You changed my life - One Direction

Et billede kan ødelægge mange ting. Det må 18-årige Starlight Parker sande, da et redigeret billede af hende og den verdensberømte Louis Tomlinson slipper ud til pressen og skaber kaos. Starlight tager til England for at slippe væk fra det hele, men hvad sker der, når hun støder på én person hun slet ikke har lyst til at møde? og vil nogen overhovedet tro på, at det ikke var hende der redigerede billedet?


75Likes
78Kommentarer
22873Visninger
AA

13. Eleven

De fantastiske blå øjne møder mine. Det føltes som at se dybt in i hans sjæl. Hans øjne stråler af kærlighed, og det giver et sug i maven på mig, da det går op for mig, at det er mig han kigger på. Al den kærlighed hans blik rummer, er rettet mod mig. Mit blik søger ned på vores sammen flettede fingre. Det er sært jeg troede ikke vi ville være sammen på denne her måde. Det har ikke ligget i kortene at dette skulle ske. Jeg mener for et par uger siden var jeg hjemme sammen med Hannah og nu er jeg her, med ham. Forvirringen lyser åbenbart ud af mig, for hans perfekte læber skiltes i et smil, der får hårene på mine arme til at rejse sig og gåsehuden til at springe frem over det hele. Jeg kan ikke fatte det, hvordan skete det her lige. Han bøjer sig ned mod mig, og jeg smiler af glæde, ved forventningen om hvad der er ved at ske. Jeg ønsker det mere end noget andet, men på den anden side frygter jeg det. Hvad vil de andre ikke sige?

Han fjerner håret fra mit ansigt og sætter det bag mit øre. Så kommer hans ansigt helt tæt på mit. Jeg lukker øjnene og læner hovedet frem, klar til øjeblikket.

Mit hoved rammer gulvet med et bump. Jeg stønner irriteret, og tager mig til hovedet. Skønt, jeg får helt sikkert en bule, der skal, næsten ingenting til før jeg får buler eller blå mærker. Kan man egentlig få blå mærker i hovedet? Altså, jeg mener, man kan jo få et blåt øje, men hvad med på kinderne? Kan man det? det må jeg google en dag.

Jeg vågner lige så stille ordentligt op. Drømmen sidder klart i mine tanker. Jeg er faktisk lidt forvirret over den, især fordi jeg ikke kan huske hvem den var om. Jeg ved bare at han havde blå øjne. Så hvis man regner med at det er en jeg kender, hvilket det højst sandsynligt er, eftersom jeg ikke har fantasi nok til at opfinde min egen, så må det være enten Niall eller Louis. Jeg kender ikke andre drenge herovre, og det er rimelig usandsynligt at jeg drømmer om en af tumperne hjemmefra. Eller det er jo også usandsynligt at jeg drømmer om Louis, det kan og vil aldrig ske. Jeg bider mig febrilsk i læben, mens jeg prøver at overbevise mig selv om, at det var Niall i drømmen.

Niall er en sød fyr, og jeg kan faktisk godt lide ham. Altså ikke som kæreste eller noget, han er bare flink. Jeg stopper bare nu, jeg gør bare tingene værre for mig selv. godt der ikke er nogen der skal læse mine tanker, ikke at de ville kunne finde rundt herinde, men stadigvæk. Gud tænk hvis Louis nu er tankelæser, fuck det ville være pinligt, ikke at jeg tænker noget om ham, han ikke skal vide. Jeg har lyst til at slå mig selv i hovedet med en stegepande, eller en kagerulle. Mine tanker driver mig til vanvid. Hvorfor skulle jeg også have den dumme drøm? Den har sat gang i alt for mange tanker, som aldrig skulle have været tænkt.

Jeg tager mig endelig sammen til at komme op fra gulvet. Spørg mig ikke hvorfor jeg blev liggende, for jeg ved det faktisk ikke. Nogle gange er gulvet faktisk utrolig dejligt at ligge på. Men det er en helt anden historie.

