Der er intet nyt under solen *One Shot*

Dette er en historie, som jeg skrev i dansk, i sammenhæng med emnet noveller. Vi skulle skrive en novelle, ud fra en talemåde om solen, som vi selv valgte. Jeg valgte 'Der er intet nyt under solen' - hvilket betyder, at der ikke er sket noget nyt.
Håber I kan lide den! Konstruktiv kritik modtages med kyshånd!

1Likes
3Kommentarer
419Visninger
AA

1. Der er intet nyt under solen

Jeg når kun lige at komme ind af døren derhjemme, inden min mor står foran mig. ”Hej skat, haft en god dag?” Jeg nikker. ”Sket noget nyt?” Jeg ryster på hovedet. ”Intet nyt under solen,” svarer jeg, træder mine sko af, og går uden om hende, og op på mit værelse. Selvfølgelig er der ikke sket noget. Det er altid den gamle rutine. Sove, morgenmad, skole, middagsmad, skole, fri, hjem, lektier, aftensmad, tv, seng og sove. Om igen, dag for dag.

Jeg sidder over matematikafleveringen, og når kun lige at sætte det sidste tal på papiret, inden der bliver råbt på aftensmad. Jeg ligger lektierne væk, og trasker nedenunder.
   Spaghetti med kødsovs. Typisk.
   Jeg sætter mig, og betragter kort mine forældre spise. Så tager jeg noget pasta. ”Din fætter fra København kommer i næste uge,” siger min far dæmpet. ”Jeppe?” spørger jeg uinteresseret. ”Nej, Martin. Han er omkring to år ældre end dig,” svarer min mor. Jeg nikker, og smiler kort. Måske lidt anderledes kunne være godt…?

Ugen går langsommere end normalt. Igen den samme rutine. Men det er snart slut! For Martin kommer, og han er sjov. Jeg kan huske ham fra familiefesterne, da jeg var yngre; Han legede altid med mig og lærte mig sjofle ord.

Fredag eftermiddag, og jeg sidder, halvt står på min plads, og venter bare på at klokken ringer for sidste gang i dag.
   Martin er derhjemme - han ankom tidligere på dagen.

   Jeg flyver, som den første, op og pakker mine ting i en lynende fart. Hurtigt er jeg ude af døren og snart oppe på cyklen på vej hjem.

Jeg kommer racende ind i indkørslen og bremser, så det hviner.
   Fordøren er låst, da jeg tager i håndtaget, så jeg trækker nøglerne op af lommen og låser op. Så snart jeg er trådt ind, er huset helt dødt.
   “Mor? Far? Martin?” siger jeg halvhøjt gennem gangen.
   “Hallo?!” råber jeg lidt efter, da der er helt stille.

   Jeg sukker dybt og løber op af trapperne. Jeg smider min taske på værelset og går så en runde i hele huset. Ingen.

   En lyd fra stuen, og jeg lister derned. Tomt...

   Jeg vender mig på hælen, da fjernsynet tænder, uden jeg har gjort noget.

   “M-Martin...?” siger jeg lavt, stammende af skræk.

    Et hyl af frygt lyder fra mig, da jeg bliver løftet op i luften, af et par ukendte arme. Jeg aner ikke, hvem personen er, indtil jeg hører Martins dybe latter.

   “Ahahahahaha! Du skulle have set dig selv i hovedet, Stine!” brøler han, imens tårerne triller ned af kinderne på ham – af bare grin.

   “Du skræmte livet af mig, din møgunge!” griner jeg med ham, og skubber ham på skulderen.

   “Hov, hov! Jeg er voksen, du er barnet!” svarer han med et stort grin. “- Bare fordi du er 18, gør det dig ikke til en voksen...!” svarer jeg og griner let.

Det er aften. Martin og jeg har tilbragt størstedelen af tiden sammen. Martin har sagt, at vi skal ud og køre på hans motorcykel i aften - uden mine forældre ved det, for jeg ved, at jeg ikke får lov, hvis jeg spørger.

“Nå, hvad har jeg misset? Der kan ske meget på 3 år, ved du vel nok,” siger Martin, og tager en slurk af sin øl.

   “Der er intet nyt under solen,” svarer jeg, og tager tilsvarende en slurk af min sodavand.

   “Jaså? Bh’en med C-skål, der lå på dit gulv snakker for sig selv,” giver han igen.

   “MARTIN!” hyler jeg forarget, og giver hans overarm en lammer. Han griner. Jeg mærker mine kinder blive varme og røde.

En sjov uge med Martin var gået – med alverdens ballade, som mine forældre intet vidste om. Motorcykelture, drikke os i hegnet, ryge hash… Altså, hvad har vi ikke lavet?
   Men Martin er taget hjem igen, og har været dér en uge nu.
Og jeg keder mig bravt igen.

Jeg træder for femte gang i denne uge mine sko af, efter at være kommet hjem fra skole.
   ”Hej skat, noget nyt?” spørger min mor, og jeg ruller øjne over rutinen.
   ”Intet nyt under solen,” mumler jeg bare, og trasker op på mit værelse.
   Jeg priser mig mentalt lykkelig over, at det er fredag, og skolen ikke skal være endnu en pinsel i morgen. Der sker aldrig noget…
   Jeg keder mig.

Jeg stikker pakken i lommen, og går ud af fordøren. ”Vi ses! Jeg går en tur!” råber jeg ind af døren, før jeg lukker den.
   Så snart jeg er kommet uden for synsvidde af huset, tager jeg pakken frem, åbner den, og trækker en smøg ud. Jeg tager min lighter fra lommen, og sætter flammen til cigaretten.

  - En ny rutine er på vej…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...