Memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 10 jul. 2013
  • Status: Igang
En pige ved navn, Rachel, mister hendes bedste veninde, i et biluheld som 15 årig. Ulykken tog hårdt på hende, og hun har gjort nogle ting som hun ikke skulle have gjort. Hun er idag 18 og har et normalt liv bortset fra, at hun stadig savner hendes veninde, fra månen og tilbage igen. Men da hun møder en velkendt dreng bliver hendes liv vendt på hovedet.....

5Likes
12Kommentarer
607Visninger
AA

8. 8.

8.

 

Aftenen med drengene gik ikke som forventet, jeg havde regnet med at det ville have været akavet men det var hyggeligt. De var alle meget overrasket over hvor hurtigt, mig og Harry var blevet kærester, og vi havde fået nogle af de bemærkninger om hvorfor vi ikke bare startede med at date, og vi svarede begge at det mere var fordi at vi ikke kunne få øjnene fra hinanden, og det var kærlighed ved første blik.

Jeg skulle have været hjemme for 3 timer siden, men De havde insisteret på at jeg skulle blive. Og jeg kunne ikke sige nej, der Harry rejste sig p og kiggede mig dybt i øjnene og sagde 'Skat please bliv', efterfulgt af et blidt kys. 

Min mor havde ringet op til flere gange for at vide hvor jeg blev af, men jeg sagde at de ikke skulle være bekymret. Også kom kommentarerne 'Hvor er du' 'hvorfor skal vi ikke være bekymret' 'er du sammen med en dreng'. Ironisk nok er jeg sammen med 5 drenge.... Men ja, det ved min mor ikke. g hun skal for den sags skyld hellere ikke vide det.

Der var ikke nogle der vidste at jeg var sammen med Harry, udover men døde veninde. som jeg synes at jeg altid vender tilbage til, de 2 gange hvor jeg sværger at jeg har set hende og hun havde rørt ved med mig, scenen køre stadig rundt i hovedet på mig.

Jeg var den eneste der kunne se hende? Kunne det overhovedet lade sig gøre? Var det hele noget jeg havde forestillet mig? Nej vel? Jeg var ikke sindssyg.... 

"Rachel, din tur".

Øhhhm, hvad var jeg lige gået glib af?

"Hvad?"

"Ja vi fortæller om vores liv fra barndommen og til nu"

Sagde Louis smilende. 

"Okay, min far forlod min mor, bror og jeg der jeg ikke var så gammel, min mor havde det ikke så godt, så min bror har på en måde opdraget mig, min bedste veninde Alice....."

Jeg tøvede nu kom jeg til mit ømme punkt, jeg kan allerede mærke tårene presse på.

"og....."

Sagde Niall. jeg måtte fortsætte.

"Min bedste veninde Alice, døde i et biluheld der hun var 15, jeg var også i bilen, men overlevede, jeg fik ad vide at det var et mirakel...."

"wow"

Kunne jeg høre Niall viske til Zayn, de sad alle sammen og fulgte med i min historie.

"Biluheldet skete ved at mig og min veninde, sad på bagsædet af bilen og diskuterede hvem af 2 personer var lækrest, og vi kom op at skændes, så min mor vendte sig om for at sige at vi skulle tie stille, men hun mistede herredømmet af bilen og vi blev ramt af en lastbil..."

Jeg kunne tydeligt mærke tårene falde ned af kinderne på mig, og De sad faktisk også og græd.

"Der jeg spurgte på hospitalet efter min veninde, fik jeg ad vide at hun desværre var død, og jeg har skåret i mig selv, prøvet at begå selvmord 2 gange siden, fordi at det virkede som en løsning dengang. Men jeg har indset idag at det var det dummeste."

WOW! de er gode til at lytte.

"Vent hvad, har du prøvet på at begå selvmord?"

Kom det fra Harry.

