You changed my life - One Direction

Et billede kan ødelægge mange ting. Det må 18-årige Starlight Parker sande, da et redigeret billede af hende og den verdensberømte Louis Tomlinson slipper ud til pressen og skaber kaos. Starlight tager til England for at slippe væk fra det hele, men hvad sker der, når hun støder på én person hun slet ikke har lyst til at møde? og vil nogen overhovedet tro på, at det ikke var hende der redigerede billedet?


75Likes
78Kommentarer
22731Visninger
AA

10. Eight

”Hvad vil du snakke om?” spørger jeg, og gengælder hans kolde blik. Han kigger mig over skulderen, på pigerne fra Little Mix, jeg kan godt regne ud, at det er noget han vil snakke med mig om alene. Men jeg lader som om jeg ikke har fanget den, og hæver bare øjenbrynet. Han sukker irriteret,

”Alene!” siger han hårdt, og træder et skridt tilbage,

”Fint!” mumler jeg, og smiler undskyldende til pigerne, ”vi ses senere”. De smiler tilbage og gør tegn til, at jeg bare skal følge efter Louis. Så, ja det gør jeg jo så. Han styrer hen i det fjerneste hjørne af salen, der står nogle flotte palmer, i mønstrede lerkrukker. Han vil nok ikke ses sammen med mig. Han stiller sig bag den største af dem, og vender sig om imod mig. Jeg standers op så der er god plads imellem os, jeg vil ikke stå for tæt på ham, og lægger armene over kors,

”Hvad vil du?” spørger jeg og kigger på ham med et løftet øjenbryn,

”Følger du efter mig eller hvad?” spørger han og sender mig et gennemborende blik, jeg ser overrasket på ham,

”Du har høje tanker om dig selv hva?” siger jeg, ”hvorfor er det lige, at jeg skulle følge efter dig?” jeg er lige ved at komme til at grine, det er så absurd. Helt ærligt jeg har prøvet at undgå drengen.

”Først støder jeg ind i dig på gaden, det kunne godt være tilfældigt, men så dukker du også op til en fest jeg er inviteret til. Jeg skal tilmed sidde ved siden af dig, syntes du ikke det virke en smule mistænkeligt?” han ser på mig, som om han prøver at gennemskue, om jeg lyver. Ærgerligt for ham, at jeg fortæller sandheden,

”Ærligtalt Louis, så anede jeg ikke, at jeg skulle til den her fest” svarer jeg og sukker dybt, ”det er helt tilfældigt. Det trækker lidt i hans mundvige, men han finder hurtigt tilbage til det kolde ansigtsudtryk. Han kniber øjnene lidt sammen og siger så,

”Hvorfor lavede i de billeder?”, jeg sukker dybt,

”Jeg havde ikke noget med billederne at gøre, kan du ikke snart fatte det?” siger jeg hårdt, og sender ham et endnu koldere blik, end det han sender mig,

”Hvorfor lavede din veninde så de billeder?” spørger han og lægger rigtig meget tryk på ”din veninde”.

”Jeg kan ikke se, at det kommer dig ved” siger jeg undvigende, han skal ikke regne med, at jeg fortæller ham om min hemmelighed,

”Hvis du vil have, at der er en lille chance for at jeg tror dig, bliver du nok nødt til at komme med en bedre forklaring end det der” siger han sarkastisk,

”Fint hun lavede dem som en gave. Tilfreds?” siger jeg koldt, han hæver øjenbrynene,

”Og?” spørger han, ”hvorfor skulle du have den gave?”

”Kan du ikke bare droppe det, det rager ikke dig!” udbryder jeg, jeg kan se, at det kommer bag på ham, at jeg reagerer på den måde, ”der er ikke mere at tale om!” jeg efterlader ham alene bag ved palmen, jeg vil ikke tale mere med ham, og han fik lige raget op i noget, som jeg ikke har lyst til at tænke på. Jeg kan mærke, at han stirrer, men jeg vender mig ikke om. Det var rigtigt hvad jeg sagde, vi har ikke mere at snakke om.

