Emily

en pigeder bor i afrika med sin mor og bror. hendes far ved hun intet om. en dag for hun et jop som tjener.

2Likes
0Kommentarer
276Visninger

1. Emily

Jeg hedder Emily, og jeg er 12 år. Jeg må ikke gå i skole, men jeg har lært at læse lidt hos min storebror. Det var morgen. Jeg skulle op klokken 6, og jeg lå og strakte mig. Jeg skulle ud og arbejde i majsmarken. Jeg begyndte at gå der ud. Jeg kunne se solen stå op, der var både røde, gule og lidt orange farver på himlen. Jeg begyndte at løbe. De andre var allerede begyndt at høste. Da jeg nåede der op, så jeg, at der ikke var nogen til at samle majsene sammen. Jeg hader at samle majsene op, for man går foroverbøjet hele dagen. Hen på eftermiddagen var jeg blevet godt sulten, og mine bare tæer gjorde ondt. Jeg havde kun samlet lidt over halvdelen af en majsrække Det blev sent, før vi var færdige med at samle majs. Vi kunne godt se, at det ville tage os flere måneder at samle alle majsene. Vi delte det, vi havde samlet i dag, og vi lagde 50 % af til ham, der ejer marken. Det var også ham, der ejede vores hus. Jeg begyndte at gå hjem. Jeg havde fået 4 majs, normalt får jeg kun 2 majs. Da jeg kom hjem, sagde jeg, at jeg havde fået 4 majs. Mor gik hen og klappede mig på hovedet. Min storebror var lige kommet hjem fra skolen og sagde: ”Det er da ikke noget at være stolt af, far kom tit hjem med 8 majs”. Jeg sagde bare: ”Hvor mange majs har du da samlet, for du kan da bare spise dine egne, du får ikke nogen af mine majs.”  Jeg gik ud i køkkenet for at hjælpe mor med maden. Vi lavede kun halvt så meget, som vi plejede. Min bror kom også herud for at sige: ”Undskyld”. Vi puttede mere majs i gryden, og da vi var færdige med at spise, lagde min storebror sig på min pude og sagde: ”Du må sove i min seng i nat, du har kæmpet hårdt i dag.” Næste dag skulle vi op, og jeg følte, at jeg havde sovet som en prinsesse. Min storebror lå og ømmede sig, han havde sovet på min pude. Han var vant til at sove i en seng, for han var manden i hytten, og de skulle have det bedste af det bedste. Far var gået i krig, og vi havde ikke hørt fra ham i flere år. Jeg var kun 3 år, da han forlod os. Det var søndag, og vi skulle i kirke. En kirke var delt op, så kvinderne stod i den ene side, og mændene stod i den anden side af kirken. Da gudstjenesten var færdig, løb jeg alt hvad jeg kunne hjem. Jeg skulle stå og vaske alt vores tøj, men der var ikke meget tøj. Vi havde 2 sæt tøj hver. Da jeg kom ind i huset, så jeg, at min mor lå på gulvet, og jeg løb hen til hende. Hun havde røde mærker ned langs halsen, og der lå et brev i hendes hånd. Jeg læste, hvad der stod i brevet: Der er kommet ny ejer af din hytte. Det koster 30kr. hver uge. Hvis ikke du kan betale, må du flytte. (Du kan ikke betale med majs.) Jeg vidste, at vi ingen penge havde, og at mor havde tigget og bedt den nye ejer, om vi ikke måtte blive. Til sidst havde han vel revet hende. Jeg ville finde min bror, så jeg gik ud i byen for at lede. Jeg vidste, at der var en hvid dreng i byen, og jeg fandt min bror ved fodboldbanen sammen med den hvide. Jeg kaldte min bror hen og fortalte det hele, og jeg viste det brev, mor havde haft i sin hånd. Vi begyndte at løbe hjemad. Da vi kom hjem, lå mor stadig på gulvet, og blodet var løbet længere. Vi løb hen til lægen i landsbyen. Da vi kom ind, så vi den hvide dreng og hans far, som var læge. Vi fortalte det hele, og han sagde: ”Nej, jeg hader jeres familie og skrub ud af min klinik”. Vi blev