Thousand Nights - 1D (Pause)

Katherine Kinston, også kendt som Kath, er en 18 årig pige. Hun lever det hårde skole liv som sidste års elev på Ashbourn College i London. Hendes mor er sjældent hjemme og derfor er det Kath som må forsørge sin 4 årige lillesøster, Darcy.
De sidste 3 år har hun drømt den samme drøm, om en dreng med blond hår og de smukkeste blå øjne. Som tiden går lærer Kaity den lyshårede dreng bedre, og bedre at kende og hun knytter med tiden et tæt bånd til ham. - Men hvad vil der ske, når Kaity tilfældigt møder drengen fra sine drømme i virkeligheden? Vil hun blive skuffet når hun lærer ham at kende i den virkelige verden? Og hvad vil der ske med hendes drømme?

*OBS: Drengene er kendte, men Kath kender ikke noget til One Direction før hun møder Niall* XXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Beklager meget, men skriver ikke rigtig på den her for tiden, da jeg ikke har nogen anelse om hvad jeg skal skrive og jeg heller ikke rigtig har tiden til det. Jeg er i gang med en anden som nok snart bliver publiceret.

19Likes
19Kommentarer
887Visninger
AA

3. Kapitel 2.

 

Jeg vågnede op på sofaen, mens Darcy stadig lå i mine arme og sov. Hun var noget af det jeg satte stor pris på i min hverdag. Når mor var på forskellige forretningsrejser rundt i hele verden, var det altid mig der passede hende. Du tænker sikkert om vi ikke har en far eller noget, og jo selvfølgelig, alle har jo en far, men vores far er død. Han var ude for en bil voldsom bil ulykke for 3 år siden. Min far var mit et og alt...

 

Det overraskede mig faktisk, at jeg var faldet i søvn igen i nat og jeg havde ikke rigtig drømt noget denne gang. Det var sjældent det skete.

Jeg blev liggende på sofaen for ikke at vække Darcy. Jeg kørte blidt mine finger spidser op og ned af hendes højre arm. 

Jeg kunne høre trin på trapperne. Jeg behøvede ikke engang at kigge for at vide, at det var min mor. Jeg kunne let kende hendes blide trin når hun gik ned af trappen.

"Godmorgen." "Godmorgen" Svarede jeg hurtigt inden hun gik videre ud i køkkenet. Darcy begyndte at ligge uroligt og satte sig op kort tid efter. Hun havde det sødeste morgenhår, som stod ud til alle sider haha. "Godmorgen skat" Sagde jeg og smilede til hende. "Moorgen" "Har du sovet godt?" Hun nikkede og rejste sig op for at gå ud i køkkenet hvor mor var. Jeg smilede for mig selv, hvorefter jeg gik ud i køkkenet i håb om, at finde noget morgenmad. Jeg fandt nogle Cornflakes i skabet og heldte noget op i to skåle. En til mig og en til Darcy. "Mor skal du have noget?" "Nej tak" Jeg heldte noget mælk i de to skåle med Cornflakes og stildte skålen hen på bordet til Darcy som ivrigt begyndte at spise.

Da Darcy var færdig med at spise og var gået ud fra køkkenet, blev der hurtigt en ret akavet stemning. Min mor og jeg havde ikke det tætteste forhold. Når jeg havde brug for noget da jeg var mindre, var det altid min far som hjalp mig. 

"Katherine jeg har gået og tænkt på noget som jeg gerne vil snakke med dig om" Katherine? Hun plejede kun at kalde mig mit fulde navn, når der var et eller andet galt. Jeg kiggede afventende på hende for, at få hende til at fortsætte. "Måske du snart skulle flytte hjemmefra." "Hvad har du tænkt dig at gøre med Darcy når du er på forretningsrejser, hvis jeg flytter hjemmefra?" Det var sjældent hun var hjemme mere end et par gange om måneden. "Hun skal rejse med mig rundt"

 

3 gode grunde til at det var en dårlig idé

1. Små børn har brug for et trygt sted at bo og min mor rejser rundt til en ny by hver dag.

2. Hun arbejder fra tidligt morgen, til sent aften. Vil hun have at et barn på 4 skal passe sig selv i så lang tid?

3. Jeg ville kun få mulighed for at se Darcy et par gange om måneden... Jeg ville savne hende.

 

