You changed my life - One Direction

Et billede kan ødelægge mange ting. Det må 18-årige Starlight Parker sande, da et redigeret billede af hende og den verdensberømte Louis Tomlinson slipper ud til pressen og skaber kaos. Starlight tager til England for at slippe væk fra det hele, men hvad sker der, når hun støder på én person hun slet ikke har lyst til at møde? og vil nogen overhovedet tro på, at det ikke var hende der redigerede billedet?


75Likes
78Kommentarer
21936Visninger
AA

8. Six

Jenny og jeg er på vej tilbage til huset. Vi kunne godt have hængt ud med drengene lidt længere, Liam og Niall virkede ikke som om de havde travlt, men jeg skal da lige love for, at Louis lige pludselig havde meget travlt med at komme væk. Jeg tror ikke han tilgiver mig lige foreløbig, men det er hans problem, hvis han vil spilde sit liv på at være sur, så er det fint med mig. Sådan noget gider jeg bare ikke.

”Jeg fatter ikke at jeg har snakket med Liam, Louis og Niall,” hviner Jenny ved siden af mig, ”det er totalt surrealistisk, jeg kan ikke fatte det,” hun ser stadig drømmende ud i ansigtet og jeg regner med, at hun kommer til at snakke om det her de næste mange dage. Jeg stikker hænderne i lommen, jeg ved ikke hvorfor, men jeg skal gå med hænderne i lommen, ellers så kører det bare ikke for mig.

Jeg rynker brynene, der ligger et eller andet i min lomme, og jeg tør sværge på, at der ikke var noget tidligere i dag. Jeg får det fisket op, og det viser sig, at det er en sammenfoldet papir. Der stå ”Åben mig” uden på, jeg ser mærkeligt på papiret, hvad filen er det?

Jeg folder papiret ud og kigger på det. kald mig bare forvirret, men jeg forstår det ikke helt. Der står en række tal, eller to rækker tal og nedenunder står der: Skriv hvis, i har lyst til at hænge udJ. Jeg viser det til Jenny, jeg har fattet at det er telefon numre, men jeg kan ikke lige fatte, at det højst sandsynligt er Niall og Liams numre. Hvorfor skulle de ville hænge ud med os?

 Altså, jeg mener de kan hænge ud med stjerne på deres niveau, og alligevel spørger de os. Det er fandeme for vildt.

”OH MY GOD!” skriger Jenny, ”DU HAR FUCKING FÅET DERES NUMRE!”. jeg holder mig for ørene, den pige skriger seriøst højt. Jeg tager fat i hendes arm, for hun ligner en der skal til at hoppe op og ned. Ike for at fornærme nogen, men hopperi kan jeg bare ikke håndtere. Folk skal ikke hoppe, når jeg er i nærheden. Der er en grund til, at jeg aldrig har haft en trampolin. Det er simpelthen bare ikke lige mig.

”Hvad du end gør, så lad være med at hoppe,” siger jeg advarende, men samtidig bedende, til hende. Hun ser mærkeligt på mig, men lader være med at hoppe. Men hun lader det store smil blive fremme. Det er nok meget godt, at hun er i godt humør, for jeg fik hende overtalt til at gå hjem. Det der med at gå, det er ikke lige Jennys stil, lad os bare sige, at hun er lidt af et luksusdyr.

”Vi skal så meget mødes med dem igen,” siger hun stadig begejstret og jeg kan se, at hun skal lige til at hoppe. Men hun stopper sig selv i tide,

”Seriøst, du kan ikke bede mig om ikke at hoppe, når jeg har mødt mine idoler!” siger hun og laver det jeg kalder ”den sure læbe”. I ved der hvor man stikker læben frem. Jeg ser mærkeligt på hende,

”Er du directioner?” siger jeg, den havde jeg faktisk ikke set komme.

”Selvfølgelig er jeg det,” siger hun og rødmer lidt, ” det kan man også se på mit værelse” hun smiler og ligner en der er i himmelen.

”Nice, jeg er ikke helt directioner, men noget af deres musik er god” siger jeg og smiler til hende. Jeg vil ikke helt indrømme, at jeg faktisk er rimelig stor fan af dem. Ligesom med hopperiet, så er det der med at være fan heller ikke lige mig. Jeg er bare ikke typen, som normalt er fan af folk. Sådan er der i hvert fald mange der ser på mig, og jeg har vel bare fundet mig i at blive sat i bås. Det er nemmere bare at lade folk tro noget om en, end det er at skulle forklare sig. Det er min normale holdning, men lige her med Louis, der ville jeg bare ikke finde mig i det.