Jeg kommer hurtigt in i mit walk-in closet. Hvor jeg ser mig glad omkring, det er svært at fatte, at jeg bor i sådan et luksus hus. Det er det fedeste nogensinde. Jeg kan slet ikke vente til Hannah kommer herover i næste uge, vi får det for vildt!

De nærmeste shorts er et par lyseblå og rimelig korte shorts, men jeg tager dem på alligevel. Jeg hiver hurtigt en crop top ned fra bøjlen, men fortryder og hænger den tilbage, da det vil være et lidt for udfordrende outfit, når jeg også har ultrakorte shorts på. Jeg ender med at tage en sød hvid tanktop på, med en lyserød rose midt på. Tilfreds med mit outfit går jeg nedenunder, for at se om de andre er oppe.

Køkkenet er tomt, men der ligger en lille gul seddel på min plads. Jeg samler den hurtigt op og fortsætter over til køleskabet. Seddelen er fra Elaine, hun skriver: Hej Star, Gerry, Jenny, Isabelle og jeg er taget i parken J Gerry har lavet vafler til dig, så du sulter i hvert fald ikke J vi kommer hjem  ud på eftermiddagen, hyg dig KH Elaine

Skønt endnu en dag alene, tænker jeg ironisk. Ikke at jeg ikke havde det sjovt sammen med drengene i forgårs, men jeg vil nu hellere være sammen med Jenny. Men det tænker jeg på senere, for der er jo lige de vafler, jeg gennemsøger køkkenbordet med øjnene, og finder vaflerne under et ternet viskestykke. MUMS VAFLER ER GUD!

Jeg kigger hurtigt på uret, som hænger over døren, jeg har ingen anelse om hvad klokken er. Jeg glemte helt at kigge, da jeg rullede ud af sengen for lidt siden. Jeg ser forbavset på uret, og tjekker to gange. normalt sover jeg ikke særlig længe, når jeg ikke er hjemme. Men det kan jeg åbenbart godt her, for klokken er halv 12. Imponerende Star, det må jeg give dig tænker jeg og klapper mig selv på skulderen.

Vaflerne er stadig lidt lune, så det kan ikke være så forfærdelig længe siden de andre tog af sted. Vaflerne dufter fantastisk, min mave giver sig til at knurre og mine tænder løber i vand. Jeg skovler hurtigt to store vafler over på min tallerken, og sætter sultent tænderne i den første. De smager himmelsk. Det er mundorgasme på højeste plan, det kan jeg godt fortælle jer.

Jeg spiser i alt 10 vafler, det er imponerende af mig. Jeg spiser normalt ikke så meget, og jeg får faktisk lidt dårlig samvittighed over det. Jeg burde ikke proppe mig sådan. Jeg bider mig i læben, og kan mærke mine mave røre uroligt på sig, en alt for velkendt følelse, som jeg gerne vil glemme så hurtigt som muligt. Jeg griber hurtigt min telefon, og ringer det første og bedste nummer op. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal gøre. Det lyder nok underligt, at gå amok over sådan noget, men sådan er jeg og jeg har rimelig meget brug for at tænke på noget andet lige nu.

”Det er Niall,” lyder det i den anden ende lige pludselig. Jeg synker en klump, det var ikke min mening at ringe til Niall. Jeg vil nødig være hende den påtrængende, som fik hans nummer ved en fejl.

”Det er Star, du må undskylde at jeg ringer hele tiden,” mumler jeg undskyldende, og bider mig i læben,

”Det gør da ikke noget, det er altid sjovt at snakke med dig,” jeg kan høre, at han smiler. Det får mig til at smile, men på samme tid minder det mig også om min drøm.

”Jeg tænkte på om vi skulle lave et eller andet sammen?” jeg siger det spørgende, for jeg er ikke sikker på hvordan det vil blive modtaget. Der er stille et stykke tid, og jeg kan høre ham skramle med noget papir,

”Du må gerne komme over, men drengene kommer også, vi skal have snakket om nogle sange til vores næste album, men du er velkommen hvis du har lyst,” svarer han til sidst. Jeg kan ikke vurdere om han gerne vil have at jeg kommer, eller om han i virkeligheden ønsker at jeg siger nej.