 Jeg styrer direkte hen til Jenny, som står og snakker med Niall. Hun opdager mig ikke med det samme, men Niall har set mig, og sender mig et stort smil, som får Jenny til at vende sig om,

”Hvor har du været?” spørger hun og kigger bebrejdende på mig, ”vi har ledt efter dig”. Jeg har ikke lyst til at fortælle hende, at jeg har været sammen med Louis, så begynder hun bare på sine skøre teorier igen.

”Rundt omkring,” siger jeg, ”kan man få alkohol her?” spørger jeg derefter, mest henvendt til Niall, da jeg regner med, at han har været her før,

”Mmmh, oppe ved baren” mumler Niall fraværende, ”men pas på, det er stærke sager,”

”Whatever!” siger jeg og går op i baren, jeg har bare brug for at glemme lige nu. Glemme Louis, glemme at jeg savner Hannah, og bare generelt glemme mit liv lige nu. Jeg bestiller et eller andet, som jeg ikke kan navnet på, det har en sjov blå farve, og det smager virkelig godt. Allerede efter anden drink begynder mit blik at blive sløret. Jeg lader mig falde ind i den befriende følelse, som alkoholen giver mig. Jeg giver slip på mig selv og synker helt ind i de berusende tåger, som beskytter mig imod mine tanker…

Jeg vågner op i min seng, og kan egentlig ikke huske, hvordan jeg er kommet hjem. Jeg kan ikke rigtig huske det sidste af aftenen, gud bare jeg ikke har gjort noget pinligt. Når jeg er fuld, laver jeg de dummeste ting. Engang forsøgte jeg at kravle over en mur på et hotel, det endte med at jeg faldt ned på den anden side, og en af tjenerne kom løbende og sagde til mig, at jeg bare skulle have ringet på dørtelefonen. Det var virkelig dumt. Jeg er også gået ind i et utal af døre og vinduer, engang blev det taget på video, og lagt på youtube, total pinligt.

Jeg tumler ud af sengen, utroligt nok har jeg ikke tømmermænd, kun en svag kvalme. Men jeg kan ikke vide mig sikker, tømmermændene kan stadig nå at indfinde sig. Jeg tøffer stille ned af trappen, jeg har ikke lyst til at møde nogen lige nu. Jeg fatter ikke at jeg drak mig fuld, og så til et kendisparty, hvor min onkel og tante var til stede. Jeg tager bare til Rusland og finder et dybt sort hul og graver mig ned der. Spørg mig ikke hvorfor det skal være i Rusland, det virker bare som et godt sted til at grave sig ned.

Jeg går ind i køkkenet, og mit liv er imod mig. Hele familien sidder derinde, de vender sig alle om og kigger på mig, da jeg træder ind. Jeg bliver helt rød i hovedet og sætter mig på en ledig stol. Elaine og Gerry ser alvorligt på mig, men jeg kan se at de alle har svært ved ikke at grine. Jenny kan ikke holde den, og begynder at grine helt hysterisk. Gerry og Elaine kan heller ikke holde det alvorlige ansigtsudtryk, de sprutter af grin. Hvilket får mig til at rødme endnu mere.

”Du er den sjoveste når du er fuld,” nærmest hulker Jenny af grin. Jeg kigger ned i bordet, jeg er total flov over det her. Hvis de nu bare var sure på mig, så var det til at klare. Det er jeg alligevel vant til, men jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg skal reagere på deres latter. Pludselig bliver jeg opmærksom på den skønne duft af ristet brød, min mave begynder at knurre. Jeg lægger hænderne på maven, får at få den til at holde op med at knurre. Isabelle ser på mig med store øjne,

”Stars mave siger lyde,” siger hun fascineret, det får de andre til at grine endnu mere. Jeg griber hurtigt et stykke brød og propper det i munden, uden pålæg, jeg skal bare have min mave til at holde kæft.

”Er i slet ikke sure på mig?” spørger jeg forsigtigt, det kan ikke passe, at de slet ikke er sure på mig. Gerry ryster på hovedet,

”Du var et rimelig festligt indslag, og i øvrigt så joinede nogle af de andre dig,” siger han med et smil, ”det der pige band, og drengene fra One Direction, det var ret sjovt”. Jeg ser overrasket på ham, jeg havde ikke regnet med, at der var nogen der gik med på mit lille fuldskabs stunt.