Der er bare et eller andet ved Louis der gør, at jeg ikke vil finde mig i noget fra hans side- det bliver nok et problem, for jeg tror at han har lidt samme holdning omkring mig. Det skal i hvert fald nok blive interessant.

Gåturen føltes ikke så lang. Solen skinner og der er ikke en vind der rører sig. Der er ikke engang en sky på himlen. Inden længe er vi indenfor, og skynder os ind på hver vores værelse. Jeg skal skype med Hannah, jeg vil gerne vide hvad hun sagde til Louis.

Jeg har kun lige startet computeren, da Gerry stikker hovedet ind af døren,

”Fandt i noget pænt tøj?” spørger han og smiler til mig, jeg smiler tilbage, jeg kan faktisk rigtig godt lide ham. Han er helt vild venlig og ret sej af en 39 årig at være.

”Mhh, jeg fandt en vildt flot kjole,” siger jeg og viser ham den fantastiske kjole, han nikker anerkendende,

”Den får du allerede brug for i aften,” siger han hemmelighedsfuldt og blinker til mig inden han forsvinder ud af døren igen. Jeg rynker brynene, hvad mon vi skal. Jeg kan regne ud, at det er et eller andet fornemt, men hvad?

Jeg vender opmærksomheden mod min langsomme computer igen. Den er langt om længe startet op, den er gammel, og jeg vil virkelig gerne have en ny. Den er også blevet repareret med gaffatape et par gange.  Så den fortjener snart at komme til de evige computermarker.

Hannah er heldigvis på, hun vil nok også gerne vide hvordan jeg lige mødte Louis og de andre. Der går en mindre evighed før Hannah endelig kommer frem på skærmen,

”Skatter du skylder mig en forklaring” siger hun, før jeg kan nå at sige noget som helst,

”Der er ikke så meget at forklare, mig og Jenny mødte Louis, Liam og Niall. Louis flippede ud, jeg ringede til dig og så fik vi is,” forklarer jeg hurtigt, ikke den bedste fortælling, men jeg er sikker på at hun forstår det.

”OH MY GOD, DU HAR SPIST IS MED LOUIS, LIAM OG NIALL!” skriger hun, jeg holder mig igen for ørerne. Det er dog utroligt som de skal skrige i dag. ”Ser de lige så godt ud i virkeligheden?”

”Bedre,” indrømmer jeg, og jeg er sikker på, at jeg også har fået et drømmende udtryk i øjnene.

”Du er så heldig,” sukker hun, ”sådan noget sker ikke for mig, her i lille Danmark, jeg er totalt alene uden dig,” hun bider sig lidt i læben inden hun fortsætter, ”og så er Victoria på nakken af mig igen”.

”Den ko, nu igen,” sprutter jeg, ”du skal ikke finde dig i hendes lort”. Victoria er den ledeste lille orm nogensinde. Hun har været på nakken af Hannah siden de små klasser, men det er sjovt nok kun, når jeg ikke er i nærheden. Jeg tror hun er lidt bange for mig. I GOT THAT POWER.

 ”Det ved jeg godt, men det er virkelig svært, når du ikke er hjemme,” hun vender hovedet væk, og jeg ved, at hun er ved at græde. Jeg vil så gerne gøre hende i godt humør, men jeg ved ikke lige hvordan. Eller jo det tror jeg godt jeg ved alligevel,

”Liam og Niall gav mig deres numre” siger jeg, det er en utrolig forvandling der sker med hende. Hun går fra totalt nede i kulkælderen, til det er det bedste der er sket i mit liv på to sekunder.

”Seriøst!” nærmest hvisker hun, og ser på mig med store øjne.

”Jep, så du kommer måske til at møde dem, når du kommer herover” siger jeg og smider jokeren. Hun går fuldstændig amok og selvom hun ved, at jeg hader hopperi. Så hopper hun foran computeren. Jeg kan også se, at hun smider sig på sin seng og skriger ned i puden. Men jeg må alligevel give hende, at hun hurtigt kommer over sit fangirl flip.

”Seriøst, ved du godt jeg elsker dig?” siger hun, ”du er den bedste veninde nogen sinde” hun sender mig et luftkys. Jeg forstår ikke hvorfor det gør mig til en god veninde, for jeg spurgte jo ikke efter de numre. Hannah kan godt se, at jeg ikke er helt med.

”Det er bare fordi du vil dele det med mig” sukker hun lykkeligt, ”de andre ville holde det for sig selv”. når hun siger de andre, mener hun vores andre veninder. Og hun har nok ret, de ville holde det for sig selv, de ville ikke dele den oplevelse med os andre.

”Hvad sagde du egentlig til Louis?” spørger jeg, jeg er mere eller mindre ved at gå til af nysgerrighed.