”Det vil jeg da gerne,” siger jeg, hvis han vil af med mig, må han sige det, for jeg har ikke tænkt mig at sige nej,

”Super,” siger han, ”jeg sender lige min adresse til dig, hvis du lover ikke at lægge den på twitter eller noget, for jeg kan altså ikke sove når der er nogen der skriger,” jeg kommer til at grine, af den sidste del af sætningen. Jeg håber ikke, jeg er den eneste, der misforstod den.

”Ikke på den måde, dit grødhoved!” siger han, men jeg kan høre at han også griner, ”så ses vi snart” afslutter han og lægger på. Jeg smiler for mig selv, Niall er så sød at snakke med. I modsætning til Louis. Det sagde jeg ikke. Jeg skal seriøst stoppe med at blande Louis ind i alle mine tanker. Han er en idiot, og jeg skal undgå ham. Det bliver nok lidt svært, når han også kommer hjem til Niall siger en stemme i mit hoved. Også kendt som den pisse irriterende stemme der altid har ret. Jeg tænkte faktisk ikke over at Louis også kommer. Niall har ret, jeg er et grødhoved.

Jeg går hurtigt ind på badeværelset og børster tænder. Mine øjne flakker kort over mod toilettet og maden i min mave vender sig, så jeg skynder mig at blive færdig, og komme ud af badeværelset. I mellemtiden har Niall skrevet adressen til mig, så jeg skynder mig bare ud af døren. Jeg kan ikke holde ud at være alene i det store og stille hus. Det er faktisk lidt skræmmende. Hvis mit liv var en gyserfilm, så ville morderen helt sikkert komme og dræbe mig med en motorsav nu. Jeg mener seriøst, morderen kommer altid, når hovedpersonen er alene, og når lyset begynder at flimre så skal man komme væk. Der sker altid noget uhyggeligt, når lyset flimrer. Men jeg ville aldrig være med i en gyser, seriøst hovedpersonerne er altid så dumme. Altså hallo, hvem går ned i kælderen for at tjekke hvor den uhyggelige lyd kommer fra. Og hvis der er to personer, hvorfor deler de sig så altid, seriøst chancen for at dø i en gyser, er større når de deler sig. Hvis det var mig ville, jeg flygte i en helvedesfart.

Som på stikord blinker lyset i gangen. Jeg trykker hurtigt på kontakten, så der ikke er lys i lamperne mere. For det første er det uhyggeligt, og for det andet er der ingen grund til at de er tændte. Jeg låser hurtigt døren, og putter nøglen ned under dørmåtten, med ordene VELKOMMEN skrevet på. Det er ikke et særlig opfindsomt sted, at gemme den, men ja. Jeg er ikke så kreativ.

Jeg låner Jennys cykel, da jeg ikke lige føler for, at tage metroen igen. Jeg skriver adressen ind på GPS´en i min telefon, og så er jeg på vej. Jennys cykel er mega sej. Den er pink, og på stellet står der MOVE BITCHES. Jeg elsker den, hvis jeg måtte ville jeg købe en selv. Men min mor smider mig helt sikkert ud, hvis jeg køber sådan en.

Vejret er virkelig godt i dag. Det er det helt rigtige vejr at cykle i. Man kan næsten smage tørheden i luften. Jeg nyder det, sommeren er den bedste tid på året, ingen tvivl om det. Det er så hyggeligt at køre rundt på cykel, når alle er i haven og bedene er fulde af farvestrålende blomster. Jeg elsker det.

Det tager ikke særlig lang tid at køre hen til Niall, han bor tættere på end jeg regnede med. Jeg kommer til at fremstå som en stalker, når jeg kommer så hurtigt. Akavet. Men det må han leve med, og hvis han ikke kan det, så slår jeg ham bare ihjel og fryser ham ned, hvorefter jeg starter en restaurant, hvor jeg sælger bøffer, som i virkeligheden er Niall. Interessant ide, men jeg må nok hellere lade være. Men jeg kunne jo udføre planen på Louis, så ville jeg slippe af med ham en gang for alle. Muhahahahahahah. Ej, dårlig joke alligevel.

