You changed my life - One Direction

Et billede kan ødelægge mange ting. Det må 18-årige Starlight Parker sande, da et redigeret billede af hende og den verdensberømte Louis Tomlinson slipper ud til pressen og skaber kaos. Starlight tager til England for at slippe væk fra det hele, men hvad sker der, når hun støder på én person hun slet ikke har lyst til at møde? og vil nogen overhovedet tro på, at det ikke var hende der redigerede billedet?


75Likes
78Kommentarer
22429Visninger
AA

20. Eighteen

Mandy er endnu mere irriterende, end jeg troede. Sådan like virkelig irriterende. Efter et par timer, med akavede samtaler og pinlig tavshed, beslutter jeg mig for at lede efter et toilet. Ikke fordi jeg skal på toilettet, men jeg trænger virkelig til at komme væk fra Mandy. Hun har ikke misset en eneste chance for at fornærme mig, og selvom jeg svarer igen hver gang, kan jeg ikke lade være med at få lidt dårlig samvittighed, over nogle af de ting jeg siger til hende.

”Jeg smutter lige på toilet,” siger jeg og rejser mig hurtigt fra sengen,

”Øhm okay,” Maia smiler til mig, ”du skal bare gå igennem køkkenet, så er det den første dør til højre,”. Jeg skynder mig ud af døren, for at undgå en spydig kommentar fra Mandy. Jeg kan virkelig ikke tage mere i dag. Jeg vil egentlig bare gerne hjem og stene film på netflix eller sådan noget. Det er længe siden jeg har set ”Just my luck”, måske skulle jeg sætte den på, når jeg kommer hjem.

Jeg går i mine egne tanker på vej ud i køkkenet og tager i den dør, som jeg mener må være den rigtige. Uheldigvis for mig viser det sig, at det ikke er et badeværelse, jeg er gået ind på. Det er et drengeværelse, med blå vægge med et par enkelte fodboldplakater, ellers ligner det faktisk Maias værelse utrolig meget.

”Hvad, bryder du også ind på mit værelse nu?” lyder en drillende stemme henne fra sengen. Jeg kigger hurtigt derover, og opdager først nu, at Luke sidder på sengen. Pinligt.

”Det må du undskylde,” siger jeg og smiler utilpas, ”jeg ledte egentlig efter toilettet,”

”Det ville jeg også have sagt,” griner han, hvilket får mig til at rulle med øjnene,

”Det ville du sikkert,” mumler jeg og bakker hen mod døren igen, men hans stemme stopper mig i døren,

”Ej, jeg driller bare, hvorfor sætter du dig ikke ned,” han gør et kast med hovet mod hans skrivebords stol. Jeg ser usikkert på ham, vi kender jo ikke hinanden eller noget. Tøvende bevæger jeg mig hen imod stolen, jeg ved ikke, om han tager gas på mig eller sådan noget, det ville være pinligt.

”Hvorfor ser du så skeptisk ud,” denne gang er det ham der ruller med øjnene, ”jeg vil næsten vædde med, at du kun gik ud for at finde toilettet, for at slippe fra Mandy,”. Overrasket kigger jeg på ham, hvordan fanden ved han det?

”Hvorfor tror du det?”

”Du aner ikke, hvor mange gange Maia og Jenny har brugt den taktik,” hans smil er faktisk ret charmerende.

”Seriøst?” spørger jeg og smiler til ham, og han nikker.

”Man skal ikke have hende i for store mængder,” mumler han, måske ser jeg forkert, men det ser ud som om han skutter sig.

”Det ved du måske alt om?” jeg siger det drillende og mener det egentlig ikke, men han ser pludselig utilpas ud.

”Faktisk datede vi på et tidspunkt,” han skærer en grimasse, så jeg kommer til at grine,

”Seriøst?” måber jeg, ”hvordan kunne du holde det ud?”,

”Det kunne jeg faktisk heller ikke, så ja, der er en grind til, at vi ikke dater mere,”. Jeg griner, jeg kan nemlig godt forstå ham, jeg ville også få nok, hvis det var mig.

