Remember Me - One Direction

16 år gamle Isabell har altid været den generte, stille pige, men alt ændrer sig, da hun støder ind i sin gamle barndomsven, Zayn Malik, der ellers har glemt alt om hende. Isabell gør alt hvad hun kan for at få Zayn til at huske deres venskab, men kan godt se det er håbløst. Har berømmelsen steget ham til hovedet, eller har hun aldrig betydet nok for ham? Tankerne flyver rundt, da et billede tilfældigvis havner i Zayns mors postkasse...

19Likes
7Kommentarer
648Visninger
AA

5. Kapitel 4

Ugen var gået hurtigt, men der var ikke gået en eneste dag hvor jeg ikke havde tænkt på Zayn. Der var bare et eller andet ved ham og jeg vidste ikke hvad.

"Isabell." Lød Williams stemme. Jeg kiggede op fra bordet og mødte hans øjne. Jeg nikkede og han skubbede sin fysik bog tættere på mig. Jeg sukkede og kiggede ned på den åbne side.

"Atomer?" Sagde jeg og kiggede på ham med løftede øjenbryn.

"Nemmelig. Atomer. Fortæl mig Isabell, hvad ved du om atomer?" Sagde William og rettede på sine briller.

"Jeg har ikke engang fysik." Var det eneste jeg kunne få frem. Jeg vidste ingenting om atomer, eller fysik for den sags skyld. William sukkede tungt og trak bogen tilbage foran sig.

"Atomer. Ordet stammer fra det græske ord atomos, der betyder udelelig. Atomer består af en kerne og en række elektronskaller med negativt ladede elektroner. Kernen er meget lille og er cirka kun en hundrede tusinde del af selve atomet, men den rummer næsten al massen. Kernen består så af to slags partikler, der er positivt ladede protoner og neutrale neutroner..."

"Okay. Nok nørdesnak Will." Afbrød jeg og lukkede bogen foran ham. William kiggede på mig og tog hans briller af.

"Isabell. Jeg ved at du er ny her ved bordet, men fysik er nok det vigtigste samtale emne her. Og især atomer." Sagde han i det de andre drenge satte sig ned. Jeg kiggede over på Logan.

"Hvad synes du om atomer og fysik Logan?" Spurgte jeg og smilede. Han kiggede fra mig til William og så tilbage til mig.

"For at være helt ærlig. Så hader jeg fysik." Sagde han og smilede skævt til mig. Jeg kiggede over på William og smilede til ham.

"Se selv. Nok snak om fysik og atomer. Jeg synes vi skal snakke om noget andet. Ballet." Sagde jeg og rettede mig op og lagde hænderne i skødet.

"Ballet? Hvorfor skulle vi snakke om ballet. Vi ville aldrig kunne skaffe nogen, der vil gide at tage derhen med os." Sagde Damien.

"Nu ikke så negativ. Hvem vil i gerne gå til bal med?" Spurgte jeg og kiggede rundt.

"Caroline..." Lød det fra Carmeron. Jeg kiggede over på ham.

"Okay lad os tænke realistisk. Caroline er nok den mest populære pige på hele skolen. Vi ved jo alle sammen godt at hun tager med Scott. Det er oplagt. Har i aldrig set film?" Sagde jeg og kiggede rundt. "Okay lige meget. Hvad med Melanie. Hun ser da meget sød ud." Jeg skulede over til den lille, lyshårede pige, der sad i hjørnet af kantinen og kiggede ned i en bog.

"Melanie? Har du set hende? Hendes briller er større end hendes ansigt." Sagde Cameron og kiggede på mig.

"I er ikke populære nok til at være kræsne. I må tage hvad i kan få." Sagde jeg og kiggede ned i bordet.

***

Solen var skarpere end normalt og varmede den tomme gade. Jeg kiggede ned i jorden, mens min musik spillede i mine høretelefoner. Mor havde sendt mig ud og shoppe lidt ude fra Bradford, så jeg ville ikke risikere at møde nogen jeg kendte.

Sangen sluttede og min yndlingsang begyndte. Jeg smilede i det jeg begyndte at synge med.

"Boy it's now or never.

Time we got together.

Been a long time coming.

Now I need that loving.

I like the way you tease me.

But let's just make this easy.

Put me in control.

We can switch roles.

 

And I'll take the lead.

You're so far behind me.

You know what I need.

I'm not gonna stop.

 

Whatever the weather

We gon' be better together

So what's up babe? What about us?

Cause I've been watching and waiting.

Why don't you give it and take it?

So what's up babe? What about us?

 

What you doing to my head? Na na na na na.

Should be here with me instead, na na na na na.

What about those words you said? Na na na na na.