Jeg parkerer cyklen i et af cykelstativerne uden for lejlighedskomplekset. Jeg ringer på dørtelefonen, og håber virkelig, at han svarer med det samme. Det er så akavet, når man står og venter og der ikke er nogen der reagerer.

”Hvem er det?” lyder den skrattende stemme gennem dørtelefonen. Jeg tror det er Niall, men jeg kan ikke rigtig høre det, fordi den skratter så meget.

”Hej, det er Star!” siger jeg, den der lyd, der viser, at døren bliver åbnet lyder. Jeg smiler lettet for mig selv, over at han svarede så hurtigt. Jeg går indenfor, og kigger mig nysgerrigt omkring. Jeg havde regnet med, at man med det samme ville kunne se, at han er rig. Men opgangen er meget neutral og ikke usædvanlig i forhold til andre lejlighedskomplekser jeg før har set.  

Uheldigvis er elevatoren i stykker, så jeg er tvunget til at gå op af alle trapperne. Selvfølgelig har Niall valgt, at bo så højt oppe som muligt, så jeg kæmper mig prustende og stønnende derop. Da jeg endelig når derop, syrer mine ben forfærdelig meget, og jeg lyder som en halvdød hvalros, fordi min vejrtrækning er så hurtig. Niall venter på mig i døråbningen, med et stort grin hen over hele ansigtet.

”Få lavet den elevator,” pruster jeg og vælter ind ad døren. Han griner bare af mig og lukker døren efter mig,

”Den virker faktisk, det er bare Harry der har sat det der skilt på den,” fniser han,

”Du tager pis på mig!” nærmest råber jeg, eller prøver at råbe, jeg har ikke luften til det. Niall ryster på hovedet og griner.

”Undskyld Star!” lyder det inde fra et af de andre rum, jeg gætter på at det er Harry.

”Harry du er en død dreng lige om lidt,” hvæser jeg, og sender det vildeste dræberblik i den retning, Harrys stemme kom fra.

”Kom nu din hvalros, så skal jeg vise dig rundt,” griner Niall, jeg ser fornærmet på ham, han behøver ikke pointere at jeg lyder som en halvdød hvalros, det ved jeg udmærket godt.

”Der inde er mit værelse,” siger han og peger på en lukket mahogni dør, da vi går forbi den. Derefter viser han mig køkkenet, som er rigtig hyggeligt og moderne. Det er holdt i sort og hvid, hvilket giver det et super tjekket look. Midt i køkkenet står et stort hvidt spisebord, hvor der kan sidde i hvert fald otte personer rundt om. Diskene er også hvide, med sorte overflader og køleskabet er sort. Det eneste der har andre farver er billederne på væggene, som giver rummet et personligt præg. Rundt om på væggene hænger der billeder af venner og familie, det går jeg i hvert fald ud fra at det er.

Niall fører mig videre ind i stuen, som også er vildt hyggelig. Gulvtæppet er gråt og væggene er malet i en lys blå nuance. Fjernsynet er placeret så man har ryggen til døren, når man sidder i den sorte sofa. Foran sofaen, står der et stuebord i træ, men jeg kan ikke lige vurdere hvilken slags træ det er. På væggene hænger der, ligesom i køkkenet, billeder på væggene, af venner og familie, der er også en lænestol, som ser dejlig magelig ud og på den anden side af sofaen står der to sækkestole. De andre drenge sidder i sofaen og i sækkestolene. De vender sig om, da vi kommer ind. Harry, Zayn og Liam smiler til mig og siger hej. Louis lader som om jeg ikke eksister og kigger ud af vinduet.

”Dig!” siger jeg og peger på Harry, ”du kan godt regne med at dø meget snart!” jeg kniber øjnene sammen og stirrer på ham,

”Det er ikke min skyld at du er i dårlig form,” forsvarer han sig selv, men griner så, ”du må indrømme at det var en god joke”. Jeg nikker og smiler, for jeg bliver nødt til at give ham ret, det var ret godt fundet på. Men derfor skal han stadig dø. Der vanker hævn, når han mindst venter det.