”Jeg bebrejder dig ikke,” smiler jeg, ”jeg ville også være flygtet,” han smiler også nu, men det stivner dog hurtigt igen,

”Hvis hun så bare ville forstå, at jeg ikke gider hende mere, hun nærmest forfølger mig,” han ser tænksom ud et øjeblik, ”faktisk undrer det mig, at hun ikke har været herinde endnu, hun plejer altid at komme herind,”. Nærmest som på stikord går døren op, og ind kommer ingen ringere end Mandy i egen høje person. Hun ser først overrasket ud over at finde mig herinde, men så lægger hun ansigtet i de rigtige bitch folder og kommer helt ind på værelset. Hun vader med det samme hen og sætter sig klods op af Luke, som ser så utilpas ud, at det grænser til det komiske. Han sender mig et ”Hjælp mig” med øjnene, men hvad kan jeg gøre? Så jeg trækker bare diskret på skuldrene og går mine til at gå. Hans blik standser mig dog, jeg kan se p ham, at han ikke har lyst til at være alene med hende. Sjovt så hurtigt jeg har lært at læse hans ansigtsudtryk, vi kender jo ikke hinanden.

”Hvad laver du herinde?” spørger hun, og hvis blikke kunne dræbe, så ville jeg være død nu.

”Jeg ledte efter toilettet, men så havnede jeg her,” jeg trækker på skuldrene,

”Du fandt måske noget der var mere interessant end os?” hun ser ondt på mig. Vil det være meget forkert af mig at svare ja? for jeg har virkelig lyst til det. Heldigvis redder Luke mig, før jeg ender i en bitchfight,

”Faktisk bad jeg hende om at blive, ”

”Jeg afbrød måske?” hun sender ham et blik, der tydeligt siger, at hvis han siger ja, så er han meget snart en død dreng. Uheldigvis for Luke, fanger han den ikke rigtig og siger,

”Ja, det gjorde du faktisk, såå…” mere når han ikke at sige, før hun afbryder ham,

”Det er jeg godt nok ked af, men i snakker vel ikke om noget, jeg ikke kan tåle at høre,” direkte oversat betyder det: jeg har tænkt mig at blive, og der er ikke noget i kan gøre ved det. Den fanger han til gengæld godt. Jeg prøver at skjule mit smil, da jeg kigger på ham,

”Nej, hvor hyggeligt, at du har tænkt dig at blive,” jeg siger det utrolig sarkastisk, så enten fatter Mandy det ikke, eller også vælger hun bare at ignorere mig. Jeg tror mest på den sidste, for hun bruger selv rigtig meget sarkasme, så ja, hun vælger nok bare at lade som jeg ikke er her. Det skulle man i hvert fald tro, for nu sidder hun nærmest på skødet af Luke, som ser virkelig utilpas ud, det er faktisk lidt synd for ham.

Da hun helt åbenlyst forsøger at rage på ham, bliver det for meget for ham. Han rejser sig op med et ryk og forsvinder ud af døren.  Mandy ser helt fortumlet ud, og jeg skal virkelig kæmpe for ikke at grine.

”Bare så du ved det, så er han min!” jeg tvivler ikke på, at hun selv tror på det, men jeg tror lidt, at Luke har en anden mening. Det vælger jeg så at holde for mig selv, jeg er ikke i humør til en slåskamp lige nu.

”Okaaay,” jeg vender øjnene mod loftet og overvejer, hvordan jeg bedst muligt slipper for hende, uden at føre hende ud til Luke. Jeg har en fornemmelse af, at han vil hade mig for at gøre det, så det lader jeg bare være med. ”Men jeg smutter lige på toilettet, så du kan bare gå ind til pigerne igen,”. Hurtigt er jeg også ude af døren. På en eller anden måde får jeg faktisk lidt ondt af Mandy, det må ikke være rart, at folk altid flygter fra hende. Jeg ville i hvert fald ikke selv synes om det, men jeg er nok ikke den rigtige til at prøve at blive hendes ven. Det ville på en eller anden måde ikke virke særlig oprigtig.

Denne gang finder jeg faktisk badeværelset. Før jeg går på toilet tjekker jeg lige, at der ikke er nogen i bruseren, det er sådan en mærkelig vane jeg har spørg mig ikke hvorfor. Men jeg får simpelthen et kæmpe chok, da jeg trækker bruseforhænget fra, for der sidder Luke.

”Shit du forskrækkede mig,” chokeret stirrer han op på mig,

”Og det siger du, du gav mig et mindre hjerteanfald,” jeg stirrer mindst lige så chokeret på ham,

”Jamen jeg troede de var hende,” han gyser, ”er hun væk?”. Han ser sig om, som om han er bange for, at jeg har taget hende med herud.

”Enten er hun på dit værelse, eller også er hun gået ind til pigeren igen,” svarer jeg, ”hun ved i hvert fald ikke, at du er herude, det vidste jeg ikke engang”.

