Mind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2013
  • Status: Igang
Nogengange må man se sandheden i øjnene.

1Likes
2Kommentarer
452Visninger
AA

13. Spillet

Lily krummede sig sammen, da fjernsynet blev slukket. Hun knyttede næverne. Mærkede frygten stige i hendes puls. De var to tilbage. Hun ville så gerne tabe det her. Der var intet at vende tilbage til.

"Så mangler vi jo bare dig Evan Sams"

"Dig har jeg glædet mig til"

Han knyttede sine næver, men hans ansigt var stadig ligeså tomt for følelser. Han var som en dukke. Der var helt tom.

"Husker du mig?"

"Nej"

"Jamen dog Evan.. Kan du ingengang huske din egen søster"

"Hold min søster ude fra det her! Kamilla har været død i 2 år!"

"Har jeg det?"

"Kamilla?"

Hans spyt føltes surt mod hans tunge.

"Ja!"

Lily rejste sig op.

"V-ved du hvad? Jeg tror fandme ikke du er nogen somhelst?"

"Hvorfor stammer du Lily!"

"D-du er syg! Det er det eneste du fucking er!"

"Du svarede ikke på mit spørgsmål?"

"Du er en klam gammel idiot! Du er fandme ikke nogen som helst! Ved du hvad! Der er INGEN der kommer til at vinde det her skide spil! Og det ved du fandme godt!"

"Hvad med Asta?"

"Asta har aldrig fandtes! Vi er unge! Du piller ved vores bevidsthed! Jeg har aldrig mødt en der hedder Asta! Det hele er løgn og latin"

Ægte frygt. En snert af ægte frygt i den selvsikre stemme. Den rettede kameraet mod Lily, der stirrede på kameraet.

"Den her verden er opbygget! Det hele er fiktion! Alt her er fiktion forhelvede! At i ikke har fattet det!"

En høj knasende lyd kom frem. Som når vægge braser ned. En høj revne bredte sig i væggen. Huller kom frem.

"Du fortæller os ikke om fortiden... Du fortæller os om fremtiden! Alt det vi kan nå at ændre på! At jeg var så naiv!

Stenene faldt ned. Stemmen nåede at sige en ting inden den døde ud.

"Du har ret"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...