Ædelstenselverne - Jordens vogter

Mit navn er Olivia. Jeg er 14 år og Rubinelver – og et eller andet Jordens Vogter-noget.
Men far er ikke død. Han er måske i live. Mor er en uvidende kvinde og er sikkert ved at dø af bekymring. Emily er ikke min søster. Den skaldede nar har kastet en besværgelse over familien. Og der er en weird fyr der hele tiden vil beskytte mig! Hvem tror han, han er? Mig? Og ham dæmonkongen prøver sgu at få mig over på sin side! Og hver gang jeg bliver sur eller ked af det eller hysterisk eller andre vanvittige følelser går det ud over Jorden! Hvorfor sker det her?! Og jeg ved ikke engang om jeg nogensinde ser min mor igen… eller om jeg nogensinde får min far at se… eller om han overhovedet lever. Og stakkels Emily. Hun er fandeme forældreløs!
Hvor meget pres forventer de lige, at jeg kan tage?! Helt ærligt, jeg er i puberteten, jeg har familieproblemer, jeg har magi-problemer, problemer med Zake, der tror, at han kan alt, og mine lektier, som jeg ikke har lavet i over et halvt år!
Hold kæft…

6Likes
18Kommentarer
1896Visninger
AA

1. Prolog

 

Mit navn er Olivia, jeg er fjorten år.

Jeg er en halvelver og oven i købet Rubinelveren. Jeg kan transformere mig imellem formen af menneske og elver. Som menneske er jeg brunhåret og med grønbrunlige øjne. Som elver er hele molevitten rødt. Mit hår er skulderlangt og stritter meget ude i enderne.

Jeg har fået pænt mange venner, fra tre forskellige verdener. Fra menneskeverdenen er mine bedste venner Maria og Jonas, vi danner en slags trio, men jeg ved ikke, hvor meget de synes om mig nu, hvor vi ikke har set hinanden i virkelig lang tid, nærmest et halvt år efterhånden. Fra elververdenen er mine bedste venner Solstråle og Sofie, der er Smaragdelveren og Safirelveren. Vi danner et hold, os tre. Fra feverdenen, hvor alle feerne bor, som oven i købet indtil nu hadede os elvere, har jeg den bedste veninde Almana. Vi hadede hinanden for et halvt år siden, men nu er vi næsten perlevenner. Da jeg er Rubinelver har jeg evnen til at kunne tale med dyr og er samtidig et med dem, men samtidig er jeg også noget andet, som jeg endnu ikke har styr på, noget der ikke rigtig har med min rubin at gøre. Jeg kan kontrollere jorden når jeg er i fare, og den kommer mig til hjælp, når jeg har brug for det. Det er vildt sært.

 

Min far var/er også elver. Jeg ved ikke, om han er død eller levende lige i øjeblikket. Jeg ved bare, at jeg ved mere, end jeg gjorde for et halvt år siden. Han var aldrig en pilot, og han styrtede aldrig ned med et fly, næh nej, sidste gang, jeg så ham, var i et lille skur af et hus oppe i norden, hvor der er så koldt, at ens spyt fryser til is. Den skaldede nar slettede min hukommelse, så jeg ikke kunne huske ham mere. Det samme gjorde han med min mor. Jeg har ingen anelse om, hvor min far er lige nu.

 

Min mor er et menneske, kun menneske, ikke elver overhovedet. Hun har mørkeblondt tyndt hår, der somme tider stritter helt vildt. Hendes øjne er samme farve som mine menneskeøjne. Kvindemennesket er helt vildt hysterisk på mig og min lillesøsters vegne, fordi vi begge har været forsvundet i evigheder. Hun er jo også kun et menneske, og hun aner intet om ingenting, men måske får hun også hukommelsen tilbage på et tidspunkt ligesom jeg gjorde.

 

Min lillesøster Emily er Ametystelveren, så hun er en af os. Jeg… har bare fundet ud af, at hun ikke er min biologiske søster, sådan som jeg altid har troet, min mor tror det nok også. Emily ved heller ikke andet end, at vi er hendes rigtige familie. Stakkels pige. Jeg har endnu ikke fortalt hende, at hendes rigtige familie er død. Men i hvert fald: som menneske har hun helt lyst hår og havblå øjne. Som elver er hun helt lilla.

 

For en måned siden sad jeg i et skur og stortudede, da de andre Ædelstenselvere sammen med Abino kom mig til undsætning. Jeg havde været kidnappet af den skaldede nar. Det var så dér, at jeg lærte hele sandheden om min far at kende, om hele min fortid faktisk. Lige nu ligger jeg i min seng derhjemme og glor op i loftet, vil ikke tale med nogen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...