”Hvorfor tjekkede du så bruseren?” han ser halv undrende og halv mærkeligt på mig,

”Det er en vane okay,” siger jeg og trækker på skuldrene, ”og det var vidst meget godt i det her tilfælde, det kunne meget hurtigt være blevet akavet,”.

”Ja, for dig,” han sender mig et frækt blik, så jeg øjeblikkeligt bliver helt rød i hovedet. Hurtigt vender jeg mig væk, så han ikke opdager det. ”Jeg ville da ikke have haft noget i mod, at du smed bukserne,”. Okay nu har han hyllet mig helt ud af den. Hvordan kan han først være sådan helt bange og genert overfor Mandy, og så lige pludselig flirte monster meget lige bagefter. Jeg forstår det ikke, men mit hjerte har lige sat farten helt op.

”Sjovt,” siger jeg bare, for at skjule, at hans ord har påvirket mig.

Pludselig kan jeg mærke hans ånde i nakken, og det giver et sæt i mig. Jeg har ikke lagt mærke til, at han har rejst sig.

”Du ville heller ikke have haft noget imod det,” hvisker han med blød stemme i mit øre. Jeg kan mærke kuldegysningerne på mine arme, men jeg vil ikke lade ham se, at det påvirker mig.

”Det er jeg nu ikke helt enig i,” mumler jeg og trækker mig væk fra ham. Jeg forstår ham ikke. Sammen med Mandy var han virkelig anderledes, og nu er han forvandlet til en flirter uden lige. Jeg ved godt jeg sagde det samme lige før, men seriøst, jeg forstår det ikke.

Uden at have bemærket det står jeg med ryggen mod det store spejl, som dækker den ene væg. Jeg må virkelig stoppe med at forsvinde ind i mine tanker på den måde, for nu står han mellem mig og døren, og jeg har ikke så mange muligheder for at flygte.

Uvilkårligt sætter han sig ned midt på gulvet, og gør tegn til at jeg skal gøre det samme. Den dreng er simpelthen for mærkelig.

”Du er lidt sær ved du godt det?” jeg ser mærkeligt på ham, og det får ham til at grine,

”Beklager, jeg ville bare se, hvordan du reagerede,” han ser selvsikker ud, og rykker over ved siden af mig. Noget kunne tyde på, at det med at skjule min reaktion, er totalt mislykkedes. Jeg rykker lidt væk fra ham, han skal ikke tro, at jeg bare kaster mig i armene på ham, bare fordi jeg reagerede på, at han stod så tæt på mig. Jeg tror nemlig, at det er det, han tror. Det understreger min teori rimelig godt, da han forsøger at lægge en arm om skulderen på mig.

”Skru lidt ned for charmen charmetrold, jeg kender dig slet ikke,” jeg trækker mig væk fra ham. Jeg er ikke bare en eller anden tøjte han kan hygge sig med for en eftermiddag.

”Nånå, men det kunne du jo komme til,” han blinker til mig. Spørg da lige om jeg føler mig utilpas, for det gør jeg virkelig.

”Ja, men det må blive en anden gang, for jeg er nødt til at gå ind til mine veninder og Mandy nu,” han griner, da jeg siger det sidste.

”Så Mandy er ikke din ven?”

”Hvad tror du selv?” jeg ruller med øjnene og rejser mig op for at gå. På vej ud af døren tager han pludselig fat i min arm, jeg vender mig om og sender ham et advarende blik. Han griner bare og siger,

”Vil du ikke lave et eller andet en dag?”

”Øhm, det kan da godt være,”

”Cool, må jeg få dit nummer?” han ser ivrigt på mig. På en måde har jeg ikke lyst til at give ham det, selvom han er en kanon sød fyr, for han freaker mig også på en eller anden måde helt ud,

”Du kunne også bare finde mig på facebook,” siger jeg og trækker min arm fri, før jeg forsvinder ud af døren. Han mumler et eller andet bag mig, men jeg kan ikke høre, hvad det er.

Da jeg træder ind på Maias værelse, går det op for mig, at jeg glemte at tisse. Hvilket lidt er et problem, for nu skal jeg rent faktisk tisse. Pis også, get the joke? Ej dårlig humor. Jenny kigger på mig, da jeg kommer ind,

”Hvor har du været?” spørger hun og kigger nysgerrigt på mig,

”Jeg blev forsinket af din bror,” siger jeg og kigger på Maia, ”hvor er Mandy?”. Enten er hun stadig inde ved Luke, eller også er hun taget hjem.