så forskrækkede, at vi bare skyndte os ud og fandt vores nabo, som gerne ville komme og hjælpe os med at få sårene vasket og få vores mor i seng. Efter en uges tid var sårene ved at være helet, og hun begyndte at søge efter arbejde i byen, men der var ingen, som ville have hende. Vi begyndte at frygte, at vi snart måtte bo på gaden. Jeg gik op mod majsmarken. Der var ikke kommet mange mennesker, og jeg kunne få lov til at hilse på ejeren af vores mark. Jeg spurgte: ”Hvorfor solgte du vores hjem? Og har du et arbejde, hvor man kan tjene penge”? Han sagde: ”jeg har et job, hvor du kan tjene penge, men så skal du bo hos en af mine venner som tjener”. Jeg ville lige tænke over det, og så tog jeg hjem. Da jeg kom hjem, tog jeg en alvorlig samtale med min mor. Hun sagde: ”jeg synes, du må tage jobbet, hvis du vil”. Jeg ville lige tænke over det en dag til. Jeg havde besluttet, at jeg gerne ville derhen, men kun i 3 måneder, og så ville jeg beslutte, om jeg ville være der i længere tid. Næste dag stod jeg op kl.5 for at gøre mig pæn. Da jeg kom op til majsmarken fik jeg øje på Tomas som var ham der ejer marken. Jeg sagde til ham at jeg gerne ville have jobbet på en prøve, i 3 måneder. Han sagde: ”du virker som en sød pige og jeg tror gerne min ven vil have dig på en prøve. Jeg henter dig i morgen kl.10.00. du får fri i dag”. Jeg var glad for at jeg måtte gå så tidligt og at jeg havde fået 6 majs med. Jeg viste ikke hvad jeg skulle lave rasten af dagen. Jeg kom i tanke om lægen der havde været så sur mod os. Jeg ville finde ud af hvorfor han ikke kunne lide os. Jeg gik ned til lægens hytte og så ind af det eneste vindue di havde. Jeg kunne høre alt hvad de snakkede om. De snakkede om at der var nogle som ikke ville betale for at for at bo i deres hytte og at han ikke ville finde sig i at han ikke fik sine penge som han skulle have. Jeg viste at det var os han talte om. Jeg spidsede øre for at lytte bedre efter hvad de nu sagde om os. Men nu snakkede de mest om at de måske ville smide os ud vis ikke de fik deres penge. Jeg ture ikke gå ind og spøge hvorfor han ikke kunne lide vores familie og hvorfor at han havde behandlet os så dårligt, som han havde. Jeg tog mod til mig og bankede på døren som gik op med det samme og ud trådte lægen, som om han viste at jeg havde stået der ude og lyttet. Han sagde: ”hvad laver en møg unge som dig her”. Jeg spurte ham om hvorfor han ikke kunne lide os, men alle andre i byen”. Og han sagde: ”det kommer ikke dig ved”. ”Jovist, det gør det, det er jo mig du snakker om”, sagde jeg. Ok vis det betyder så meget for dig, så fortæller jeg dig det”. ”Din far fik mig i fængsel fordi, jeg havde solgt narko til mine patienter og nu vil jeg have hævn”, sagde lægen. ”kender du min far og ved du hvor han er”. ”ja jeg kender din far, men jeg vil gøre alt for at holde jer skilt”. Jeg var så nysgerrig at jeg var ved at eksplodere. Jeg spurte om en hel del mere, men han ville ikke svare. Han sagde: ”jeg har allerede fortalt dig alt for meget”, sagde lægen og puffede mig ud af døren. Jeg gik hjem, imens jeg tænkte på hvad lægen havde sagt. Jeg ville få min bror til at skrive det hele ned for mig. Jeg var heldig for min bror havde fået fri og sad og lavede lektier. Jeg spurte om han ville hjælpe, han sagde først: ”nej”, men da det gik op for ham, hvad det drejede sig om, lage han sine lektier væk og fandt et stykke papir. Jeg sagde alt hvad der skulle stå. Det ente med at blive en lang liste, vor der stod:

lægen kan ikke lide os, fordi vores far fik ham i fængsel

Og han vil gøre alt for at vi aldrig møder vores far.

Lægen vil have os ud af huset.

Vores far er fjender med lægen.

(vi tror at vores far vil finde os,

 Men er ikke helt sikker på hvor vi bor.)

Vi viste ikke meget, men vi viste lidt. Jeg gik ind for at pakke mine ting til i morgen, hvor jeg ville blive hentet. Næste morgen så jeg min bror ligge et stykke papir i min taske. Jeg sagde ikke noget om det, men jeg gik hen og tog min taske, og gav min bror et ordentligt bjørneknus og sagde farvel, og det samme gjorde jeg med min mor. Bilen var komet og jeg satte mig ind. Det var en sjov ting, det der med at køre i bil. Jeg havde aldrig prøvet at køre i bil før. Det kildede i maven, og det jeg kunne knap nok nå at sige: elefantsnabel, for vi var oppe ved majsmarken. Der gik ikke mange timer før vi var der. Vi stod udenfor en kæmpe villa. Der var fine blomster, statuer og alt det man kunne forstille sig. Der var de fineste små tårne. Jeg var helt forstenet og jeg kunne ikke få et ord frem. Da vi gik hen og bankede på, kunne jeg se ind af det ende vindue, der var mange vaser med blomster og der var et stort flot skab med udskårne mønstre. Døren gik op og en mand stod i døråbningen, han sagde: ” det var godt, jeg har sagnet en at snakke med”. Jeg gik med ind. Han viste mig rundt og til sidst kom vi op i et af tårnene, og han sagde: ”det er dit værelse. Nu kan du pakke ud, og så kan vi snakke om din løn bagefter”. Jeg pakkede ud. Der stod et skab i det ene hjørne, hvor jeg lagde mit tøj. Der hang lidt tøj i forvejen, der var en lille seddel vor der stod: her er lidt tøj til dig fra mig. Der var meget fine kjoler der inde og noget andet fint tøj. Jeg gik ned og han sad i en fin sofa henne ved pejsen. Jeg gik hen til ham og han sagde: ”Hvad siger du til at du får 200kr”? Jeg var lige ved at falde bag over, det eneste jeg kunne var at nikke. Jeg havde aldrig hørt om så mange penge. Jeg sagde: ”tak og spurgte hvad skal jeg gøre”? ”Det eneste du skal er at holde mig ved selskab”, sagde han. Hen fortalte også at han hed Kamante. Mor havde fortalt at vores far også hed Kamante. Jeg gik op på mit værelse og kiggede ned i min taske for at se hvad det var det var han havde puttet ned i min taske, jeg fandt det og det var et billede af mig og min familie. Det var inden far tog i krig. Jeg tog det i lommen og fik en fin kjole på. Jeg gik ned og satte mig i en af sofaerne. Der stod et bilet på boret ved siden af mig. Jeg tog billedet op og så på det. Jeg fik et chok da Kamante sagde: ”Det er min familie, men jeg har ikke set dem siden jeg drog i krig”. Billedet var magen til det som jeg havde i lommen. Jeg fik det fisket op af lommen og sammenlignet dem, og de var næsten helt ens, mit var lidt mere slidt og hans Kamantes var der en ramme uden om. Jeg begyndte at tænke på om vi var i samme famille, selvom han var alt for rig til at være min far. Jeg kiggede på hans ansigt, han havde nogen af de samme ansigtstræk som mig. Jeg viste ham de to billeder. Han bliv helt lang i hovet og spurgte: ”Hvor har du det billede fra, jeg sagde: ”Det er min familie enden min far drog i krig da jeg var 3 år”. Jeg drog selv i krig da min datter var 3 år, og min dreng var lige blevet 5 år. Lige pludselig faldt han mig om halsen og sagde: ”Stump min egen datter”, jeg var altid blivende kaldt Stump af min far. Jeg kunne ikke tro at jeg havde fundet min egen far. Vi ville straks køre hjem ti mor og storebror. Vi satte os ind i hans kæmpe store bil. Vi havde lidt problemer med at finde der hen, men til sit fandt vi byen. Vi parkerede lidt uden for byen og gik ned af den store gade, hånd i hånd. Da vi nået til vores hytte stansede jeg. Han spurte: ”Er det her i bor”. Jeg svarede: ”ja”. Vi gik ind og min bro side og lave lektier, da vi kom ind spurte han: ” hvorfor er du allerede hjemme, og hvem er den mand, som liner vores far”. Jeg sagde: ”det er vores far”. Mor havde hørt os tale og kom løbene ud fra køkkenet, hun sprang op i hans favn, og så kyssede de hinanden, så de næsten ikke kunne stoppe. Min storebror gik hen og fik en kæmpe krammer. Mor var begyndt at græde. Far satte sig på sengen og sagde: ”jeg vil gerne høre hvorfor i bor her”.  Men jeg fik ham overtalt til, at han ville fortælle om krigen først. ”Ok, nu skal i høre…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...