A Way Out Of The Perfect Love - Justin Bieber (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
Justin og Eleanor er tilbage! Denne gang som byens sødeste par, som de fleste elsker - der er dog nogen, som hader deres forhold. Men hvad gør det, når bare romantikken er der? Justin og El behandler hinanden med omsorg og respekt. Gnisterne flyver frem og tilbage, og det er som om, at de begge er omringet af lyserøde skyer og flyvende røde hjerter. De smiler hvert minut, i takt med at de går med flettede fingre igennem byen, mens folk smiler anseligt til dem. De har det perfekte forhold. Og de hader det. De hader, at de har fundet den perfekte kærlighed, hvor alt er perfekt, og hvor de skal være perfekte og behandle hinanden som i filmene. Selv deres sexliv foregår på den romantiske måde! De vil have skænderier. De vil sidde i hver sin sofa i stuen og se tv. De vil bruge deres weekendener på at feste. De vil dyrke sex på et lokalt toilet - have et normalt forhold, uden noget som helst perfekt. Men kan de komme ud af den perfekte kærlighed? Ligesom Eleanor kom ud af det perfekte liv?

131Likes
103Kommentarer
13144Visninger
AA

2. Romantikken Er Vejen Til Perfekt Kærlighed.

 

Kapitel 1.

El's synsvinkel.

 

"Men syntes du, at jeg skal prøve at inviterer ham ud? Altså nu når han ikke nåede at gøre det i high school, den idiot", mumlede Denice en smule opgivende, i takt med at hun sukkede renoncerende.

"Nicholas betragter dig nok kun som en veninde, og ikke andet", lød det fra mig, mens jeg havde et fjollet smil fremme på mine lyserøde læber.

Denice. Hende med det bølgede, dekorative, brune hår, som alle misundte? Hende med de store, glimtende, brune øjne? Hende med c-skålen. Remember her? Ja, hun var stadig dybt forelsket i Nicholas. Ham med de skinnede krystalblå øjne, trænede krop og lysblonde hår.

Hun var dybt foragtede over, at han ikke inviterede hende ud, før high school sluttede. Og nu, når vi bare var 1 uge inde i sommerferien, begyndte hun at brokke sig over, at han ikke elskede hende og bla bla bla.

"Men så må jeg bare få ham til at føle anderledes for mig?", forslog hun meget alvorsfuldt, mens hele hendes krop pludselig pustede brat op, da vi sad i min seng og snakkede.

"Men er det ikke det, som du har forsøgt i 4 år?", spurgte jeg med et øjenbryn i vejret, i mens jeg prøvede at gennemskue hendes lille glæde inde i hende - hun elskede at snakke om Nicholas. Det gjorde hende spændt og fik en helt speciel begejstring frem i hende.

"Jo, men...", hun stoppede sig selv og kiggede med et lille smil ned i mit grønne, silke sengetæppe. Det lignede, at hun så noget for sig - hun så drømmende ud i hvert fald. "Jeg vil forsøge mere".

Jeg sukkede tungt ud i luften og lagde min arm på hendes skulder, i takt med at jeg prøvede at virke bare en smule seriøs. Jeg var nok ikke den bedste til seriøse og alvorlige emner, normalt begyndte jeg bare at grine.

"Måske er Nicholas ikke ude efter en kæreste", lød det fra mine læber af. "Han er jo ikke ligefrem typen, der finder en kæreste", sagde jeg skrapt og sikkert.

"Det var Justin jo heller ikke", hørte jeg hende sige spydigt, mens hun trak på skulderne og smilede sødt til mig.

Der fik hun mig. Eller faktisk fik de fleste mig ved Justin. Jeg var normalt den veninde, som fik mine veninder til at lade være med at date de forkerte typer, og så ville jeg for eksempel sige: han virker ikke som en belejlig eller fornuftig type for dig. Og deres svar ville altid være lidt af det her: det er Justin jo heller ikke.

Det var ikke nemt længere.

"Nej, du har ret", sagde jeg sukkende og fjernede min hånd fra hendes skulder. Jeg ville gerne fortælle hende, at Nicholas var anderledes. Han var mere krævende, og jeg var bange for, at Denice ikke stillede godt nok op til de krav - og hvordan skulle jeg fortælle hende det?