”Jeg sagde bare, at det var mig der lavede de billeder og at jeg kan bevise det” siger hun og griner, ”og så skældte jeg ham nok lidt ud, over at han ikke troede på det du sagde” hun griner, ”han sagde faktisk undskyld til mig, fordi han var så mistroisk over for mig”. Jeg er overrasket, han tilgav Hannah, men mig hader han stadig. Sært.

”Du må have en hypnotiserende stemme, for mig hader han stadigvæk,” siger jeg og ruller med øjnene,

”Det er nok fordi du er så flabet” siger hun, jeg ved det ikke er ondt ment, fordi hun siger det med et glimt i øjet. Men jeg ved også godt, at hun har ret. Jeg taler før jeg tænker lidt for tit, og det giver mig nogle gange problemer.

”Jeg bliver nødt til at smutte nu skatter, men vi snakkes,” siger hun og sender mig endnu et luftkys. Jeg sender et tilbage og så er hun væk.

Jeg går ud på gangen, og prøver at regne ud, hvor Jennys værelse er. Jeg går lidt hen af gangen. Det bløde røde tæppe føltes dejligt mod mine bare tærer. Jeg kigger ind i det første værelse jeg kommer forbi. Det er helt tydeligt ikke Jennys, det er fyldt med fritids ting, altså guitarer og staffelier og den slags ting. Væggene er cremefarvet og der er trægulv derinde. Jeg lukker døren og går videre.

Ved det næste værelse har jeg heldet med mig. Væggene er fyldt med One Direction plakater, så jeg kan faktisk ikke sige hvilken farve væggene er. Gulvtæppet er gråt og lige så blødt som det i gangen. Der hænger en lille lysekrone ned fra loftet, den glitrer i sollyset og kaster flotte skygger hen på væggen. Sengen er lavet i lyst træ og den er kæmpestor, det er også en prinsesseseng, med slør ned foran ligesom på min. Skrivebordet er lavet i samme træ som sengen og kontorstolen ser rigtig blød ud, den er sådan lidt rund i det og den ser bare virkelig sej ud. På skrivebordet står der en masse billeder af Jenny og hendes venner, der er også nogle enkelte af hendes familie. Det overrasker mig lidt, at der er et billede af mig, det er et gammelt billede fra sidste gang vi så hinanden.

Jenny ligger i sin seng og ser drømmende ud i luften, hun har ikke en gang opdaget mig.

”Hvorfor har du ikke noget skab?” spørger jeg og ser mig omkring, jeg kan ikke lige regne det ud. Det giver et sæt i hende og hun sætter sig op. Jeg får også lige et dræberblik før hun svarer,

”Det har jeg også, du kan bare ikke se det,” siger hun, måske er pigen sindssyg, det kan i hvert fald ikke udelukkes, man kan jo ikke have et usynligt skab. Jeg ser skeptisk på hende, men siger ikke noget. Hun sukker og går over og åbner en dør, som næsten er skjult bag en masse plakater.

”Jeg har walk in din spade” siger hun og ruller med øjnene. Det burde jeg have regnet ud. Men derfor kan jeg stadig ikke udelukke, at hun er lidt sindssyg. Ikke for at rakke ned på hende eller noget, men hun er lidt mærkelig. Hendes humor den er helt skudt i låget, men okay det er min nok også, så jeg kan ikke anklage hende for noget.

”Ved du hvad vi skal i aften?” spørger jeg, hun må næsten vide noget, men hun ryster på hovedet,

”Far vil ikke sige noget om det, det eneste jeg ved, er at vi skal have kjole på” siger hun og ser irriteret ud, ”det er vildt irriterende, at de ikke vil sige noget om det”.

”Damit” mumler jeg, jeg vil virkelig gerne vide hvad der foregår.

Jeg sidder inde ved Jenny resten af eftermiddagen, og vi hygger os virkelig meget. Selvom vi ikke har set hinanden i vildt lang tid, så føltes det bare som om, at det kun er et par uger siden. Det er en vildt mærkelig følelse.

Gerry har også været inde for at sige, at vi skal gøre os klar. Så det er vi i fuld gang med nu. Jeg har fået den fantastiske kjole på. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg elsker den. Jenny låner mig et par sølvfarvede stiletter. De er lidt svære at gå i, så jeg overvejer at tage ballerinaer på i stedet for.

”Har du et par lidt lavere sko?” spørger jeg, jeg kan ikke engang stå stille uden at vakle i de her sko. Jenny griner af mig og finder et par flade sølv sandaler i stedet for. Jeg sukker lettet, da jeg igen kan stå og gå, uden at ligne en fordrukken mand.

