Shadow Hunter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2015
  • Status: Igang
Et liv med mørke og skygger, Udtryksløst, dræber hun skygger, jagter dem. Hun har fået så meget at vide. At de er farlige, at de skal dræbes. Nogle mennesker har fået sin skæbne bestemt. At blive shadow hunter er ikke ligefrem det mest sjove job, overhoved.
At miste alt du kender og glemme det hele, slette sin egen eksistens.
Kolde, ufølsomme, mørke monstre. Det er hvad de mener Shadows er.
Men hvad er en verden fyldt med lys og varme uden kulde og skygge?

3Likes
0Kommentarer
380Visninger
AA

1. ZERO: Only A Memory

Jeg går igennem flere buske, mellem de tykke træer som står tæt op ad hinanden. Jeg maser mig igennem, og ser månen stadig står højt på himmelen. Endnu en dag, endnu en dag hvor jeg gør det samme, hvor jeg jagter 'dem'.

Dem jeg har fået af vide er dødsens farlige. Som kun vil dræbe. 'skygger, det er hvad de er kaldt. Eller faktisk kalder de fleste dem for 'monstre'. 

En lyd som får mig til at stoppe op og lytte. 

Som jeg genkender, og jeg vender mig om. 

Jeg står ansigt til ansigt med en af 'Dem'.

Den viser tænder, og væser. Jeg hiver min katana op og peger imod den, den væser endnu en gang, før den løber imod mig.

Jeg svinger min katana og løber imod den, mens den går efter at ramme min mave med dens skarpe og dødlige negle, laver jeg en piruet. og svinger katanaen rundt og rammer den ved dens pulsåre. Hvis den havde en, og den braser samme på jorden.

Uden en skramme går jeg videre og putter katanaen i den hylster igen.

 

Jeg har ikke altid været det som jeg er nu, engang var jeg en pige som var sammen med sine veninder, tænkte på drenge og tøj.

Men, det stoppede da jeg mødte Elijah. Ham som nu er min, makker. Nogle gange tænker jeg, hvorfor mig? Hvorfor valgte han mig!? 

Hvorfor valgte han at ødelægge mit 'perfekte' liv? Jeg husker hverken detalje, dato, sted. Jeg kan kun huske svage minder. Et svagt minde. Som jeg ikke lige glemmer foreløbigt.

 

Jeg gik alene hjem efter en lang dag med tøserne, min mobil var gået ud for længst, så jeg aner ikke hvad klokken er.

Men månen står lige ved starten, hvilket betyder det ikke kunne være mere end klokken syv om aften.

Jeg tager den sædvanlige genvej, gennem skoven. Jeg bliver altid lidt paranoid når jeg tager den vej hjem alene men der sker aldrig noget.

Jeg går dog lidt hurtigere, da jeg hader at gå rundt om aften. 

Jeg når halvejs igennem skoven da jeg hører fodskridt bag mig. Jeg vender mig og kigger forskrækket omkring mig, men der er intet.

Jeg ryster på hovedet af mig selv, jeg er bare paranoid. Lydene fortsætter og bliver højere og højere og til sidst stopper jeg helt op, og mærker et åndedrag i nakken.

Jeg tror jeg skal dø. Men det skal jeg ikke, håber jeg.

Jeg vender mig om og kigger ind i et par mørkebrune, næsten sorte øjne. Han smiler. Og hans munder bevæger sig og siger.

"Godaften Bellator" Sagde han stille og rolig,

 

Det næste kan jeg ikke huske...

Jeg har fået af vide at det er normalt, ingen kan huske noget fra skifte perioden.

Altså det tidspunkt, hvor man glemmer alt om familie og venner, hjem.

Alt.

Jeg kan dog som en undtagelse huske lidt.

Jeg ved det er lidt noget pis de har puttet i min hjerne, men det her er min verden nu. 

Jeg, Bellator, er en Shadow Hunter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...