Hun var en smuk pige, der havde den gode pakke, som de fleste drenge var mere end interesseret i. Problemet var bare, at Nicholas nok gerne vil have en pige, der også havde en intelligent hjerne – og hvordan i alverden skulle jeg forklare det på en ordentlig måde, der ikke fik hende til at græde?

"Så, måske skulle jeg inviterer ham ud? Hvad syntes du?", det var et af de sværeste spørgsmål, jeg længe havde fået.

Hvorfor?

Fordi jeg gerne ville svare, at hun ikke skulle gøre det. Men det vil føre til en masse andre spørgsmål, der måske ville føre hen til endnu besværligere spørgsmål, som jeg vil have meget svært ved at svare på. Okay, forvirrende, men pointen var, at jeg ikke vil svare på hendes spørgsmål. Og jeg havde håbet på, at min mor kom løbende ind af døren og råbte: Huset brænder….så jeg slap for det.

"Altså...", mumlede jeg for mig selv og kiggede dybt ind i hendes brune øjne, der glimtede af glæde. "Jeg er bare bange for, at du bliver såret", sagde jeg bestemt og tog fat i hendes hænder, så vi holdte i hånden - det hjalp en smule på min nervøsitet, og måske fik det hende til at være forstående.

"Hvorfor skulle jeg blive såret?", hun hævede øjenbrynene en smule og hendes forvirrende og fortvivlende blik gjorde mig dårlig.

"Hvis nu han sagde nej?", lød det meget lavt fra mine læber af. Hendes lille smil forsvandt helt væk og et såret blik dukkede op i stedet.

"Hvorfor skulle han sige nej?", se, det var lige præcis det, som jeg mente med flere spørgsmål, der førte til flere spørgsmål, som jeg ikke vil svare på.

"Det ved jeg ikke. Det er jo en mulighed", jeg trak lidt på skulderne, i takt med at jeg så hende nikke forstående og puste luft ud af hendes mund.

"Okay, jeg tænker over det", lød det fastbesluttet fra hende. Hun så ellers så glad ud, men pludselig fik hun et tænkende udtryk. "Hvordan mødte du egentlig Nicholas?".

"Hvad mener du?", det spørgsmål kom bare brasende ud af mine læber uden tilladelse. Men jeg havde ikke forventet det spørgsmål fra hende, og jeg kunne ikke lide svaret på det.

"Altså, du kendte Nicholas før os alle sammen, så hvordan mødte du ham?", spurgte hun med et lille roligt smil.

Hun så helt rolig ud, mens jeg fakede et smil. Hun var en af mine bedste veninder, og jeg kunne ikke fortælle hende sandheden. Jeg kunne ikke fortælle hende, at jeg havde haft sex med ham - det var sådan vi mødtes.

"Hvorfor kom du pludselig i tanke om det?", fik jeg spurgt, da jeg syntes, at det var en smule besynderligt, at det spørgsmål strejfede hendes tanker.

"Fordi vi snakker om ham", svarede hun grinede og kiggede dumt på mig. "Så, hvordan?" 

"Altså...øhm..", jeg kløede mig forvirret i håret, mens jeg lavede nervøs trak og så usikker ud. Jeg sukkede en smule og kiggede på hende igen, hvor hun pludselig lignede en, der havde fundet svaret på et svært matematikspørgsmål.

"Det har du ikke, vel?", spurgte hun pludselig ud af den blå luft, i takt med at hun sad med åben mund og så chokeret ud.

"Hvad har jeg ikke?", var jeg virkelig så åbenlys? Kunne hun virkelig se på mig, hvad jeg havde gjort?

"Jeg kender dig", der blev helt stille inde på mit værelse, så jeg nærmest kunne høre Victor lege inden ved siden af. "Hver gang en fremmede pige kommer over til dig for at spørge, om du har haft sex med deres kærester, laver du altid de trak".

"Denice, jeg", - "Har du haft sex med Nicholas?", afbrød hun, mens hendes rasende øjne kiggede direkte ind i mine tilgivende øjne.

"Det var et uheld", sagde jeg hurtigt i panik. Jeg betragtede hver bevægelse hun lavede med ansigtet, hendes hænder og hendes øjne - hun var sur, nej, hun var rasende.

"Et uheld?", gentog hun hårdt. "Du har vidst lige siden vi mødte, at jeg var pisse forelsket i ham, og så knalder du ham?", jeg følte mig meget lille og bange. Jeg havde håbet, at denne dag aldrig kom. Men jeg tog fejl.

