Himmel Væv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
Reachel er 13 og skal til eksamnen, hun skal lave en medaljon, hvor alt hendes magi er i.
Men under eksamnen, falder himmel vævet ned og poren til en anden dimmension åbnes.

1Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

2. Kapitel 2 -Rundvisning

 

Vi har kørt langt nu, Angella kigger på sit ur for 10.000 gang, men klokken er kun 16:09 den store viser retter sig til 16:10, så standser toget og damen snakker igen over højtalerne: "Vi er fremme nu (kort pause) Vi bedes alle stige ud". Det var som om at toget gynget frem og tilbage, selv om det kun er denne årgang der er med.

Det er den smukkeste dal jeg nogen sinde har set, der er massere af små boder og mange små huse.

"Alkymister her over!" Er der en der råber "Witraner Her over!" Hov det er mig, Angella tager min arm og begynder at løbe over mod Witranen jeg følger automatisk med. Witranen begynder at fortælle: "Kære Witraner, jeg hedder Cleo og jeg skal være jeres vejleder, det år i er her, lad og begynde med der hvor i skal sove. I husker måske da der kom nogle papire hvor man kunne vælge, hvem man skulle dele værelse med, alle har fået deres ønsker opfyl..." Alle pigerne jubler ag glæde "eehhmm" alle tiger stille "følg efter mig".

Vi går ned gennem market hvor de andre hold er på rund visning der, her er helt fantastisk! Hvordan skal jeg nogen sinde forlade dette sted igen? Vi er vist fremme nu. Cleo taler igen: "Jeres navne står på døren" mig og Angella venter til alle er gået ind i bygningen. Man kan godt se at bygningen er gammel, men den er alligevel også ny, jeg kan ikke forklare hvorfor, men der er noget ved den.

Det er tid til rundvisningen. Vi går gennem de smalle gader, mens Cleo forklare hver eneste bod på market som hun kalder det. Vores eksamens opgave er blevet ændret, vi skal lave en medaljon hvor al ens magi kan være, og hvis man ville se fx. i sin formular bog kom det op som et honogram, sådan forklarede Cleo det i hvert fald, hun sagde også at nevioet var steget, fordi kravene blev større og større på arbejds pladserne.

Dagen går hurtigt, solen er allerede gået ned. Jeg går tilbage til mit kammer, men uden Angella, hvor hun er ved jeg ikke.

Lige så snart jeg åbner døren ind til værelset ser jeg Angella, "Hvordan kom du så hurtigt her over?" Spørger jeg, "Kan det ikke være lige meget?", hun vendte sig om så hendes ansigt blev skjult i skyggerne, jeg gik hen til vinduet, jeg kiggede op mod himmel vævet der dannede et beskyttende skjold der beskytters os mod den anden dimmension. 

Vi har kørt langt nu, Angella kigger på sit ur for 10.000 gang, men klokken er kun 16:09 den store viser retter sig til 16:10, så standser toget og damen snakker igen over højtalerne: "Vi er fremme nu (kort pause) Vi bedes alle stige ud". Det var som om at toget gynget frem og tilbage, selv om det kun er denne årgang der er med.

Det er den smukkeste dal jeg nogen sinde har set, der er massere af små boder og mange små huse.

"Alkymister her over!" Er der en der råber "Witraner Her over!" Hov det er mig, Angella tager min arm og begynder at løbe over mod Witranen jeg følger automatisk med. Witranen begynder at fortælle: "Kære Witraner, jeg hedder Cleo og jeg skal være jeres vejleder, det år i er her, lad og begynde med der hvor i skal sove. I husker måske da der kom nogle papire hvor man kunne vælge, hvem man skulle dele værelse med, alle har fået deres ønsker opfyl..." Alle pigerne jubler ag glæde "eehhmm" alle tiger stille "følg efter mig".

Vi går ned gennem market hvor de andre hold er på rund visning der, her er helt fantastisk! Hvordan skal jeg nogen sinde forlade dette sted igen? Vi er vist fremme nu. Cleo taler igen: "Jeres navne står på døren" mig og Angella venter til alle er gået ind i bygningen. Man kan godt se at bygningen er gammel, men den er alligevel også ny, jeg kan ikke forklare hvorfor, men der er noget ved den.

Det er tid til rundvisningen. Vi går gennem de smalle gader, mens Cleo forklare hver eneste bod på market som hun kalder det. Vores eksamens opgave er blevet ændret, vi skal lave en medaljon hvor al ens magi kan være, og hvis man ville se fx. i sin formular bog kom det op som et honogram, sådan forklarede Cleo det i hvert fald, hun sagde også at nevioet var steget, fordi kravene blev større og større på arbejds pladserne.

Dagen går hurtigt, solen er allerede gået ned. Jeg går tilbage til mit kammer, men uden Angella, hvor hun er ved jeg ikke.

Lige så snart jeg åbner døren ind til værelset ser jeg Angella, "Hvordan kom du så hurtigt her over?" Spørger jeg, "Kan det ikke være lige meget?", hun vendte sig om så hendes ansigt blev skjult i skyggerne, jeg gik hen til vinduet, jeg kiggede op mod himmel vævet der dannede et beskyttende skjold der beskytters os mod den anden dimmension.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...