Jeg skal være perfekt.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 21 sep. 2013
  • Status: Færdig
Det første cut. Det betyder ikke noget, jeg kan bare sige det var min kat.
Den første dag uden noget mad. Jeg var ikke sulten, mad gør mig alligevel bare tyk.
Ingen ved er hvad der foregår i hendes hoved og hvad der sker derhjemme. De havde godt lagt mærke til at hun dækkede sin hud. De havde godt lagt mærke til hun var blevet tynderer. Men hvorfor gjorde de ikke noget?
Hun mistede balancen og tabte sig selv.

23Likes
14Kommentarer
2296Visninger
AA

6. Kapitel 5

Cut once, cut twice, She's paying the price.

Cut three, cut four, She's on the bathroom floor.

Cut fiv, cut six, how could she fall for his tricks?

Cut seven, cut eight, get help? Naah, it's soo late.

Cut nine, cut ten, we'll never see her again.

Så sidder jeg her igen, på det kolde badeværelses-gulv, blodet løber og jeg sider med et blad i min hånd. Jeg fortryder intet, det lyder sjovt, men det ikke tæt på sjovt.... Det dybt seriøst. 14 ar, så det betyder vel 14 gange noget skarpt har ødelagt min krop. Jeg prøvede virkelig på ikke at gøre det igen.

Jeg sad inde på mit værelse, min far var kommet ind på mit værelse med en blyant-spidser til min eye-liner. Jeg vidste jo godt at en blyant-spidser var skarp, jeg endte med at kigge på den som om det var en af de farligste ting jeg nogensinde havde set, men glemte så alt om den bagefter. Om aftenen sker det så igen, jeg ender i mine egne tanker og det eneste jeg kan tænke på er at der er en blyant-spidser ikke særlig langt væk fra mig, men fik tilsidst overtalt mig selv til ikke at gøre noget, endte så med at falde grædende i søvn.

Næste dag om aftenen kunne jeg ikke modstå fristelsen, der var sket så meget at jeg ikke kunne klarer noget mere og mine forældre skulle ikke se hvor svar jeg var, så endte med at få bladet fri fra blyant-spidseren, og så skete det hele, 1 streg, 2 streger, 3 streger. Ingen smerte, kun blodet der begyndte at løbe. Så nu er vi tilbage helt fra starten af hvor jeg sidder og tæller hvor mange ar jeg har. Kan huske hvor alle arene er fra og hvorfor jeg gjorde det præcis på det tidspunkt.

Men efter jeg har fået rettet på mine bukser og gået ud af badeværelset, sker det som altid sker. Jeg får det dårligt, hvad nu hvis nogle ser det? Hvad nu hvis mine forældre opdager det? Hvad vil der ske i fremtiden når arene stadig er der? Og der fortryder jeg det hele, men alligevel ender jeg på badeværelset igen.

Min mad-vaner er også blevet mindre, kræver ikke ligeså meget som før og hvis jeg bliver sulten finder jeg på noget at lave så jeg glemmer det. Det værste er om aftenen og vi sidder og spiser, min far mener åbenbart jeg sulter mig selv og griner af mig. Jeg sulter ikke mig selv jeg spiser bare mindre for at blive mindre, jeg kan ikke se det forkerte i at spise lidt, hvis man ikke er sulten og man ikke kan spise mere.

Det værste der er sket er den dag jeg valgte at overspise, jeg var så sulten og kunne ikke klare at l lade maden være, jeg har aldrig følt mig så klam, alle kalorierne det var sindssygt så meget jeg havde spist, men det der var værre, var at da jeg endte på toilettet med to fingre i halsen.. Kom der ikke noget op, kun slim. Hvorfor kom der ikke noget op? Jeg tror aldrig jeg har haft det så dårligt. Hvorfor skulle det ske for mig. Hvorfor kunne jeg ikke få noget op?  Ligemeget hvor meget jeg ventede den dag kom der ikke noget op.

Da jeg så ikke kunne få noget op, måtte jeg vel træne fire gange så meget end jeg plejer, fordi maden skulle ihvertfald ikke tro det kunne blive i min mave og lave fedt.

Så ud af alt, har sommerferien ikke gjort nogen forandring, nu sidder jeg bare venter på at 9.klasse starter og slutter.

Min eneste ønske ligenu er en jeg kan snakke med, en der har det præcis ligesom mig, eller en der bare vil lytte til mig. Hvor er de mennesker henne når man har brug for dem?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...