Jeg er færdig før Jenny. Hun er meget omhyggelig med makeuppen. Alt skal ligge perfekt, jeg er nu sikker på, at hun vil se godt ud lige meget hvad. Hendes kjole er også fantastisk, den er virkelig flot. Det er en gulvlang lyserød kjole, med et sølvbælte og sølvkanter på toppen af kjolen. Den ville ikke klæde mig, med mit brune hår. Men til hende, med det lange næsten hvide hår, er den perfekt.

Da hun endelig er færdig, går vi sammen nedenunder. Elaine slår begejstret hænderne sammen, da hun ser os, og finder et kamera frem,

”Hvor er i smukke pige,” siger hun og knipser løs med kameraet. Selv er hun også iført en gallakjole, den er helt sort og passer perfekt til hendes lille slanke skikkelse, hendes lyse hår er sat op i en flot frisure. Man kan godt se hvor Jenny har sit udseende fra. Gerry er i jakkesæt, det passer godt til hans solbrune hud og mørke hår. Isabelle er ikke i fint tøj, så jeg går ud fra, at hun ikke skal med. Så det vi skal, er noget der ikke egner sig for en lille pige.

Gerry og Elaine genner os ud af døren. De krammer hurtigt Isabelle, før de skynder sig efter os. Jeg måber, da jeg får øje på en limousine. Den er mega lang, og sort med tonede ruder. Hvad mon den skal her?

”I kan bare sætte jer ind piger,” siger Gerry og smiler til os. Jenny og jeg udveksler blikke, det er vildt det her. Jeg har altid drømt om at køre i Limousine. Vi sætter os ind i den, der dufter dejligt af læder. Sæderne er bløde og jeg tror nærmest at jeg kan leve i den for evigt. Det er så fedt, at man kan kigge på folk, uden at de ved man kigger.

Landskabet farer forbi udenfor, solen er ved at gå ned, og det ser helt eventyrligt ud. Jeg elsker at kigge på naturen, det er bare fantastisk. Men alting har en ende, og inden længe holder vi stille. Limoen er stoppet uden for en enorm bygning. Ude fra ser den ikke ud af noget særligt, men da vi træder ind, hold da helt op.

Det er det mest glamourøse sted jeg nogensinde har været. I den ene ende af rummet, er der stillet borde op, der er lagt hvide duge på og der stå fantastiske blomster på bordene. Jeg kan slet ikke beskrive hvor flot det. Tænk på nogle af de fester man har set de kongelige have og plus det så med nogle af de kendtes fester og så har vi hvordan det ser ud. Fuldstændig fantastisk.

Væggene er anderledes, to af væggene er hvide og to af dem er sorte. Det giver et fantastisk modspil, som får rummet til at virke elegant og stilfuldt. Ned fra loftet hænger der nogle fantastiske sølv lysekroner, og jeg tror faktisk at det er ægte diamanter, som sidder i den. Jeg kan kun sige wauw.

I den anden ende er der dansegulv, der er oven i købet instrumenter. Så det er ikke bare cd’er der skal spilles. Folk står og snakker afslappet sammen, det ser ud til, at mange af dem kender hinanden. Alle er iført gallatøj. Jeg skal virkelig kæmpe for ikke at hvine, da jeg lige pludselig ser Olly Murs komme gående forbi. Det er så vildt, han er virkelig god. Og hvis han er her så er der nok også andre kendte. Jeg kan slet ikke fatte det, hvordan mon Gerry har fået adgang til det her.

”Hvordan er det muligt?” mumler jeg, Gerry smiler til mig,

”Jeg er kommet ind i varmen, jeg har kunder som er meget kendte, og det giver adgang til fester som den her” siger han og blinker til mig. Jeg ved faktisk ikke hvad han arbejder med, jeg har aldrig rigtig tænkt over det. selvfølgelig er det noget han tjener meget på, ellers ville de ikke have råd til kæmpe huset.

Jenny er også helt oppe at køre, men vi må vente med at snakke med alle mulige kendte. For alle er begyndt at bevæge sig hen imod bordene. Jeg kigger hurtigt på bordplanen og finder mit navn, heldigvis skal Jenny sidde overfor mig, ellers ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort. Jeg kigger hurtigt på hvem der er mine sidekammerater.

Jeg stivner, da jeg ser hvem den ene af dem er. Dem ene man rigtig gerne vil undgå og så skal vi sidde ved siden af hinanden. Det er bare typisk. Hvorfor sker sådan noget altid for mig?  

♥♥♥

Tusind gange undskyld, at der går så lang tid imellem kapitlerne. det er jeg ked af. Men altså det er her nu, så ja jeg fik endelig taget mig sammen:b

Håber i kan lide det:-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...