Mūsta (Sort)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2013
  • Status: Færdig
Et erindring om et minde i mørke

8Likes
4Kommentarer
426Visninger

1. Mindet

Jeg husker ikke meget. Mit minde er flydende. Jeg ser det som en scene i en film. Som en akt i et teaterstykke – på en scene. Lyset fra døren er projektørlys. Alt, bortset fra det visuelle, er vasket bort. Var jeg bange? Ængstelig? Jeg ved, jeg græd – tror jeg. Er mindet overhovedet ægte? Har det i det mindste rod i noget ægte?

Jeg ser mig selv som barn, som var mine øjne et overvågningskamera i højre hjørne af værelset. Alting er langt væk – langt væk fra mig. Det er sort-hvid. Kanter, skygger, rene truende kælkede linjer. Men stille. Der er ingen lyd, ingen spænding. Alting står stille, som et bizart krybbespil. Det er som om det hele lægger op til en form for optrapning, men intet sker. Mørket er den eneste aktive organisme. Mørket går ikke i stå. Det bevæger sig fortsat dovent rundt i lokalet.

Jeg er ikke i min seng. Jeg er faldet ned. Fra den firkantede dør, strømmer em kegle af lys, og rammer mit barnekorpus. En af mine forældre er ankommet fordi de kunne høre mig.

Det er sådan, jeg ved jeg græd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...