Himmel Væv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
Reachel er 13 og skal til eksamnen, hun skal lave en medaljon, hvor alt hendes magi er i.
Men under eksamnen, falder himmel vævet ned og poren til en anden dimmension åbnes.

1Likes
0Kommentarer
191Visninger
AA

1. Kapitel 1 -Witraner

Jeg vågner en halv time før vækkeuret "Jeg kom først" siger jeg stille for mig selv og begynder at tage tøj på, jeg tager ete par lyseblå cowboy bukser, en hvid skjorte og en sweaters ud over.

Man skal lave en box med en hemmelig kode, hvor man kan putte storset alt i. Man bliver kørt ud til en hemmelig dal i tog.

jeg øver mig lidt mere på de normale formulare. Jeg er Witran det valgte jeg sidste år, det er en der udøver magi med finger spidserne. Der er også Alkymist der arbejder med trylledrikke, Hetran der bruger en tryllestav og Ulkrymist er en der bruger flyve teknik, så som at flyve på en kost eller andre ting, der er ikke grænser for hvad de får op at flyve. Jeg øver mig lidt på at udtale formularene ordenligt. Jeg har pakket min taske, jeg har pakket min skrivemaskine, ekstra tøj, formular bog, vi skulle selv lave en formular bog, den har alle de formulare jeg har hørt og praktiseret i hele min skolegang så den er ret tyk. Jeg går neden uden for at spise morgen mad.

Det var tid til at tage af sted. Alle eleverne skal mødes ved stationen. Alle kommer på samme tidspunkt kl. 12:00 toget holder her allerede, jeg står med mine forældre ligesom alle andre. Vi står i kø til at blive indskrevet som kommet i protokollen. Jeg siger farvel til min mor og far længe, da jeg er færdig gir de mig en gave den er ikke ret stor, men jeg for lige pludselig ikke rigtig lyst til at tage afsted. Jeg kigger lidt rundt, jeg kan se på de andre fra min klasse har det på samme måde, men man ville fortryde hvis man ikke kom med så jeg stiger ombord med den besked at jeg først må åbne gaven når jeg ikke kan se dem mere.

Det summer i hele toget "Reachel! Jeg har ledt efter dig" det er Angella der kalder, jeg sidder i en kupe helt for mig selv. Angella kommer ind, hun har også en ryksæk med. "Glæder du dig?" Spørger hun, jeg ved godt det er for at bryde den pinlige tavshed, men jeg svarer aligevel "Ja, gør du?" "Ja det kan du bande på!" Da Angella kom ind i klassen var hun genert og meget stille, nu er hun den mest forstyrende i klassen.

Hun har noget langt brunt hår der altid er flettet i en lang fletning som livligt svinger frem og tilbage på ryggenaf hende, et par cowboy bukser ligesom mig og en boderød skjorte.

Toget triller lige så roligt væk fra perronen, mine sommerfugle i maven bliver til små bomber der springer og skaber sig selv igen ud fra resterne af den. Jeg vinker og vinker, min mor og far vinker tilbage. Perronen bliver mindre og mindre og wupti er den væk det er alle menneskerne også.

En dame stemme lyder over højtalerne: "Der må kun udøves magi i kupeerne og alt er på eget ansvar. Der vil komme frokost til jer om lidt, efter kl. 13:00 må ingen færdes på gangene!" Angella kigger på sit armbåndsur, klokken er 12:30.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...