What about us? What about us?

 

Oh why are, we're waiting so long, I'm suffocating.

Hey girl the time is wasting, give it up you're so amazing.

 

I love to hear you whisper.

Take it, take it lower.

Don't be afraid to show her.

What you freaking do.

Cause we can do it nightly.

You get me excited.

Now it's my turn, yes it's my turn.

 

So give it to me, why are we waiting?

I know what you need and I'm not gonna stop.

 

Whatever the weather

We gon' be better together

So what's up babe? What about us?

Cause I've been watching and waiting.

Why don't you give it and take it?

So what's up babe? What about us?

 

What you doing to my head? Na na na na na.

Should be here with me instead, na na na na na.

What about those words you said? Na na na na na.

What about us?

What about us?

What about us? Eh.

 

Girl everything me tell you just believe.

Girl you know my feeling is real.

Let me show you right now what's the deal.

Make me get this relationship.

Give you thing make you feel alright.

Give you the touch, tell me how you like I'm gonna keep you satisfied.

Girl if you give me all tonight.

Why are we waiting, deliberating, anticipating.

Girl if you give me this night, alright Time is still wasting, so long in taking.

Dreams we've been chasing.

Girl if you give me this night.

 

What you doing to my head? Na na na na na.

Should be here with me instead, na na na na na.

What about those words you said? Na na na na na

What about us? What about us?

 

Let me take the lead.

Na, na, na, na, na.

You know what I need.

Na, na, na, na, na.

Put my mind at ease.

And tell me what about us?
What about us?"

Jeg smilede for mig selv i det jeg slukkede min musik og tog mine høretelefoner ud af ørene foran butikken og gik indenfor.

***

Jeg gik med posen i hånden ned af en tom gade, med få huse. Solen var allerede ved at gå ned og det dystre mørke havde allerede lagt sig bag de falde færdige huse. Af ren refleks begyndte jeg at gå en smule hurtigere, da jeg så en skikkelse for enden af vejen. Jeg stoppede op og tog en dyb indåndingen. Jeg havde ikke rigtig andet valg end at fortsætte.

Idet jeg havde taget min beslutning begyndte skikkelsen at gå langsomt hen i mod mig. Jeg sank den klump af frygt, der havde sat sig i min hals og vendte om på hælene og gik ned mod enden af vejen, hvor jeg var kommet fra.

Jeg stoppede brat op, da en hånd lagde sig på min skulder. Jeg rystede indenvendig, mens jeg vendte mig om for at se hvem det var. Mørket havde lagt sig yderligere og det gjorde det svært for mig at se personen foran mig.

"Jeg begynder at tro at du følger efter mig." Lød hans stemme. Jeg åndede lettet ud og tog hånden for brystet, mens jeg trak vejret dybt.

"Jeg følger ikke efter dig." Sagde jeg og trak mig lidt væk fra Zayn, mens jeg smilede for mig selv. Jeg havde været bange for ingen grund.

"Ja det ville jeg nok også sige hvis jeg fulgte efter nogen." Sagde Zayn og jeg kunne høre smilet i hans stemme. "Skal du den vej?" Spurgte han, mens han pegede i den retning han lige havde stået i. Jeg nikkede og han lagde hånden på ryggen af mig og fulgte mig ud af den mørke gyde.

"Vi skulle nødig have at du stødte ind i den gruppe drenge igen alene." Sagde han og smilede et skævt smil til mig. Jeg rystede på hovedet.

"Det er bare Scott. Han er seriøst den største idiot jeg kender. Jeg forstår ikke at alle de mennesker gider at hænge ud med ham." Sagde jeg og sukkede opgivende. Et lille grynt undslap Zayns mund og jeg kiggede forbavset på ham.

"Hvad? Må jeg nu ikke grine af noget du siger bare fordi du er en eller anden syg fan tøs, der stalker mig totalt." Sagde han og puffede til mig. Jeg kiggede på ham med løftede øjenbryn.

"Hvornår fatter du at jeg ikke er en eller anden 'syg fan tøs, der stalker dig totalt'?" Spurgte jeg og prøvede at efterligne hans stemme, selvom det ikke gik helt godt.

"Hvis du siger det tøs." Sagde han og smilede til mig. Jeg rystede på hovedet af ham og stoppede op.

"Jeg skal den her vej." Sagde jeg og pegede ned af en af de små sidegader. Zayn kiggede ned af vejen jeg pegede på og nikkede.

"Jamen. Hold dig væk fra problemer okay?" Sagde han og gik. Jeg sukkede tungt og vendte rundt på mine hæle.

"Hvis bare jeg kunne." Mumlede jeg for mig selv inden jeg gik ned af vejen i retning mod huset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...