”Hun tog hjem, for ti minutter siden,” svarer Jenny og trækker på skuldrene. Men for ti minutter siden var hun inde ved Luke, det siger jeg ikke noget om. Hun har sikkert løjet, for at kunne sidde inde ved Luke. Ærgerligt, at det ikke gik.

”Hvorfor forsinkede han dig?” Maia rynker panden, ”var han ude i køkkenet?”,

”Nej, jeg gik forkert, og så bad han mig om at blive derinde,” jeg trækker på skuldrene. Hvorfor blev jeg overhovedet derinde, det lyder så forkert, når jeg fortæller det.

”Hmm,” mumler hun, ”jeg må lige advare dig om en ting angående min bror,”

”Okay, hvad?”

”Jo altså, han er lidt af en scoretrold, så du skal passe lidt på med ham,” forklarer hun og bider sig i læben, ”han har det med at knuse hjerter, bare så du ved det,”

”Wow wow wow, slap lige af, jeg kender ham jo slet ikke, det der skal i slet ikke bekymre jer om!” jeg ser helt forskrækket på hende. Louis´ ansigt dukker frem i mine tanker, hurtigt visker jeg det væk igen. Han har intet at gøre i mit hoved. Jenny griner,

”Nu er du advaret, men der er måske en anden du godt kan lide?” jeg skubber til hende med skulderen og griner også.

”Vil i ikke sove her, det kunne være vildt hyggeligt?” Maia ser spørgende på os.

”Jo, helt sikkert,” svarer Jenny for os begge to, ”det bliver sjovt, kan vi låne noget tøj at sove i, så vi ikke behøver at smutte hjem først?”

”Selvfølgelig, du ved, hvor det er,”

Resten af dagen hygger vi os helt vildt. Stemningen er lettet mærkbart, efter at Mandy er gået. Maia er helt vildt sød, og jeg kan ikke lade være med at synes om hende. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor Jenny og hende er så gode veninder. De minder vildt meget om hinanden. Det er længe siden jeg har grinet så meget. Ærgerligt at Hannah ikke kunne være med, jeg kommer helt til at savne hende, når jeg ser på Jenny og Maia. Jeg har ellers skrevet til hende at hun bare kan komme, men hun skal overnatte ved sin mors veninde, desværre.

Klokken otte bestiller vi pizza. Jeg elsker pizza, sådan virkelig meget, så længe jeg ikke spiser for meget. Men det skal jeg ikke tænke på nu. Jeg presser de dumme tanker helt ind bagerst i min bevidsthed, det skal ikke ødelægge min aften. Luke kommer ind til os på et tidspunkt, han forvirrer mig virkelig meget, for nu er han helt vildt sød og sjov, og han gør ikke noget for at gøre mig utilpas, sådan som han gjorde tidligere. Tiden flyver bare af sted. Luke og Maia er kanonsjove, og de minder virkelig meget om hinanden.

”Skal vi ikke se film?” spørger Jenny, da klokken nærmer sig et, selvom jeg er ved at være træt, lyder det som en god ide. Det er altid hyggeligt at se film. Før jeg kan nå at svare, begynder min telefon at ringe. Jeg ignorer opkaldet og lægger telefonen fra mig, men to sekunder efter begynder den at ringe igen.

”Sorry, jeg er nødt til at tage den,” jeg smiler undskyldende til dem, før jeg tager telefonen og går ud af værelset,

”Hvad så Niall?” spørger jeg

”Undskyld jeg ringer så sent, men kan du komme over?” han lyder bekymret,

”Hvad er der sket?” jeg får en isnende følelse i maven over hans tonefald. Først tøver han lidt, men så siger han,

”Det er Louis,”

”Hvad er der med ham?” jeg kan selv høre, hvor undrende jeg lyder,

”Han er stang stiv og vil ikke sige det, men han bliver ved med at fable om, at han skal snakke med dig, kan du komme?” hvad fanden vil Louis snakke med mig om? Drengen hader mig jo,

”Jo selvfølgelig, jeg kommer med det samme, men hvor er i?”.

”Hjemme ved Louis,” han giver mig hurtigt adressen, sukker lettet og lægger røret på efter at have sagt et hurtigt ”vi ses”. Jeg putter telefonen i lommen og går ind til de andre igen, de kigger spørgende på mig, og jeg får en fornemmelse af, at de har hørt min samtale.

”Jeg er ked af det, men jeg er nødt til at gå,” siger jeg undskyldende, ”nødsituation” tilføjer jeg og skærer en bekymret grimasse.