"Det kan hun jo ikke bare!" "Hvorfor kan hun ikke det?" Det irriterede mig grænseløst at hun slet ikke kunne se, at det ikke kunne lade sig gøre. "Mor, hun er kun 4! Regner du bare med at hun kan passe sig selv i alt den tid hvor du arbejder, eller hvad?!" Et øjeblik var der helt stille. "Jeg har allerede snakket med en egendomsmægler som skal hjælpe os med at sælge huset. Jeg har fundet et par lejligheder i byen som kunne være fine til dig. Den ene ligger kun få hundrede meter fra skolen og ang. Darcy. Hun rejser med mig og sådan bliver det" Sagde hun bestemt. Jeg smed skeen hårdt på bordet, skubbede stolen ud og gik fra bordet. 

Jeg var gået ud i gangen og var i gang med at tage sko på. "Kaity hør nu her" Jeg ignorede hende bare. Lige indtil hun stod lænet op af dørkarmen ude i gangen. "Det skal no..." "Nej!" Afbrød jeg hende og smækkede døren efter mig. Jeg havde besluttet mig for at gå en tur for at få styr på min vrede, inden jeg flippede helt ud. 

Jeg var gået et godt stykke ned af en lidt tilfældig gade. Sjovt nok havde jeg faktisk aldrig været der før. Der var få mennesker som hurtigt gik forbi mig. Jeg trak min mobil op af lommen for at tjekke hvad klokken var. Det var begyndt at regne og dråberne af vand ramte skærmen en efter en. Jeg gik i et stykke tid i mine egne tanker og BUM! Jeg var gået lige ind i en eller anden og havde tabt min telefon på jorden. "Det må du virkelig undskylde." Sagde en rolig drenge stemme som jeg var sikker på at, at jeg havde hørt før. "Det gør ikke noget" Jeg bukkede mig ned for at samle min telefon op fra jorden. Fuck! Skærmen var helt smadret. Jeg kiggede op for at se hvem jeg var gået ind i og kiggede direkte ind i de smukkeste, velkendte, blå øjne. Wow! Det var ham. Drengen fra min drøm. Det måtte da være en joke eller noget. Han var jo bare en fyr fra min... Nåååååååår nu er jeg med. Det her er bare en drøm! Jeg nippede diskret mig selv i armen for at vågne op, men gæt hvad der skete! Ingenting...  

"Undskyld jeg skal nok betale for en ny!" Han rakte ud efter telefonen, men jeg rystede bare på hovedet. "Nej, det skal du ikke" Jeg smilte til ham som tegn på at det var helt okay. "Jo." "Det var altså ikke din skyld" Han kiggede kort ned på telefonen før vi igen fik øjenkontakt. "Men hvis du ikke vil lade mig betale for at få telefonen lavet. Kan jeg så i det mindste få lov til at byde dig på en kop the eller noget på Starbucks?" "Hmm okay" Svarede jeg og sendte ham et smil, som hurtigt blev gengældt.

I starten var det lidt akavet, fordi vi ikke kendte hinanden og sådan, men han var nem og snakke med, så vi faldt hurtigt i snak. Da vi havde været på Starbucks, gik vi en tur langs vandet og satte os på en bænk med udsigt over floden. Vi sad på bænken og snakkede - Præcis som mig og drengen fra min drøm, som lignede ham på en prik, havde gjort i min drøm sidste nat. Creepy......

 

Nu lå jeg så her på min seng, med en lille papirs seddel med hans nummer på. Han havde givet det til mig, da vi havde siddet på bænken og snakket. 

Jeg fik skrevet hans nummer ind i min telefon som 'Niall'. Det var hans navn. Jeg lå i et stykke tid med mobilen i hånden. Kørte en finger over den smadrede skærm. På trods af, at skærmen var smadret, var jeg i rigtig godt humør. Der var noget ved ham. Jeg kunne ikke forklare hvad. Måske var det bare min nysgerrighed efter at finde ud af hvad der foregik i mine drømme og hvem han egentlig var. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...