Mind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 19 jun. 2013
  • Status: Igang
Nogengange må man se sandheden i øjnene.

1Likes
2Kommentarer
453Visninger
AA

6. Hjerteglimmer

Denne gang pegede kameraet på Luca. Han sendte det et dræberblik, mens han ventede på at det skulle gå over til den anden dreng. Eller tilbage til Lily. Men det blev hvor den stod.

"Stay Strong Luca" fnisede en pigestemme.

Han kunne kende den. Aldrig havde noget været så velkendt og glemt.

"Luk øjnene Luca!"

Han lukkede dem.

Boom! Luca var tilbage i en aflang bygning. Væggen var beige, og gulvet lilla. "Lilla Stue" stod der på et skilt. Luca kiggede på sine hænder. De var ikke større end en 4 årigs. Små børn gik rundt, men var stadig på størrelse med ham. Det en smule lange hår gik ned, og endte ved hans blå øjne. Han havde det som om han havde været der tusind miliarder af gange. Men alligevel aldrig havde set det før.

Ingen kiggede på ham. Han var vidst helt alene. To piger legede, samt 3 drenge havde dannet en klike. Han følgte sig ensom. Havde han virkelig ingen venner.

"Hej jeg hedder Alice Keylin"

"Hej jeg hedder Luca"

"Hvorfor går du alene? Her er jo fyldt af gode venner, som kun venter på at man skal blive venner med dem"

"De gider ikke lege med mig"

"Jeg vil da gerne!"
"Vil du?"

"Jada"

"Hvad med at gå til krearummet"

"Jeg ved nu ikke"

"Det er sjovt! Man kan klippe-klistre.. Der er også hjerteglimmer. Tusindvis af hjerteglimmer"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...