”Var det din kæreste?” spørger Luke mistroisk,

”Nej, det var en ven, og jeg er virkelig nødt til at gå nu,” jeg giver dem alle et knus, selv Luke, før jeg går. På vej ud ringer jeg efter en taxa, jeg tør ikke tage undergrunden på det her tidspunkt, det ville være at friste skæbnen lidt for meget. Maia kommer løbende ud efter mig med et eller andet i hånden,

”Du glemte din cardigan,” hun rækker mig den, jeg havde helt glemt, at jeg havde den med.

”Tak,” siger jeg og giver hende endnu et knus, ”det var virkelig hyggeligt at møde dig, jeg håber, at jeg må komme med næste gang Jenny kommer,” jeg smiler til hende,

”Selvfølgelig må du det,” hun smiler også, ”men kom nu af sted med dig” hun vifter med hånden mod døren. Jeg griner og skynder mig af sted. Taxaen holder allerede ude foran, den må have været lige i nærheden. Hurtigt sætter jeg mig ind og fortæller chaufføren adressen og så er jeg på vej. Jeg har aldrig været hjemme ved Louis før, det bliver interessant. Hvad mon Louis vil snakke med mig om, og så i fuld tilstand, måske er det her ikke nogen god ide. Måske skulle jeg bare ringe og sige til Niall, at jeg ikke kommer, og bare tage tilbage til Jenny og Maia. Men det ville ikke være fair over for drengene, nu har de hjulpet mig så meget, så er jeg også nødt til at hjælpe dem, og Niall lød virkelig bekymret.

Taxaen kører hurtig, og inden længe holder vi stille foran et lejlighedskompleks, som faktisk ser meget almindeligt ud. Jeg ved ikke lige, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg skynder mig ind, og prøver at huske, hvilket nummer han bor i, men det går ikke så godt, så jeg ringer Niall op,

”Hvad så?” er det første han siger, da han tager telefonen, han lyder stadig bekymret,

”Jeg er her nu, men hvilket nummer bor han i?” spørger jeg og ser mig omkring, der er ikke så overdådigt, som man regner med, når der bor en kendis der. Men okay det var der jo heller ikke ved Niall.

”Bare tag elevatoren op på 5. sal, så kommer jeg ud og henter dig,” siger han og lægger røret på. Jeg skynder mig hen til elevatoren, heldigvis er der en, hvis jeg skulle gå hele vejen op, ville jeg ikke nå frem i dag.

Niall står allerede og venter på mig, da elevatordørene går op. Han trækker mig ind i et hurtigt kram, han dufter vildt godt. Sådan af mandeparfume, uden at det er overdrevet, det dufter faktisk lidt lige som One Million.

”Har i fundet ud af, hvad der er galt?” spørger jeg forsigtigt,

”Kun at det har et eller andet med Eleanor at gøre,” han trækker på skuldrene,

”Og hvad har det med mig at gøre?” ærligtalt forstår jeg ikke, hvad jeg laver her. Det giver ikke rigtig nogen mening, hvis du spørger mig. Jeg mener Louis kan ikke lide mig, så hvis han har problemer med sin kæreste, er jeg nok den sidste, han vil tale med, medmindre han bare gerne vil blame mig for det. Jeg slår mig mentalt for panden, det er helt sikkert det han vil. Han sagde jo også, at Eleanor havde været ved at slå op med ham på grund af de billeder, som Hannah lavede. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før. Jeg skulle ikke være kommet.

Niall trækker mig med ind af døren til lejligheden. Jeg lægger slet ikke mærke til mine omgivelser, da han viser mig hen mod en dør i den anden ende af lejligheden. Jeg får hurtigt sagt hej til de andre drenge, som sidder forsamlet i en stor sort sofa. De ser lige så bekymrede ud som Niall. Han åbner døren og jeg træder ind.

Inde på værelset er der helt mørkt, så jeg tænder forvirret lyset. Det første der møder mig er et par blå øjne, der ser ud til at have meget svært ved at fokusere. 

♥♥♥

Jaa, så fik jeg endelig opdateret, i må virkelig undskylde, at der er gået så lang tid. Jeg er lige startet på gymnasiet, så jeg har desværre ikke så meget tid til at skrive mere. Men jeg skal nok prøve, at opdatere lidt oftere, men jeg lover ikke noget hehe :)

Hvad siger i til det? hvad synes i om Luke? og hvad tror i Louis skal snakke med Star om? <3

Tak fordi i læser med :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...