”Hvad med dig Jenny?” spørger jeg og vender opmærksomheden hen på hende, ”drak du slet ikke?”. hun ser ned i bordet, og skæver hen imod sine forældre. Hun sender mig et blik, der tydeligt siger: idiot, du skal ikke lede opmærksomheden hen på mig.

”Jo men ikke så meget som dig,” svarer hun, ”jeg er nemlig fornuftig”. Jeg hæver øjenbrynene og ser skeptisk på hende, hvis hun har været fornuftig, er det kun fordi, hendes forældre var der. Jeg har en fornemmelse af, at hun er en partygirl.

”For resten så kommer mine veninder over i dag, så hvis du ikke har lyst til at hænge ud med os, må du finde på noget selv,” siger hun, jeg har lidt en fornemmelse af, at hun helst ikke vil have at jeg er der. Men jeg kan ikke lige komme i tanke om en grund til, at hun ikke vil have mig med. Jeg spørger hende senere.  

”Fint nok, jeg finder bare på noget selv,” siger jeg og smiler, jeg føler mig lidt afvist, men okay så godt kender vi jo heller ikke hinanden. Måske er hun bange for, at jeg vil stjæle hendes veninder fra hende. Men hvad skal jeg så lave, jeg gider i hvert fald ikke sidde på mit værelse hele dagen, alene. Jeg glæder mig til Hannah kommer her over, så bliver jeg ikke alene, men der er stadig to uger til.

Jeg kværner fire stykker brød mere, alkohol gør mig altid sulten. Jeg magter ikke at vaske op, så jeg skynder mig ud af køkkenet og op på mit værelse. Mon der er en park her i nærheden, så kan jeg jo tage i parken. Jeg sætter mig ved min computer og googler det, der kommer noget frem om Dartmouth Park, men den ser ikke særlig stor ud.

Jeg tager tøj på, et par selv-afklippede shorts og en turkis croptop, som sidder løs. Ikke en af de der stamme nogen, de passer ikke lige til mig. Jeg børster tænder, og lægger en let makeup, kun lidt mascara og en lille smule libgloss.

Jeg går ned af trappen igen, heldigvis er Elaine stadig i køkkenet. Hun har en flot gul sommerkjole på, som bare sidder perfekt på hende. Gul er ikke min yndlingsfarve, normalt bryder jeg mig ikke ret meget om den, men til hende passer den helt perfekt.

”Er der nogen gode parker i nærheden?” spørger jeg, det giver et gib i hendes skuldre, hun havde ikke set mig komme ind,

”Du gav mig et chok Star,” siger hun og vender sig om med et smil, ”med hensyn til parker, så er Dartmouth Park lige i nærheden, men den er ikke særlig stor, og den er heller ikke særlig hyggelig. Men hvis du ikke har noget imod at tage metroen et stykke vej, så ligger St. James Park også nogenlunde i nærheden,”

”Tak skal du have,” jeg skal lige til at gå, men vender mig så om imod hende igen, ”ved du hvorfor Jenny ikke vil have, at jeg skal møde hendes veninder?” jeg ser spørgende på hende, hun bider sig lidt i læben, og jeg kan se på hende, at hun ved noget,

”Altså hun har bedt mig om ikke at sige noget, men du kan lige så godt få det at vide” starter hun, ”der er flere grunde, den første er, at de har været uvenner, og hun vil gerne snakke med dem alene, og den anden grund er…” hun tøver lidt, som om hun ikke ved om hun skal sige det eller ej, ”at hun er bange for, at de bedre vil kunne lide dig end hende,”  afslutter hun. Jeg ser på hende med store øjne,

”Hvorfor skulle de kunne lide mig bedre?” spørger jeg, det giver ingen mening,

”Du er så nem og ligetil, hvorimod Jenny er lidt mere reserveret,” forklarer hun. Ligetil? Mig? Det er vidst første gang jeg får det at vide,

”jeg vil da aldrig stjæle hendes veninder,” siger jeg og bider mig i læben. Jeg ville sikkert ende med at ødelægge deres venskab, men ikke fordi de ville kunne lide mig, men fordi jeg ikke tænker mig om, og siger nogle idiotiske ting. jeg bider mig i læben, men siger ikke mere.