"Denice, jeg er ked af det", prøvede jeg, men det så ikke ud som om, at mine ord betød noget for hende.

"Det havde jeg aldrig troet om dig", hun rejste sig op i en hurtig bevægelse, og med et vendte hun sig om og kiggede skuffende på mig. "Og jeg var faktisk begyndt at kunne lide sig som en rigtig ven, og ikke falsk", med de ord snubbede hun surt hendes lille lyserøde taske, og så smuttede hun ud af døren og smækkede den i med et brag.

Jeg faldt langsomt tilbage i min seng, og det føltes som en evighed at falde tilbage på mine dejlige puder. Jeg lå og kiggede op i ingenting, mens jeg hørte en bildør lukke hårdt i, og bilen køre væk i en fart. Jeg kunne ikke fatte det, som der lige var sket.

 

"Skat, er du okay", min mor kom listende ind på mit værelse, efter hun havde åbnet døren lige så stille.

Hun kom forbi alle papkasserne, som indeholdte alle mine ting, der skulle flyttes senere i dag. Det var derfor, at Denice var her, fordi jeg skulle sige farvel.

Mine forældre havde fundet en fed lejlighed inde i byen, som var 1 time væk herfra i bil. Jeg skulle sige farvel til alle mine veninder i dag, men fordi Denice ikke kunne senere, så måtte vi gøre det nu. Men det endte ikke godt.

Sikke et farvel.

"Jeg hørte Denice smække med døren, har i skændes?", spurgte hun, efter hun havde sat sig ned på sengekanten.

Efter jeg var flyttet hjem igen for 1 uge siden, havde min mor været så sød ved mig. Både min mor og far ville have mig hjem igen, men da jeg fortalte dem, at Justin og jeg flyttede til byen, forsvandt deres håb om at få deres datter hjem igen. 

"Ja, men vi bliver gode veninder igen", røg det meget bestemt ud af mig, mens jeg havde et stort smil fremme på mine læber. "Det gør vi altid".

"Ja, i skulle nødig blive uvenner nu, før du flytter væk", sagde hun bekymrede og aede min arm stille.

Min mor var bekymret for, at jeg ville glemme alle menneskerne herhjemme. Hun var bange for, at jeg vil forsømme mine veninder, venner og måske endda familiemedlemmer. Men jeg forsikrede hende om, at jeg aldrig i mit liv ville gøre det.

"Nej, men alt skal nok blive godt", fastslog jeg.

Men jeg var usikker. Kunne alt blive godt igen? Det var jo ikke bare et skænderi, det var en stor hemmelighed, der kom ud - en hemmelighed, som ikke burde komme ud. Jeg tvivlede meget på, at hun ville tilgive mig igen.

Hvad skulle jeg gøre?

 

¤¤..¤¤

 

"Og så skred hun bare?", spurgte Justin forundrende, mens han bar en anselig papkasse op af den elegante og brede trappe.

Mine forældre insisterede på at betale for lejligheden, og de insisterede også på, at de skulle vælge den, så de var sikre på, at deres datter boede et ordentligt sted. Så, den lejlighed Justin og jeg havde fundet sammen - for 1 uge siden -, måtte vi takke nej til, da mine forældre havde fundet en meget bedre en til os.

Vi var selvfølgelig kun frydefulde for det.

"Ja, og hun var pisse sur", vi kom ind af den hvide dør med guld håndtag og markerede mønstre i guld, som var i siderne af døren - den var nu meget pæn og aristokratisk. Vi trådte direkte ind i en gang, som allerede var fint indrettet.

"Hvorfor blev hun sur? Det fortalte du mig ikke?", spurgte han undrende, da han havde stilet papkassen fra sig. Han så en smule forpustet ud, men det var klart, da han havde båret den papkasse hele vejen herop på 1. sal – okay, jeg fik det til at lyde som om, at det ikke var langt. Men med den tunge papkasse var det langt.

Jeg fortalte kun Justin, at hun skred, fordi vi havde et skænderi. Jeg stod lidt i gangen og tænkte lidt over det. Det var 4 timer siden, at hun skred ud af døren og smækkede den efter sig. Hun havde ikke kontaktet mig siden, og jeg havde både skrevet og ringet.

"Okay, er det så slemt, at du ikke engang kan sige det?", spurgte han grinede, i takt med at han gik over og holdte blidt om mig.

