Thousand Nights - 1D (Pause)

Katherine Kinston, også kendt som Kath, er en 18 årig pige. Hun lever det hårde skole liv som sidste års elev på Ashbourn College i London. Hendes mor er sjældent hjemme og derfor er det Kath som må forsørge sin 4 årige lillesøster, Darcy.
De sidste 3 år har hun drømt den samme drøm, om en dreng med blond hår og de smukkeste blå øjne. Som tiden går lærer Kaity den lyshårede dreng bedre, og bedre at kende og hun knytter med tiden et tæt bånd til ham. - Men hvad vil der ske, når Kaity tilfældigt møder drengen fra sine drømme i virkeligheden? Vil hun blive skuffet når hun lærer ham at kende i den virkelige verden? Og hvad vil der ske med hendes drømme?

*OBS: Drengene er kendte, men Kath kender ikke noget til One Direction før hun møder Niall* XXXXXXXXXXXXXXXXXXX
Beklager meget, men skriver ikke rigtig på den her for tiden, da jeg ikke har nogen anelse om hvad jeg skal skrive og jeg heller ikke rigtig har tiden til det. Jeg er i gang med en anden som nok snart bliver publiceret.

19Likes
19Kommentarer
830Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

*Katherines synsvinkel*

 

Jeg smed min skoletaske på gulvet ude i gangen og gik med tunge skridt direkte op mod mit værelse. Jeg havde haft en hård dag og det hele føltes allermest bare som om at nogen havde gennembanket mig med en kæmpe hammer. "Er det dig, Kath?" Stemmen kom inde fra kontoret hvor min mor formegentlig sad og arbejdede nu hvor hun for en gangs skyld var hjemme et par dage. "Ja mor" Jeg traskede videre op til mit værelse og kastede mig hen i min seng. AAAAAAUUUGW! Stor smerte, stor smerte! Ikke nok med det hårde bumb da jeg ramte min seng, nej selvfølgelig slog jeg hovedet liiige ind i vægen... Der lå jeg så bare og havde ondt af mig selv, indtil jeg fik mig taget sammen til, at rejse mig op og tage min computer, som stod på skrivebordet.

Jeg loggede ind på twitter og rullede ned af den uendeligt lange startside som kun blev længere og længere. Der skete ingenting, kedeligt! Jeg lukkede hurtigt computeren igen og lagde mig med et suk i min seng, med min hovedepude ovenpå mit hoved. 

"Circles, we going in circles
Dizzy's all it makes us
We know where it takes us 

we've been before"

Sang jeg mumlende ind i puden. Kender i det når man hører en  eller anden sang i radioen som man på en eller anden måde bare ikke kan glemme? Der var et eller andet ved den her. Den passede faktisk ret godt til mit liv, hvis man tænkte teksten godt igennem. Hvem der havde lavet den, vidste jeg ikke. Whatever det kunne være helt ligemeget.

Jeg fik taget mig sammen til at gå hen til spejlet for, at få gjort noget ved mit hår, så jeg ikke lignede lort når jeg skulle på arbejde om... Jeg kiggede på klokken. Om ti minutter! Jeg stressede rundt for at finde min telefon, løb ned af trappen. Hurtigt åbnede jeg sko skabet for at finde mine sorte coverse. "Vi ses mor!" Jeg smækkede døren efter mig og gik med hurtige skridt ned af gaden.

Jeg arbejde i Tesco som var en døgnåben butik lige rundt om hjørnet. Det var fredag i dag, hvilket betød at jeg havde aftenvagten. Jeg havde måske ikke det fedeste arbejde, men det var ikke noget som krævede den store indsats og jeg havde brug for pengene. 

 

 

Jeg havde endelig fået fri. Jeg var gået en lille omvej hjem, så jeg kunne gå langs med floden ved London eye. Det var super flot om aftenen. Der var lys langt ud over byen, som skinnede ned i vandet. Jeg stoppede et øjeblik bare for at nyde stilheden. Det var sjældent der var så stille her i London. Især i weekenden plejede der at være en del støj fra unge mennesker som var i byen, larm fra trafikken og musik fra de forskellige caféer og restaurenter. 

Jeg stak nøglen i døren og åbnede forsigtigt for ikke at vække nogen. Den var over midnat så min mor og min lillesøster var sikkert gået i seng. Jeg forsøgte at tage min ene sko af, som sad lidt bedre fast end jeg havde forventet. Jeg hoppede rundt på et ben, for ikke at falde. 