"Ja, men jeg skammer mig"

"selvmord er aldrig løsningen, tænk hvis det havde lykkes dig havde du ikke været her idag også havde jeg aldrig mødt dig."

Jeg kunne se at han græd, og jeg ved ikke hvorfor men jeg følte med ham. Det havde været så dumt af mig. tænk hvis jeg ikke havde mødt Harry.

"Harry, jeg fortryder at jeg havde prøvet på det, men det virkede som en løsning dengang, jeg troede da ihvertfald at du ville forstå."

Drenge sad og fulgte med i vores samtale. Harry rejste sig og gik hen mod mig, han satte sig ned  og krammede mig. efterfulgt af ord.

"Undskyld skat, kunne bare ikke have tanken om at jeg aldrig ville have mødt dig. fortæl videre"

Jeg tog en dyb indånding og begyndte at snakke videre.

"Efter ulykken mistede jeg kontakten med min mor og bror, flyttede til London, og gik på high school her ovre. Så gik der ca et år og jeg mødte jer, blev forelsket i Harry som den person han er, jeg synes selv at det gik lidt hurtigt, og Harry jeg er meget ked af det, men den rigtige grund at jeg kom her over idag var, at jeg ville fortælle dig at... at.. vi skulle starte med at date, men med det samme jeg så dig skiftede jeg mening. Og min mor kom forrensten til London for 2 dage siden og bor hjemme ved mig i en uge."

Harry kiggede op på mig og efterfulgt lagde han, hans hoved ned i hans hænder.

"Harry, er du okay?"

Der gik ikke langt tid før han så op og hans øjne var helt røde.

"Overvejede du at slå op og bare date? Jeg troede at vi var enige om at vi var ligeglade med t det gik hurtigt."

"Harry je.."

"Nej Rachel, jeg vil sluge den her, men bare gå"

"HARRY?". Kom det fra Liam.

"Nej Liam, i kan ligeså godt allesammen gå."

Jeg rejste mig tøvende kiggede på Harry og sagde.

"Jeg håber at...at HARRY FOR GOD SAKE JEG ELSKER DIG."

Og med de ord løb jeg ud af døren, grædende.

                                                                            ***

2 dage siden at jeg løb grædende ud fra Harrys hjem. Harry havde prøvet at ringe sende Sms'er men jeg gad ham ikke, vi havde været kærester i hvad 2 dage, og vi skændes allerede.

Det er et sygt forhold?

Jeg lå i hvad føltes som 5 timer i min seng, da jeg kan høre at der bliver smidt sten mod mit vindue. Hvem  fuck gør det på den her tid om natten? Hvem prøver jeg at narre, klokken er 15:00 om eftermiddagen.

Det har bare ikke at være Harry, for hvis det kyler jeg kraftdedme sten efter ham.

Louis? Hvad fanden lavede Louis her.

"Louis hvad fanden?"

Jeg kunne se at han havde grædt.

"D...det er Harry, han er på hospitalet."

"Hvad er der sket"

"Rachel! For fanden, manden elsker dig jo, siden du gik den dag har han ikke lavet andet end at drikke og brokke siger over hvor meget han savner dig, han er kommet til udpumpning."

Kan man ikke dø af det? Men for god sake Jeg må hen til ham.

                                                                                          ***

Harry lå bevidst løs i sengen, og jeg stod og græd, tænk at jeg er skyld i det her, hvorfor kunne jeg ikke bare have taget han opkald?

Der gik jeg ved ikke hvad, 3-4 timer, hvor efter jeg hørte en velkendt stemme sige.

"Jeg elsker også dig Rachel".

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så kom der et kapitel igen.

Jeg er gået fra 5 favoritlister til 2, hvad er det jeg gør galt, jeg vil gerne vide det?

Men jeg har ikke opdateret i laaaang tid pg ja jeg ved det shame on me, men jeg har været i aalborg og jeg havde ikke noget net.

Men ja jeg håber at i kan lide kapitlet!! <3 ;) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...