"Hun er dybt forelsket i Nicholas, og hun fandt du af, at jeg havde haft sex med ham", sagde jeg sukkede og bankede mit hoved blidt ind i hans bryst.

"Nåh, det er da ikke så galt", lød det overraskende fra Justin, mens han aede mit brune hår. "Så længe hun ikke var sammen med ham dengang eller nu".

Jeg kiggede dumt op på ham, mens jeg ville have, at han fjernede det selvglade smil. Jeg gik lidt væk fra ham, i takt med at jeg havde et trist udryk i ansigtet.

"Du forstår det ikke", jeg sukkede irriteret ud i luften og gik ind i stuen, hvor jeg derefter trådte ind i vores perfekte soveværelse, der kom efter stuen.

Jeg satte mig på sengekanten af vores nye seng, der blev købt for 2 dage siden og sat op i lejligheden. Den første nat, hvor vi skulle sove i den, var i nat. Og jeg kunne ikke vente.

"Okay, forklar, så prøver jeg at forstå", sagde han, efter han havde sat sig ned ved siden af mig og lagt armen rundt om mig.

"Jeg fortalte hende det ikke, efter det var sket, og os piger hader, når vi holder noget hemmeligt for hinanden", forklarede jeg, så han endelig kunne forstå, hvorfor det var sådan et stort problem. "Og hun er død forelsket i ham - der behøver ikke være flere grunde".

"Jeg kunne prøve at spørge indtil hende, når jeg er sammen med Nicholas igen?", forslog han. Jeg kiggede op på ham med interessante øjne. "Hvis han inviterer hende ud, så tilgiver hun dig nok, fordi du på en måde hjalp".

"Du er den bedste", sagde jeg og kyssede ham på munden, mens jeg holdte om hans perfekt markeret hoved, der havde det dejligste og blødeste hår rundt om det. Jeg var glad for, at jeg kunne kysse Justin, når jeg ville – hans læber var magiske, fordi de kastede en fortryllelse på mig.

"Du er den bedste", rettede han mig, da vi havde trukket os fra hinanden. Vi sad og smilede lidt til hinanden, i takt med at vi sad i vores nye soveværelse, som skulle invaderes i aften.

"Jeg elsker dig", lød det lavt fra mig af. Men jeg kunne heller ikke rigtig tale så højt, da vi sad helt tætte på hinanden, så vores næser ramte hinanden.

"Jeg elsker også dig", hviskede han og kyssede mig på munden. Hans læber havde overhoved ikke forandret sig, og når han kyssede mig, føltes det som det første kys, og det elskede jeg.

"Nå, vi har faktisk travlt. Vi har en hel lejlighed, der skal fyldes ud", sagde Justin, mens han kiggede lidt rundt.

Lejligheden var indrettet med møbler, men ikke pyntgenstande, så det skulle vi selv klare. Men det var nok heller ikke så slemt. Justin kunne finde ud af, hvordan man borede et hul i vægen, og jeg vidste, hvor vores ting skulle hænge.

Det kunne kun blive perfekt

 

¤¤..¤¤

 

"Wow, det klarede vi vidst meget godt", lød det meget stolt fra Justin, mens han stod og kiggede på en hylde, som han lige havde boret op med boremaskinen i hånden og lignede en håndværker - jeg måtte indrømme, at det var ret frækt.

"Ja, jeg er glad for, at du kan bruge den der", sagde jeg med et lille grin og kiggede ned på boremaskinen, som han pludselig tog op til brysthøjden, så vi bedre kunne se den.

"Jeg aner ikke, hvor jeg har det fra. Jeg har aldrig boret noget i mit liv", hørte jeg ham sige, i takt med små grin undslap fra hans læber. Jeg kunne heller ikke lade være med at grine lidt med ham. "Men du er da også skide god til at vide, hvor tingene skal være".

Jeg kiggede dumt på ham, da jeg syntes, det var dumdristigt at sammenligne hans hårde arbejde med min sjove opgave.

"Jeg mener, sådan noget kunne jeg bruge flere timer på, mens du bare bruger 2 minutter", Komplimenterede han med et imponerende udtryk i ansigtet.

"Jeg plejede at hjælpe min mor med at indrette", forklarede jeg med et lille smil. Jeg elskede faktisk at indrette rum, og det havde jeg gjort hele mit liv.

"Du burde få et job, hvor du gør sådan noget", fastbesluttede han med et bestemt blik, som virkelig fastslog, at han var yderst alvorlig.