Jeg smed bare mine sko på måtten i gangen. Min mor hadede det, men altså helt ærligt.. Jeg skal jo højest sandsynligt bruge dem igen imorgen, ikke?

Jeg gik ind mod køkkenet for at finde noget at spise. Jeg var ikke helt vildt sulten, men jeg havde ikke rigtig spist noget i dag så et eller andet, var jeg nok nødt til at spise. Jeg fandt en pakke Oreo kiks og et æble i skabet. Jeg hældte et glas vand op og tog det bare med op på mit værelse. 

Da jeg havde spist æblet og nogle kiks, gik jeg ud på badeværelset for at børste tænder og få fjernet det værste makeup. 

Jeg lagde mig træt i min seng og kravlede under dynen. Jeg følte mig så træt, men alligevel kunne jeg ikke sove.

 

 

*** Kaity's drøm ***

 

Jeg sad på en bænk midt inde på Oxford Street i London sammen med den lyshårede dreng med de smukkeste blå øjne jeg nogensinde havde set. Der var ingen andre end os. Som om vi var de eneste mennesker på jorden. Måske lidt overdrevet, men det føltes sådan. Jeg lærte ham bedre og bedre at kende. Rettere sagt, jeg vidste alt om ham. Undtagen hans navn. 

"Du siger ikke så meget. Er alt okay?" Han sendte et bekymret smil og lagde hovedet en smule på skrå. Han bekymrede sig mere for mig, end min mor eller nogen andre nogensinde havde gjort. Det var rart, at der for en gangs skyld faktisk var en der intereserrede sig for mig. "Ja, har bare haft en hård dag." Jeg kiggede ned i jorden for ikke at komme til at græde. "Hvad er der sket?" Han rykkede tættere på mig og lagde armene rundt om mig. Jeg lagde hovedet mod hans bryst. Hans vejrtrækning havde en beroligende virkning. "Undsky...undskyld." Normalt havde vi det sjovt sammen og han fik mig til at glemme alt andet end vores venskab. "Sig til hvis der er noget jeg kan gøre, okay?" Efter det løjtede han med en pegefinger en tot hår væk fra mit ansigt og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg nikkede. "Jeg er bare glad for at du er her." Han var mit et og alt. Min bedste ven. Den eneste jeg altid kunne regne med. "Jeg vil altid være her darling"

 

***

 

Jeg vågnede med en chok. Jeg havde sparket min dyne ned på gulvet. Det var den drøm. Drømmen jeg havde drømt de sidste mange nætter. Det var næsten tre år siden det startede. Tre år, som føltes som en evighed. Det var altid forskelligt hvad jeg drømte, men en ting var sikkert, jeg var sammen med ham.

Jeg tog min telefon op fra natbordet som stod ved siden af min seng, for at se hvad klokken var. '04:43' stod der med store tal, hen over skærmen. Jeg kunne lige så godt droppe at falde i søvn igen. Sådan var det altid. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at falde i søvn, ville det ikke lykkedes.

Jeg listede ned af trappen for at hente et glas vand. Da jeg stod ved vandhanen i køkkenet, kunne jeg høre små fodtrin på trappen. Jeg vendte mig hurtigt rundt og åndede lettet op da jeg så min 4 årig lillesøsters søvnige ansigt. 

"Darcy klokken er kun kvart i fem. Skal du ikke tilbage i seng og sove?" "Jeg kan ikke sove mere" Svarede hun og gabte. Jeg skulle nok heller ikke regne med at jeg selv fik sovet mere i nat. "Vi kan gå ind i stuen og se Find Nemo hvis du har lyst" Jeg vidste at det var hendes yndlings film. Hun nikkede træt. 

Jeg satte filmen på og vi lagde os sammen på sofaen med et tæppe over os. Jeg lå med armene rundt om hende så hun ikke faldt ud over kanten. Jeg håbede at hun ville blive træt og falde i søvn. Hun kunne godt blive lidt besværlig når hun ikke havde sovet nok og jeg vidste at mor ville give mig skylden hvis hun lavede problemer. Blame it on me, selvfølgelig...

 

_________________________________________________

Heeej! Det her var så første kapitel af Thousand Nights. Jeg ved godt det var et ret kedeligt kapitel, men lover at den bliver bedre! Tak fordi i læste med :)

Du må meget gerne like og sætte den på din favorit liste hvis du kunne lide den. 

Skriv gerne jeres mening i komentaren. Noget jeg kan gøre bedre, nogle ideer eller andet <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...