Rosas rejse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 3 jul. 2013
  • Status: Igang
Rosa har ikke så mange venner, men hun har fantasien, og den bruger hun flittigt, især da hun møder tidsrejserebellen Kaylo, som tager hende med på en rejse den dag hun fylder seks.

11Likes
10Kommentarer
429Visninger
AA

2. Rosa og de brune øjne

 Det var sommer, og lille Rosa var næsten kommet sig over Maria-dukkens død. Eller kidnapning, som mor kaldte det, mest for at få sin datter ud at lege i det gode vejr. Pigen gik udenfor i en blåternet kjole, en fin en, som hun havde fået på fordi der kom gæster senere. Mormor, som havde syet kjolen ville blive glad for at se hende i den, fortalte mor, og Rosa nikkede forstående.

 "Svin dig nu ikke til, vel skat!" råbte mor, og Rosa nikkede mens hun bevægede sig ud på marken bag huset. Hun lagde sig i hvedeplanterne, som stod og raslede i den stille vind.

 Hun sukkede. Hun blev seks år idag. Mor havde givet hende en dukke, en stor dukke, den lignede en baby i rigtig størrelse og med babytøj. Den kunne ikke spille Maria, men Rosa var da lidt glad for den alligevel. Bare nu en af gæsterne havde en god Maria-dukke med, måske Maria selv?

 Hun lukkede øjnene, og forestillede sig en rødhåret dukke, den lignede hende selv, og den dansede med en flot prins. Maria-dukken havde en lyserød kjole på, og dansede med sin egen prins. Det var en dejlig tanke, syntes Rosa og smilede. Hun lå et stykke tid sådan, men pludselig følte hun at nogen kiggede på hende.

 Hun så op, og stirrede lige ind i et par store, mørkebrune øjne. Hun gav et forskrækket gisp fra sig, og øjnenes ejermand grinede lidt af hende, ikke ondskabtsfuldt som de fleste af børnene, ham her mere som om han syntes hun var sød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...