Chased - One direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 20 aug. 2013
  • Status: Igang
Harry og Caty er tvillinger og blev efterladt i en park af deres forældre da de var 5. Siden da har de klaret sig selv, stjålet for at få mad og altid været alene. En dag går deres tyveri galt og politiet kommer efter dem. Kan de nå at flygte eller vil de blive fanget?
HARRY ER IKKE KENDT!

5Likes
0Kommentarer
585Visninger
AA

7. Hjælpeløshed

“John de er her ikke, jeg tror de er flygtet et andet sted hen.” Jeg blev så lettet at mine stive muskler prøvede at forme et smil. Hvis nogen havde set det, ville det nok ligne noget der var løgn, men der var kun os. Alene som altid. Betjenten gik væk fra os. Sneen sagde lyde der var for hyggelige til at passe ind i situtationen. Efter fem minutter var vi sikre på at han var væk, men vi turde stadig ikke rejse os. Hvis nu der var nogen, plus vi skulle jo alligevel sove et sted. Harry og jeg havde sovet de mærkeligste steder. Vi har sovet i alt fra et badekar, en container til på en eller andens trampolin. Det her var ikke anderledes end at sove i et træ, men det kunne vi kun gøre når der var blade på. “Vi skal nok klare det her, bare tro på det”, hviskede han og brød stilheden. Jeg smilte og gav hans hånd et klem. “Ja, men forbered dig på en kold nat” Sagde jeg og gøs af kulde. Jeg kunne mærke Harrys hånd rystede. Forståeligt nok, det var hundekoldt at ligge omringet af sne. Jeg begyndte at få klaustrofobi af at ligge så tæt omgivet af sne og gran. Jeg lavede et lille hul til øjnene og prøvede at gøre det samme hos Harry. Det hjalp lidt. “Jeg er sulten”, hviskede Harry hjælpeløst og som på kommando begyndte hans mave at rumle. Jeg kunne ikke lide han lød så fortabt. “Jeg ved ikke hvad vi skal gøre Harry, men det hele skal nok gå, det lover jeg dig” Jeg smilede, men det var blevet så mørkt, at han sikkert ikke kunne se det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...