Jeg skal være perfekt.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 21 sep. 2013
  • Status: Færdig
Det første cut. Det betyder ikke noget, jeg kan bare sige det var min kat.
Den første dag uden noget mad. Jeg var ikke sulten, mad gør mig alligevel bare tyk.
Ingen ved er hvad der foregår i hendes hoved og hvad der sker derhjemme. De havde godt lagt mærke til at hun dækkede sin hud. De havde godt lagt mærke til hun var blevet tynderer. Men hvorfor gjorde de ikke noget?
Hun mistede balancen og tabte sig selv.

23Likes
14Kommentarer
2333Visninger
AA

8. Kapitel 7


Så skete det, der aldrig skulle have været sket, han så det... Justin så et ar, han ved alt jeg er sikker på det. Han sagde ikke noget men jeg ved han så det, han kiggede og han fjernede ikke blikket før jeg fjernede min arm. Han nåede ikke at sige noget før jeg var forsvundet. Hvorfor skulle du også være så dum at glemme at trække dine ærmer ned Bella! Jeg kan ikke undgå Justin forevigt, jeg skal jo lave projektet videre imorgen, hvad nu hvis han vil snakke om det, eller har sagt til nogle om hvad han har set? Jeg følte mig ligepludselig rigtig dårlig, jeg spiste ikke, men det var normalt mine forældre var begyndt at give op, men bare de vidste sandheden... 

Jeg kan ikke sove, jeg kiggede på klokken 02.53, alt for mange tanker, alt for mange bekymringer, hvorfor var jeg også så dum at gøre det på armen? Hvorfor blev jeg ikke bare ved på benet og hofterne, så havde han måske aldrig set dem og så var jeg ikke i denne her situation, jeg overvejede kraftigt at lege syg og blive hjemme, men hvis jeg blev hjemme vidste han at der var noget galt, jeg må vel bare sige at det er en kat? eller jeg slog mig på noget, men hvad kan se så præcist ud, som det her? Jeg måtte vel bare se Justin i øjnene og håbe at han har glemt alt om det her og om hvad han så.

Så venter vi bare på at det ringer og vi skal lave videre på projektet, jeg har aldrig været så nervøs før. "Hey Bella, skal vi ikke bare gå & begynde?" Spurgte Justin og smilte, "det kan vi vel godt," sagde jeg og tog min ting så vi kunne gå. Der sad vi så i alt stilhed og arbejdede, jeg kunne mærke han kiggede på mig og han fjernede ikke blikket, "Ehh Bella, må jeg spørge om noget?" Spurgte han tøvende, "Øhh jaer?" Han sad helt nervørst, "Jeg så dine ar igår og jeg har altså gået rundt hele dagen igår og undret mig over hvorfor du gør det, er det mig?" "Nej, men det er folk som dig," Han så helt underlig ud i ansigtet, "Hvad mener du med det?" "Jeg mener at alle er ligeglad med hvordan andre har det, hvis du ikke har lagt mærke til det vil ingen i klassen snakke med mig, alle undgår mig, hvad fanden tror du jeg mener, tror du bare jeg kan gå rundt og fucking smile uden at jeg er skide ked af det, jeg har det skide dårligt fordi jeg aldrig vil blive ligeså gode som jer, jeg vil altid være, hende den grimme, freaken, den tykke, du ved ikke hvordan det føles! Du har aldrig prøvet det," jeg holdte en pause og begyndte igen, "vi begge ved du er ligesom dem, men du snakker kun med mig fordi du har så skide ondt af mig, det er vildt irriterende, jeg havde endeligt vænnet mig til ingen kunne lide mig og så kommer du!" Tårene begyndte at løbe ned af mine kinder. "Bella, jeg er ikke sammen med dig fordi jeg har ondt af dig, jeg er syntes du er en skide fantastisk pige, det kan godt være du er skide stille, men du er ikke ligesom alle de andre piger fra klassen, for fanden Bella, ved du hvor dårligt jeg havde det igår da jeg så dine ar, ved du hvor dårligt jeg har det nu? Jeg snakker sku da ikke med dig fordi jeg har ondt af dig, men fordi du ikke er så skide billig som det fleste andre....." Jeg hørte ikke resten før jeg var væk, ud på badeværelset, hvorfor fanden skal han lukke alt det lort ud? Prøver han at gøre mig til grin eller hvad? Men nu sidder vi her som vi plejer, et koldt gulv og et blad i hånden.

Fuck dig Justin, jeg hader dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...