”Nå men, så tager jeg til St. James Park,” siger jeg til sidst og smiler til Elaine, før jeg forsvinder ud af døren. Jeg siger ikke farvel til Jenny, jeg har en masse ting jeg skal tænke over, og jeg kan mærke, at jeg er lidt irriteret på hende. Hun kunne godt have fortalt mig, at hun vil være alene med sine veninder, i stedet for at komme med små hentydninger til det. Men det er måske der, at Elaine har ret. Hvis det var mig ville jeg sige det lige ud, fordi jeg ikke ville tænke mig om. Hvor i mod Jenny er lidt mere diskret.

Der er ikke særlig langt til den nærmeste metrostation, så jeg kan sagtens gå derhen. Vejret er godt, himmelen er flot lyseblå, og der er ikke en sky på himmelen, det bliver en flot dag. Fuglene synger også, og det får mig i godt humør, fuglesang er noget af det dejligste der findes. Der dufter af sommer, den der tørhed varmen efterlader, det er svært at forklare, men man kan nærmest dufte heden. Det er allerede varmt, selvom klokken kun er 11, så jeg er sikker på at det bliver en varm dag. Heldigvis har jeg solcreme i tasken, ellers bliver jeg helt sikkert solskoldet.

Der er mange mennesker ved metroen, men det er der altid, så det overrasker mig ikke. Jeg bryder mig for det meste ikke om at tage metroen alene. Jeg ved ikke hvorfor det gør mig utryg, men jeg får totalt meget paranoia, især om aftenen. Føj.

Heldigvis skal jeg ikke opholde mig der så længe. Toget, eller hvad man nu kalder det, kommer buldrende hen over skinnerne, og stopper næsten lige foran mig. Der kommer ikke ret mange mennesker ud, men jeg skal lige love for, at der er mange der skal ind. Jeg nærmest kaster mig ned på et ledigt sæde. Jeg hader at stå op i metroen, selvom sæderne er virkelig ulækre, er de trods alt et bedre alternativ end at stå op.

Larmen fra de mange mennesker, får min lurende hovedpine til at bryde ud. Jeg masserer langsomt mine tindinger, ved at køre fingrene i cirkler hen over dem. Det plejer at hjælpe. Heldigvis skal jeg ikke så langt, kun to eller tre stop. Faktisk ved jeg ikke hvor jeg skal af, så det kan godt gå hen og blive interessant. Jeg finder nok ud af det før eller siden. Elaine sagde jo at der ikke er så langt, gjorde hun ikke?

Det irriterende ved hovedpine er, at man ikke kan tænke klart, det kan jeg i hvert fald ikke, og jeg kan slet ikke huske ting. Jeg skulle ikke have drukket i går, det var virkelig dumt. Men okay dem der var til den fest, glemmer mig nok rimelig hurtigt. Jeg er jo ikke ligefrem en kendis eller noget, ikke en der er værd at huske, når man er kendt.

Toget standser så brat, at jeg bliver kastet frem ad. Jeg vælter ned på gulvet, og hamrer mit knæ ned i gulvet. Møg dag. En ældre mand står bare og glor på mig, han ser ud som om han væmmes ved mig. Jeg har sgu da ikke gjort ham noget. Det burde være mig der stirrede sådan på ham, han har lange bukser på og jakke, har han ikke fattet at det er sommer eller hvad?

Så jeg sender ham mit mest overlegne blik, og kommer hurtigt ud af toget. Lige meget om det er her jeg skal af eller ej. Jeg følger strømmen af mennesker ud i sollyset. Jeg indånder lettet den friske luft, som egentlig ikke er så frisk med al den bilos der er i luften, men altså you know what I mean.

Nu skal jeg bare finde vej hen til parken, og det kunne godt gå hen at blive et problem. For jeg aner faktisk ikke hvor jeg er.    

♠♠♠

Dam dam dam!

hvad tror i der sker?

Glædelig 1. December alle sammen. jeg er i virkelig meget julehumør;-) glæder mig virkelig meget til at pynte op til jul:-)

Tak fordi i læser med:-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...