Ønskebrønden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Færdig
Jeg tænkte på at lave det til en historie, men da jeg er elendig til at afslutte historier, så blev det til et oneshot i stedet. Jeg ved ikke om den overhovedet giver mening, men det må I fortælle mig.

1Likes
0Kommentarer
154Visninger

1. Brønden

Den dag den lille pige kastede en mønt i brønden, og så en anden død pige ligge nede på bunden blandt alle mønterne, skete der en hel masse i den stakkels uskyldige piges sind.

Der var fyldt med mønter dernede og allerhøjst ti meter ned til bunden. Brønden var faldefærdig og der hang et hjemmelavet skilt på brøndens forside, hvor der stod "Ønskebrønden - Her hvor dine ønsker går i opfyldelse". Den lille pige var træt efter en hård dag og ville gerne hjem og sove. Hun havde tjent 25 øre på arbejdet i dag, og selv om hun sparede sammen til at købe en ny dukke, så tænkte hun at det ikke ville gøre så meget for hendes opsparing, da hun næsten havde penge nok. Hendes arbejde gik ud på at feje og vaske tallerkener af på en af de nyeste kroer i byen. Hun fik fri sent om natten, når det næsten allerede var lyst, og trods hendes alder, så besøgte hun altid brønden og derefter gik hun hjem for at sove og gøre sig klar til næste dag. Hver dag lignede hinanden. Hun tog hjem klokken 5 og så sov hun et par timer for derefter at tage i skole og så på arbejde.

Og hun var ved at blive træt af, at det hele lignede hinanden. Og derfor ændrede det hele hendes syn på livet, den dag hun besøgte brønden efter arbejde for at bruge sin løn og ønske, at alting ville ændre sig. Og da hun kastede mønten og ønskede, så kiggede hun ned i brønden for at se den ramme bunden, og det var der hun så en pige, der ikke kunne være meget ældre end hende selv, ligge død midt i den store bunke af mønter.

Pigen var klædt i en hvid natkjole og hendes hår var uredt. Det kunne ikke være lang tid siden hun var død, for det var kun to dage siden pigen sidst havde været ved brønden, og der var intet andet end mønter i bunden.

Hun vidste ikke om hun skulle fortælle nogen om det eller om hun bare skulle lade pigen være og lade nogen andre finde hende. Det ville måske endda holde hende væk fra brønden, hvis der lå en død pige dernede, for de små besøg ved brønden tog alt for meget af hendes søvn fra hende. Og hun vidste ikke, om det var et uheld eller om det var meningen, men som hun lænede sig forsigtigt ud over kanten på brønden og kiggede ned på den livløse pige, så det ud som om hun smilede. Og pludselig smilede de begge to.

Hun gik hjem og sov og derefter besøgte hun pigen hver dag, som om hun var levende. Hun var der tre gange på en dag, og hun snakkede og grinede med pigen. Selv om hendes lig begyndte at lugte, så blev hun, og det var som om hun havde fået en ny ven. Og det var som om, at pige kunne høre hende og svarede hende. Og det var som om, at for hver dag der gik, fik den livløse pige et større og større smil. Og for hver dag der gik, blev den levende pige mere og mere tænksom.

Og sådan gik dagene. Og sådan gik årene. Sådan gik den stakkels piges liv. Hun rådnede op, ligesom pigen nede i brønden. Hun rådnede bare op sammen med sin ven. Og det var det eneste der betød noget for hende. Hun kunne godt lide at bruge sine dage sådan. Hun nød at bruge år på den livløse pige. Hun spildte sit liv på en død pige på bunden af en faldefærdig brønd og hun elskede det.

Hun elskede det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...