Den rejsende (eventyr)

Et lille bitte eventyr, om en der drager ud i verden, for at gå på eventyr. Men folk beder ham om en masse af hans ting, og han giver dme gerne væk, for at hjælpe dem.


Jeg har hørt eventyret et sted, jeg ikke lige kan huske. SÅ DET ER ALTSÅ IKKE MIG, SOM HAR SKREVET DET. Jeg synes bare, at eventyret var så sødt, at I burde læse det :)

1Likes
0Kommentarer
201Visninger

1. Den rejsende

Der var engang en fattig dreng, som blev kaldt for "Den rejsende", fordi han altid drømte, om at rejse ud i verdenen. En dag belsuttede han sig for, at han nu var gammel nok. Så derfor pakkede han alle sine ting, og tog af sted.

Han nåede snart en lille landsby, hvor han kom forbi en rig kone. "Gode herre, mine børn sulter, og jeg har brug for mad til dem!" sagde hun. Den rejsende tog sin taske af, og gav konen al den mad han havde. Hun tog maden og gik, uden at sige tak.

Da den rejsende fortsatte gennem byen, så han en dreng, som havde en lille taske på ryggen. "Gode herre, min taske er alt for lille, og jeg har ikke nok plads!" Den rejsende tog sin taske af, og gav den til den lille dreng. Men endnu en gang fik han intet tak.

Da den rejsende kom ud af byen, så han en kvinde, som sad ved vejen, med et stort varmt tæppe viklet om sin krop. "Gode herre, jeg fryser så forfærdeligt! Vil De ikke give mig deres tøj?" Den rejsende tog sit varme tøj af, og tog i stedet noget af kvindens tøj på. Kvinden ikke så meget som gav ham et blik, og Den rejsende måtte vandre videre.

Da han nåede skoven, frøs han og han var også meget sulten. Men han havde ingen mad, intet varmt tøj, og heller ingen taske.

Senere mødte han en ulv, som kom gående med tre tykke ulveunger. "Gode herre, mine unger er ved, at sulte ihjel. Kan jeg bede om dine arme?" Den rejsende gav ulven sine arme. Derefter gik ulven og dens mætte unger deres vej.

Da det begyndte at blive mørkt, lagde Den rejsende sig ned i skovbunden og faldt i en dyb søvn.

 

Da det blev morgen, var Den rejsende endnu mere sulten, end dagen før. Han rejste sig, da et tykt monster kom forbi. Ligesom ulven og dens unger sagde den, at den var ved at sulte ihjel. "Så giver jeg dig min krop." sagde Den rejsende. Monsteret åd Den rejsendes krop, men i modsætning til alle de andre Den rejsende havde mødt på sin vej, gik monstret ikke med det samme. Den gloede på Den rejsende. Alt han havde tilbage nu, var hans hoved. "Tænk, at du hoppede på den! Du er da også dum!" sagde monstret. Så smed han en seddel foran Den rejsendes hoved. Der med sjusket skrift var, skrevet "Tumpe!" Monstret gik og efterlod Den rejsende. Den rejsende begyndte, at græde højt. Han græd fordi, han var så glad for at have fået sedlen. Det var nemlig den første ting, som nogen havde givet ham på hans rejse...

 

Den rejsende endte med at give alt han ejede, til andre mennesker som sagde de havde brug for hjælp, selvom de ikke havde det. Men selvom den rejsende til sidst havde mistet sin mad, tasken, sit tøj, sine arme, og resten af sin krop, brokkede han sig ikke en eneste gang over sit store tab.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...