The X-factor - 1D<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 2 jul. 2013
  • Status: Igang
Mit navn er Maria og jeg melder mig til X-factor sammen med mine 3 bedste veninder: Julie, Wendy, Freja. Under x-faktor sker der mange uventede ting. Kærlighed opstår og utro skaber konsekvenser. det er en udsædvandlig sæson af x-faktor da One Direktion er med som dommere sammen med Thomas blackman.

Det er min første movella så døm ikke!!

9Likes
8Kommentarer
879Visninger
AA

2. begyndelsen - X-Faktor

 

Maria´s  P.O.V

Vi sad alle fire i bilen på vej til arenaen hvor alle additionerne til X-Faktor skulle holdes. Vi havde valgt at melde os til X-Faktor for Freja og jeg elskede og Synge og vi havde fået mange komplimenter for det. Julie og Wendy stillede op sammen med os da de gerne ville støtte os. Så her er vi på vej til arenaen mens vi øver vores sang " Uncover " med Zara Larsson igennem en sidste gang. Da vi havde kørt kom vi endelig frem til arenaen. Vi havde kørt i omkring en time og som vi plejer når vi er sammen hyggede vi os bare med at gøre grin med hinanden, og komme med de mest platte jokes. 

Det første vi gjorde da vi kom ind i arenaen var at få vores nummer på vores trøjer. Resten af vente tiden brugte vi på at rende rundt og fjolle og bare have det sjovt. Det var dejligt at have alle ens veninder med så man ikke bare sad og døde af nervøsitet. Da vores nummer blev råbt op gik vi samlet over til døren der førte ind på scenen.  

Vi fik alle sammen en mikrofon i hånden og sammen gik ind på scenen. Det første jeg så da jeg kom ind på scenen hvor de fem larmende drenge der sad bag dommer bordet, ved siden af blackman. Vi stod nu alle midt inde på scenen og kiggede på dommerne som smilede til os. "hej"  kom der fra Zayn. "hej" "hejsa" "hey" "whats up" "yo" svarede vi alle i munden på hinanden hvilket jeg ikke kunne lade hver med at fnise af. Men min fnisen fik bare Julie til at give mig en albue i maven. Drengene brød nu alle ud i later og selv blackman begyndte at fnise. Det var som om at de havde holdt deres latter inde i et stykke tid, for der gik i hvert fald et par minutter for de var færdige med at grine. "så piger hvad hedder i og hvor gamle er i?" kom der fra Liam der sendte os et stort smil. Det er Freja, Julie, Wendy og jeg er Maria, Julie og Wendy er begge 18 år og Freja og jeg er 17 år." sagde jeg og pegede skiftevis på pigerne med et smil. "okay og hvad skal i så synge for os idag?" spurgte Harry og sendte Freja et flirtende smil som hun hurtig gengældte. " vi skal synge Uncover med Zara Larsson" sagde Julie. Jeg kiggede over på Freja som bare smilte beroligende til mig, som for at vise at det nok skulle gå godt og at jeg bare skulle slappe af.  Jeg kiggede tilbage på dommerene. " jamen det lyder godt piger" kom der fra Niall som smilte til os alle sammen. "held og lykke" sagde Louis imens han kiggede mig i øjnene med et stort smil om læberne. "tak" sagde jeg og smilte tilbage. Han blinkede til mig og jeg kiggede hurtig væk fra ham da jeg kunne mærke at der blev spredt en rødmen i mine kinder. Et hæst grin kunne høres fra dommer boret og det var sikkert Louis´ da han nok havde set det. Musikken startede og Julie trådte et skridt frem da det var hende der skulle starte. Hun begyndte og jeg vidste godt at hun ikke sang perfekt, men hun var heller desideret dårlig. Dommernes smil var blevet meget små næsten usynlige da Wendy også var færdig med sin del. Freja kiggede nervøst over på mig for hun åbnede munden og begyndte på hendes del. Smilende blev støre og støre jo mere Freja sang. Jeg smilte stort til Freja for jeg åbnede min mund og min stemme blandede sig flot med Frejas. Freja stoppede og nu var det mig der skulle synge omkvædet som en solo. Da jeg var færdig med at synge og musikken stoppede kiggede jeg rundt på alle pigerne med et smil. "ehh... jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det har men... ehh..." sagde Liam. " Maria og Freja i er de eneste der kan synge. i andre to i synger som en døve hvalroser." afsluttede blackman koldt. Drengene kiggede overrasket over blackman, som om de aldrig havde troet det var muligt at sige det så koldt og følsesløst. "så Freja og Maria hvis i vil det her så skal i to fortsætte som en gruppe" sagde blackman og kiggede spørgende på os.