"Det kunne være fedt. Men det tror jeg nu ikke", sagde jeg sukkende og kiggede på Justins fortvivlende øjne - sådan et job var udelukket i min familie. "Forresten, så er der en af os, som skal have et arbejde, det sagde min far".

"Og du regner med, at den 'ene' er mig?", spurgte han grinende og lagde boremaskinen fra sig ved at stille den i vindueskammen, der havde udsigt ud over storbyen.

Det var vildt fedt, at vi boede midt i storbyen. Vi boede ovenpå alle de fede butikker, og lige om hjørnet til de bedste cafeer. Det kunne ikke være bedre. Seattle, var en af de fedeste byer i verden, og det var ikke en holdning, men fakta.

"Ja!", sagde jeg, som om at der overhoved ikke kunne blive en diskussion ud af det. Aldrig i mit liv, havde jeg arbejdet, og jeg skulle da ikke begynd nu.

Dengang hvor pigerne fra min årgang skulle tjene penge til en udflugt til New York, lavede vi en bilvask. Men om jeg gad stå og blote foran fremmede mænd iført en masse sæbe og vand overalt på min krop, i takt med at jeg vaskede deres beskidte bil? Hell No. Jeg stod i min fine bikini og lakkerede negle, mens jeg flirtede med dem - det var mere min stil.

"Okay, så finder jeg et job", sagde han smilende, som om at det ikke var et problem for ham.

Han gik tættere på mig, i takt med at han havde et kærligt blik rettet på mig. Jeg elskede virkelig det blik. Han holdte blidt rundt om mig, mens hans smukke brune øjne kiggede ind i mine.

"Jeg tror, jeg så en cafe søge en medarbejde, da vi kørte herhen", hviskede han til mig, da vi stod så tæt på hinandens læber, at en af os bare skulle lave et lille skub, og vi ville ramme hinandens læber og kysse.

"Det lyder lovende", sagde jeg smågrinende og lagde mit hoved på hans bryst, mens jeg kiggede ud af vinduet, hvor vi havde udsigt til en meget stor glasbygning, så jeg nærmest kunne se mig selv i dens glas.

Men hvis jeg gik helt hen til vinduet og kiggede ned, ville jeg se de mange biler, der holdte i kø og dyttede højlydt - jeg fattede ikke, hvorfor bilister dyttede, når de holdte i kø, det hjalp jo ikke?

"Men det gør jeg i morgen, efter vi har spist morgenmad", forklarede han bestemt, og der var ingen mulighed for, at lave om på hans lille plan.

Det var også en ting, der var ændret omkring Justin. Han var blevet en smule mere moden, efter vi var kommet sammen. Og hans liv var ikke så rodet mere, eller det troede jeg i hvert fald ikke, at det var. Man kunne aldrig vide med ham.

"Det lyder godt", jeg gik væk fra ham, da jeg pludselig fik en voldsom smerte i min mave. "Jeg er vild sulten", sagde jeg smilende.

"Skal vi ikke bestille en pizza?", spurgte han bare sådan. Hvis han vidste, at jeg aldrig fik mad fra sådan et sted, ville han nok spørge mere forsigtigt. Men han spurgte bare som om, at det var normalt at bestille pizza - og for mig var det overhoved ikke normalt.

"Øhm", lød det usikkert fra mig selv. "Det kan vi godt", sagde jeg smilende til ham. Jeg gad ikke lave mad, og han gad sikkert heller ikke, så hvorfor ikke bare spise pizza? Selvom det var meget usædvanligt for mig

"Okay, jeg ringer lige til et godt sted", sagde han som om, at han havde prøvet alle pizzeriaer i hele byen og derfor kunne fortælle, hvilket af dem var bedst. Men det undrende mig ikke så meget, at Justin var en, som spiste pizza tit.

Mens han ringede til pizzamanden, gik jeg lidt rundt i vores nye, indrettede lejlighed, som ikke kunne være mere perfekt.

Den kostede 8.000 kroner om måneden, men heldigvis betalte mine forældre halvdelen, den anden halvdel skulle vi selv betale, da vi også skulle prøve at klare os selv. Det var derfor, at Justin skulle have et job, ellers havde vi sku ikke råd til det.

Alt, i lejligheden var fordelagtigt og moderen. Og det føltes ikke helt som om, vi havde gjort ufatteligt meget i lejligheden. Den var malet, der var lækre møbler, fint amerikansk køleskab, køkkenborde, opvaskemaskine og alt det, som hørte til en lejlighed.

