Shadow Hunter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2015
  • Opdateret: 13 mar. 2015
  • Status: Igang
Et liv med mørke og skygger, Udtryksløst, dræber hun skygger, jagter dem. Hun har fået så meget at vide. At de er farlige, at de skal dræbes. Nogle mennesker har fået sin skæbne bestemt. At blive shadow hunter er ikke ligefrem det mest sjove job, overhoved.
At miste alt du kender og glemme det hele, slette sin egen eksistens.
Kolde, ufølsomme, mørke monstre. Det er hvad de mener Shadows er.
Men hvad er en verden fyldt med lys og varme uden kulde og skygge?

3Likes
0Kommentarer
372Visninger
AA

3. TWO: A Dream Vision

Da vi når hen til Oxford Str. er der intet.

Ingen mennesker, ingen turister. Ingen Biler, ingen skygger.

Hvilket er virkelig mærkeligt.

"Bella" Siger en stemme.

"Bellator" Fortsætter den og jeg går ned af den tomme gade.

Intet, det er faktisk ret mærkeligt i så en travl by som London.

"Hello?" Råber jeg, ingen ting.

"Hello!" Råber jeg igen.

"Bella!" Råber en panik stemme, jeg aner ikke hvor den kommer fra.

"Bella!" Siger stemmen, Micklas. 
"Micklas?" Spørg jeg, pludselig står han foran mig og råber. "bag dig!" siger han og bliver ekstrem bange.

Jeg vender mig om og ser ind i de mørke grå-blå øjne jeg så tidligere.

"Hvem er du?!" Spørg jeg.

"Det er for mig at vide, og for dig til at finde ud af" siger han roligt.

Et ar skærer igennem hans højre øje. Mens hans sorte hår klæber sig af hans pande, og dækker over det venstre øje.

Han har kun en hvid trøje med en sort vest og sorte bukser på. Intet andet, men ingen skygge.

"En skygge" Siger jeg bange, nærmest uhørlig.

"Kløgtige pige" siger han og træder et skridt tilbage og forsvinder i ingenting, omringet af en masse sort røg.

Jeg fryser. Jeg mærker hans kolde ånde bag mig.

"Men er du kløgtig nok?" spørg han og lader små kys glide op af min hals.

Jeg stivner.

Jeg rejser mig op, "Bella? Alt okay?" jeg kigger til siden. Micklas sidder ved siden af mig i sofaen, mens jeg ligger i sengen, hvordan er jeg endt her?

"Du endte her, som jeg tror du tænker på, fordi en af skyggerne rev dig tilbage på Oxford, og du faldt bare om. Som om du røg ind i en drømmeverden." Siger Lucea. 

Jeg nikker og ligger mig tilbage i sengen og lander hårdt på murstens puden.

Jeg har ingen ide om hvad der skete i den drøm, men noget er helt sikkert ikke som det skal.

De øjne.

Skyggen, stedet..

Jeg forstår det altså bare ikke...

Hvordan kan en kold, hjerteløs, skygge som dem, have sådan nogle lysende øjne? Normalt er det det som kendetegner en skygge, også man kan blive betaget af farve at de kan snyde dig i din egen død!

"Jeg har det fint, jeg må gå" siger jeg koldt imod ham. Han gisper og rykker sig væk fra sengen, og jeg går med hastige skridt imod biblioteket.

Jeg skal lige undersøge det her. I alle mine år her, har jeg aldrig set eller hørt om en skygge som havde lyse øjne. Så smukke øjne som denne havde.

Var den overhovedet en skygge?
Var det måske et misfoster, en blanding mellem menneske og skygge? De er nok de mest sjældne, nok fordi en menneske kvinde kan ikke holde en halv skygge, ligeså som et skygge kvinde ikke kan holde et halv menneske. Der er et stof, i os som er modsætninger. Fosteret ville dø, eller blive kvalt, eller dø under fødslen, vi er alt forskellige gentisk. Til det er muligt.

Jeg åbner døren til de gamle arkiv/bibliotek vi har. Fyldt med formler, gamle sager, nye sager, legender, informationer som vi har samlet gennem de sidste tusinde år.

Jeg går om til området med vores opsamlede informationer, og finder mappen om udseende, og mutationer.

Jeg smider mappen på bordet, og støv flyver alle veje og får mig til at hoste. Jeg sætter mig ned, og åbner den op.

Over syv hundrede sider omkring deres udseende, mutationer, menneske/skygge blandinger.

Dog efter omkring en halv time finder jeg noget interessant.

"Der er fundet bevis på at et foster, som er skygge/menneske blanding, har en mikroskopisk chance for at overleve. Hvis der sker fejl i den genetiske del af undfangelsen. Eller hvis en af partnerne har en genetisk sygdom eller mutation, sker der en ændring i DNA'et. Hvis moderen er skygge, vil fosteret have en større chance for at de har 46 kromosomer i de 26 par som et menneske. Dog hvis moderen er menneske, har den samme antal som en skygge, de vil sige de 92 kromosomer i 52 par. Hvilket giver den et skygge lignende udseende, men organer og udtryk som et menneske." 

 

Hold da helt kæft. Jeg tror jeg har fundet en som har overlevet.

Men chancen er så lille? Så den tænker og opfører sig menneskeligt, men er en skygge med skygge agtige instinkter? Det er så forvirrende.

"Hvad laver du her i støv arkivet?" råber Elijah. Jeg kigger op på ham, han går tættere på og det er der jeg indser mappen stadig er åben, så jeg skynder mig at lukke den.

Jeg vil ikke lade ham vide jeg har fundet en mutation af en skygge. Med disse menneskelige følelser og udtryk, burde man ikke kunne forstår dem bedre, kunne forhandle?

Måske blive venner? Hvad fanden tænker jeg på! De er skygger, hjerteløse, ondskabsfulde, og snedige.

De kan ikke stoles på, så slet ikke at være venner med en!

Menneskelige træk eller ej. Den er stadig delvis skygge.

 

"Skygge udsende og mutationer" læser Elijah højt.

"Hvad læser du dog det for, medmindre du har  mødt en?" siger han spørgende og løfter det ene øjenbryn.

"Det har du vel ik?" siger han mere vredt.

"Nej." siger jeg og kigger ned i bordet.

"Tag tilbage til dit værelse, det kæmpe sår du fik kunne være infikseret med skygge bakterier, du skulle jo nødig dø uden grund" siger han og vender sig om og går sin vej ud til gangen igen, hvor folk løber forbi.

Jeg sukker og putter mappen på plads.

I det mindste har jeg to dage til at tænke det her igennem...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...