The wings, the butterflies wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jun. 2013
  • Opdateret: 18 aug. 2013
  • Status: Igang
Jeg kunne mærke hendes læber på min hud. Det hele føltes fantastik. Jeg kunne mærke en varme sprede inden i mig. Langsom sprede sig udover hele min krop. SÅ kom alle de gode følelser. Glæden og tryghed, det var her jeg hørt til. Hun lignet en engel. Men hun mindet om en sommerfugle med de vinger. Den flottest af dem alle.

0Likes
0Kommentarer
173Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jeg vågnet op, ved lyden af min mors stemme. "Laisy, Laisy, LAISY" skreg min mor. "JA, JA, jeg kommer" sagde jeg. Mens jeg trak kjolen over min bikini. Jeg havde lagt mig på taget for at få ro og sol, jeg må være faldet i søvn, fordi det var blevet varm. Jeg kravlede ind igennem vinduet som førte mig direkte til mit værelse. Det hele blev sort. Det tog min hjerne et styk tid, at opfange at jeg stadig havde solbriller på. Jeg trak dem ovenpå mit hoved og gik ud af værelset. "MOR, hvor er du" sagde jeg. "Jeg er her" sagde min mor. Her betød åbenbart køkken, for det var der stemmen kom fra. Jeg gik ned at trappen og lød direkte ind i køkken. 

Det hele lignet kaos. Der var fire gryder, der var tændt, oven var tændt, men jeg kunne ikke se noget i den. Der lå ris, og pasta på gulvet og min mor. "Mor, hvad er der sket" sagde jeg, mens jeg langsom nærmede hende. "Jeg faldt, skat" sagde hun og smilet stille og rolige. Jeg trak hende op på benene og nærmest skubbet hende hen til en stol. "Men hvad var du igang med?" sagde jeg. "Jeg ville lave mad" sagde hun. Fuck, min mor lave mad, der var en god grund til jeg lavet alt i huset, fordi hun ikke kunne finde ud af det. "Jeg ville lave pasta, men så tænkte jeg på lasagner, og så tænkte jeg på at blande ris sammen med det hele" sagde min mor og lød stolt. Jeg var ikke overrasket, hvis min mor kunne koncentrater sig, så kunne hun sikkert godt lave mad, men det kunne hun normalt ikke. Jeg gik hen til gryderne og skruet ned for varmen og slukket for oven. "Kom du til skade?" sagde jeg og kigget bekymret på hende. I vores mor og datter forhold, så var jeg moren 90% af tiden. "Nej, jeg har det fint, hvorfor slukker du for det hele?" siger min mor og smiler. Min mor bekymrer mig rart meget. "Jeg tænkte at vi kunne lave en ting af gangen, og så måske bland det samme til sidste" sagde jeg, mens jeg tager kosten frem, og begynder at fejre risen og pastaen på gulvet sammen. "God idee" siger min mor. "Okay, hvad siger du så til at du ryder det her op, så går jeg igang med maden" siger jeg til mor og tager noget frisk pasta frem og lægger det på siden.  Jeg hælder alt indhold ud af gryderne, sætter nyt vand i en af dem og sætter varme på. Jeg tager oksekød frem, og sætter noget olivenolie på panden og op for varmen. 

 

"Det smagte godt" siger min mor. "Sikke en god ide, du fik, pastalasagne" siger mor. Der kom en stærk vibiration fra min mobil, og så kunne jeg se en sms på skærmen af min iphone. Jeg kommer forbi lige om lidt. Stod der på smsen, Jeg åbnet skærmen og fandt ud af besked var fra HDL. HDL stod for ham den lækker,  min kæreste havde selv ændret navnet på iphone, fordi han synes det var sjov.  Du kommer bare. Skrev jeg bare og sendte beskeden.   "Jacob kommer lige om lidt og henter mig, så jeg skal lige gør mig klar" sagde jeg til min mor og rejste mig fra bordet. Et par arm omfanget mig bagfra. "Døren var åbent, så jeg kom bare indenfor" sagde Jacob bagfra.  "Jacob, sæt dig her ved siden af mig, så kan vi snakke, mens Laisy gør sig klar" sagde min mor og klappet på min stol. "Men Laisy er allerede smukt" siger Jacob og kigger mig dybt i øjene. Jeg gør mig fri fra ham. "Jeg er tilbage om et øjeblik, jeg skal bare lige hente min cardigan, lad være med at snakke ondt om mig." siger jeg og løber op i mit værelse. Jeg snupper min sorte taske som ligger på gulvet, propper den nærmest lipgloss på min læber. Gnider det så af, da jeg kommer i tank om hvor meget Jacob hader lipgloss, tager noget læbepomade på og propper den i taske. Tager min lyserød pung, tjekker indholdet og propper den i taske. Kigger mig i spejlet og retter på min hår, så det ser nogenlund okay ud. Så snupper jeg nøglerne og tager taske og løber ned af trapperne. "JACOB, vi går nu" siger jeg. 

 

Jeg kan se at de sidder sammen og snakker lavt. Jeg ved ikke hvorfor de er så hemmelighedsfuld, jeg har været væk i 5 minutter højst, men når jeg ser på dem, så ser det ud som det varet længer tid. Jeg burde være tilfreds med at min kæreste kommer ud med min mor, men ærlig talt, så gør det mig lidt utryg, og det er underlige. "JACOB" råber jeg. Min mor og Jacob ser skræmt ud et øjeblik. "Guud, Laisy, hvorfor skal du råbe sådan, kan du ikke sige det stille og rolige, du skræmmer livet af mig" siger mor, hun tager sig til hjerte, sikkert for dramaet skyld. Jacob rejser sig op. "Farvel Laisys mor" siger Jacob og kysser hende på kinden. Så vender han opmærksomheden mod mig. Går direkte hen til mig og tager min hånd og smiler til mig. Jeg kan ikke lade være med at smile tilbage. "Kan du sige farvel til din mor, Laisy" siger Jacob højt nok til at min mor kan høre det. "Laisy" siger mor. "Bare rolige mor, jeg havde tænkt mig at sige farvel" siger jeg, og giver hende et kram. "Farvel mor, jeg skriver på vej hjem" siger jeg og tager Jacobs hånd.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...