”Skal vi komme i gang?” bryder Louis lige pludselig ind, og kigger rundt på de andre, igen ignorer han mig fuldstændig. Zayn nikker og rejser sig op fra den sækkestol han lige har ligget i. Han ligner en der har festet hele natten, sagt med andre ord, han ligner en der har de vildeste tømmermænd.

Vi sætter os ud i køkkenet, hvor Niall tager en masse papir frem. Jeg kigger på nogle af dem, det er sangtekster. Jeg glæder mig faktisk til at være med til det her. Bare de giver sig til at synge, det vil være det vildeste nogensinde.

”Personligt syntes jeg, at denne her er blevet ret god,” siger Liam og rækker papiret til Harry, som læser det igennem lynhurtigt. Han nikker og sender papiret rundt, så vi alle får set det. jeg må give Liam ret, det er en god tekst, og jeg vil virkelig gerne høre melodien til den.

”Syng den,” siger jeg og kigger opfordrende på Liam, han ser overrasket ud. Han havde nok ikke regnet med, at jeg ville blande mig i diskussionen. Niall nikker ivrigt,

”Syng den Payno,” siger han og laver en begejstret pige stemme, som får os alle sammen til at grine. Liam ryster på hovedet af Niall og begynder at synge. Hans stemme lyder som en engels. Den stemme vil jeg høre lige før jeg dør, for så får jeg fuldstændig ro i sjælen.

”Wauw,” udbryder jeg måbende, ”den er fantastisk!”. Det er den virkelig. Jeg elsker den, hvis de indspiller den, så holder jeg aldrig op med at lytte til den igen. De andre drenge nikker også anerkendende og smiler,

”Den er virkelig god Liam,” siger Louis og smiler til ham. Jeg smiler for mig selv, det er første gang i dag Louis ikke ser sur ud. Han er faktisk virkelig tiltrækkende, når han smiler. Lige pludselig vender han hovedet og kigger på mig, jeg ser hurtigt væk, da det går op for mig, at jeg sidder og stirrer på ham. Jeg tager hurtigt en anden tekst op og læser den.

”Denne her er også god,” siger jeg og viser den til Zayn, han nikker, ”hvordan er melodien,” spørger jeg og kigger rundt på dem alle sammen. Harry tager papiret ud af hånden på mig, og kigger på Louis,

”Det er en af dine, hvordan er melodien?” spørger han, typisk at jeg lige skulle vælge en af Louis´ sange. Louis nynner kort melodien, men synger ikke sangen ligesom Liam gjorde. Jeg ser irriteret på ham, den sang skal synges, og hvis han ikke gør det så gør jeg.

”Kan du ikke synge den for os?” spørger jeg, og kigger gennemborende på ham, han kigger surt tilbage,

”Nej, vi har ikke tid til at synge dem alle sammen,” mumler han, jeg vil vædde med at det kun er fordi, det er mig der spørger. Hvis en af de andre havde spurgt ham, havde han sikkert sunget den. Ellers vil han bare ikke synge når jeg er her.

”så nyn lige melodien igen,” bliver jeg ved. Han nynner den hurtigt og tier så stille igen. Jeg tager teksten og synger den stille inde i hovedet et par gange, og så synger jeg den:

Now you were standing there right in front of me

I hold on it's getting harder to breathe

All of a sudden these lights are blinding me

I never noticed how bright they would be

Jeg synger kun første vers, så nikker jeg anerkendende og ligger teksten fra mig igen. Der er blevet helt stille rundt om bordet, de kigger alle sammen forbløffet på mig, selv Louis,

”Jeg vidste ikke, at du kunne synge!” siger Niall så og smiler til mig.

♥♥♥  

Så fik jeg endelig opdateret igen:-) hvad syntes i?

  Hvad tror i der sker i næste kapitel, og hvem tror i der var med i drømmen Niall, Louis eller en helt tredje?

  Tusind tak fordi i læser med, det betyder uendelig meget for mig <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...