 

Julie´s  P.O.V

Av! den sved Thomas blackman havde lige kaldt Wendy og jeg for døve hvalroser. Altså han havde ret det vidste jeg godt, men at blive kaldt en døv hvalros var ikke sjovt!! Men Freja og Maria fortjener virkelig det her for de er vildt talent fulde, og så er det deres store drøm, som kan gå i opfyldelse. Jeg kunne se at Maria og Freja begge kiggede skiftevist på Wendy og jeg. "han har ret piger, jeg synes i skal fortsætte uden os, vi vil ikke stoppe jer i at blive verdenskendte pop stjerner." sagde jeg meget overbevisende mest fordi at jeg mente det, men også fordi at jeg ikke vil stå i vejen for deres drøm. " jeg er enig med Julle, jeg synes ikke at i skal stoppe på grund af os. vi er bare nogle døve hvalroser." kom der så ovre fra Wendy der snakkede med en alvorlig stemme, men det hjalp ikke meget da hun ikke kunne holde sit grin inde, da hun kaldte os for døve hvalroser. Maria, Freja og drengene flækkede af grin over det, imens jeg bare fniste tøset.

 

Maria´s  P.O.V

"han har ret piger, jeg synes i skal fortsætte uden os, vi vil ikke stoppe jer i at blive verdenskendte pop stjerner." sagde Julie overbevisende og kiggede skiftevis på os. " jeg er enig med Julle jeg synes ikke at i skal stoppe på grund af os. vi er bare nogle døve hvalroser." sagde Wendy med en alvorlig stemme, men hun kunne ikke holde grinet inde hvilket jeg helder ikke kunne. Jeg kiggede spørgende over på Freja som bare sendte mig et stort smil. Jeg gengældte hurtig smilet og vendte min opmærksomhed mod dommer bordet hvor de alle seks sad og fyldte spændte med i vores samtale. Jeg kiggede en sidste gang over på Freja som bare sendte mig endnu et smil. Så åbnede jeg munden " Vi fortsætter bare Freja og jeg" sagde jeg med et smil og lagde armen om Frejas skuldre. " jamen så får i et ja fra mig" kom det fra blackman som sendte os et lille hurtigt smil. Jeg kiggede over på drengene som var igang med at lave trommehvirvler. "det bliver et KÆMPE ja her fra" sagde Liam da og sendte os et kæmpe smil ligsom resten af drengene. "tak tusinde tak" sagde mig og Freja i munden på hinanden. Jeg trak Freja ind i et stort kram som de andre joinede sig hurtigt. Vi gik ud fra scenen og begyndte at hoppe rundt mens vi sang "vi kom videre" og "vi vinder det her"

Vi havde besluttet os for at gå hjem fra arenaen. Så her gik Freja og jeg og dansede og hoppede rundt som små lalle glade kaniner. Folk på gaden kiggede også på os som om vi var ratorderede eller sådan noget. Hvilket flere gange fik os til at få grineflip midt på gaden. mange var nødt til at stoppe op fordi vi grinede så meget. Og når vi stod der midt på gaden og var ved at falde om grin, fik vi blikke fra nogle som gik i en stor bue uden om os. Det var bare så sjovt at se folks ansigts udtryk!!

Vi var endelig kommet op ad trapperne til vores lejlighed. Det tog nok dobbelt så lang tid som det plejer at tage os!! Da vi havde fået låst døren op til lejligeheden og havde fået vores sko af gik vi ind i stuen. Lige da vi trådte ind ad døren til stuen blev lyset tændt og der blev råbt "HURRA" og "TILLYKKE" fra vores familier som stod spredt rundt i vores stue. Jeg gik rundt til alle og snakkede lidt med dem for jeg gik videre til næste person. Der jeg kun mangle en bestemt person at snakke med blev jeg prikket på skuldren. Jeg vendte mig om og jeg fik et stort smil på læberne for der stod min højt elskede kæreste. "tillykke babe" sagde Sebastian og for jeg kunne nå at svare ham havde han presset sine læber imod mine. "tak seb" sagde jeg med et smil da jeg havde trykket mig ud fra kysset. "det var da så lidt søde" kom der fra Sebastian der endnu engang kyssede mig. Men der var nået der føltes forkert. Der var ikke nogen gnist mere. Jeg fik ikke sommerfugle i maven da han kyssede mig. Hvilket var underligt for det plejede jeg at få. Hvad mon havde forandret sig!!

Efter en lang aften med masser af musik, dans og familiehygge. Besluttede vi os for at gå i seng da vi var ret trætte. Men hey der var jo også sket så meget idag. Klokken havde lige rundet 23.30 og vi skulle tidligt op imorgen. Vi skulle nemlig på boot camp. Og hvor jeg dog glædede mig til at se hjem vores mentor blev. "sov godt Maria" kom der træt ovre fra døren hvor en endnu mere træt Freja stod i sit nattøj. "godnat Frelle. sov godt, vi ses imorgen." sagde jeg og sendte hende et træt  smil som hun gengældte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...