft.

 

Lige pludselig kom jeg i tanke om de drenge jeg havde været hos i dag. Ham der, æh ja, ham der... Noget med L tingen som var halvt skaldet, han var da en sur mokke, eller havde han bare en dårlig dag... Nej! Han var fandme sur. Tænk han var så egotripper han ikke engang ville hente en sølle telefon, og hvis der var noget der var sølle så var det ham. Sikke en idiot! Ham den anden med de der striber, han var flink, han tog sig i det mindste af mig. Den eneste jeg sådan kunne huske navnet på var ham den blonde, han hed Niall. Jeg kan kun huske hans navn fordi han var den eneste med lyst hår, det var også ret sødt af ham, at bakke op om mig, men jeg var seriøst ved at falde ned af sofaen af grin, over hans accent, og jeg kunne ikke gemme mit grin da han væltede potteplanterne, men han var nu ret cute alligevel. Han virkede som en meget forsigtig, og uskyldig fyr. Ham der med de brune krøller... Jeg ved ikke hvorfor, men hold kæft de irriterede mig, hans hår var så stort og puf og... Ad? Så var der ham med det sorte hår, som kørte mig ned. Han. Mangler. Seriøst. Briller. Men spørgsmålet er bare, hvad lavede jeg der? Hos dem, og ikke på hospitalet. Jeg besvimede jo, eller det var i hvert fald det ham med det sorte hår påstod jeg gjorde.

Og så stoppede jeg min hulken.

 

________________________________________________________________________

Her er part 2, håber i kan lide den! Vi valgte at sætte sang teksten sammen med part 1 da de jo hænger sammen. Vi vil stadig meget gerne have noget ris og ros, hvis i har noget. Vi undskylder igen for stavefejl og sådan.^^

 

Caroline14, RabbitHunter og Adommyfreak. xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...