"Så er pizzaen bestilt, og den er her om 15 minutter", sagde Justin glad, da han dukkede op i spisestuen, hvor jeg nu befandt mig.

"Det lyder godt", sagde jeg og vendte mig om, så jeg kunne se Justins glade smil blive større af at se mit. 

 

15 minutter senere. 

 

Det havde lige ringet på døren, og Justin gik med det samme ud og hentede pizzaen, som vi havde ventet på i 15 minutter.

Jeg sad inde ved spisebordet, som var fint dækket op. Og når jeg mener fint, mener jeg virkelig fint og fornemt.

Justin fortalte mig, at jeg overdrev, da jeg begyndte at dække bord med hvide tallerkner, hvor der var markeret et lille mønster inde i midten. Og da jeg lagde en ferskenfarvet serviet på tallerken, begyndte han at grine.

Jeg vidste ikke helt hvorfor, og jeg prøvede stadig at regne det ud. Det så da pænt ud? Jeg kiggede lidt rundt på bordet, som var dækket med en flot dug, der havde en blid, hvid farve. Og blomsterne som stod på midten af bordet, pyntede da også en del? Lysstagerne med stearinlys i, fik rummet til at lyse lidt op, da jeg havde slukket alt det elektriske lys, så vi kunne få en god stemning.  

Jeg gættede bare på, at man ikke spiste fint, når man spiste pizza. Men Justin kunne ikke ændre alt ved mig.

"Så er der lækker pizza", lød det glad fra Justin, da han dukkede op foran mig med en stor papkasse, hvor der stod: Melos' pizza.

"Okay, bare stil den for enden af bordet, så kan vi tage derfra", sagde jeg smilende til ham, men mine ord fik ham til at hæve hans øjenbryn en smule, som om at jeg var dum eller noget.

"Skal vi gå hele vejen derhen for at....", han stoppede sig selv, mens han var i gang med at sige noget, som virkede en smule negativt. "Det er lige meget, jeg stiller den, hvor du vil".

Han gik hen og stilede den for enden af bordet, ligesom jeg ville have det. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så ville jeg tro, at Justin havde regnet med, at vi sad inde på sofaen, inde i stuen og spiste uden tallerkener og alt det her fine noget.

Men han måtte tro om igen.

"Vil du have et stykke?", spurgte han sødt og rakte ud efter min tallerken. Jeg kiggede smilende på ham, da han stod der med en kniv i hånden - lidt dramatisk.

"Ja, tak", svarede jeg og rakte ham min tallerken, hvor han lagde et stort stykke pizza på, hvor der var skinke, ost, tomater og kylling på.

Efter han havde givet ham selv et stykke, satte han sig overfor mig og spiste. De små stearinlys omkring os, var det eneste lys, som vi havde - jeg elskede det, det bragte sådan en god stemning frem. 

Jeg smagte på pizzaen, mens jeg nød smagen af den. Jeg havde ikke fået pizza i lang tid, og jeg havde nærmest glemt, hvordan den smagte.

Justin lignede også en, der elskede den pizza. Han spiste uden kniv og gaffel, men med hænderne. Jeg syntes, at var en smule klamt, men jeg gættede på, at jeg heller ikke kunne ændre alt ved ham. 

 

¤¤..¤¤

 

"Skal vi ikke gå i seng?", hørte jeg en lav, hæs stemme spørge mig om, i takt med at ejeren til stemmen holdte rundt om min krop, mens vi lå i sofaen sammen.

"Men der er der ikke noget TV?", spurgte jeg og skar en grimasse, der udtrykkende meget forvirringen, og jeg hentydede en smule til, at jeg bare ville ligge i hans arme og se tv.

"Nej, det er rigtig nok", indrømmede han og grinede en smule. "Men der er en god seng?", sagde han med en fristende stemme, og nu vidste jeg pludselig, hvor han ville hen med det her.

"Og hvad ville du dog i den gode seng?", spurgte jeg drillende, i takt med at jeg havde et skævt smil fremme. Han sukkede lidt, mens han grinede skuffet og irriteret - han hadede, når jeg opførte mig sådan. Men jeg fandt det sjovt.

"Det ved du udemærket godt", lød det fra ham. Han kyssede mig i håret, og jeg elskede, når han gjorde det. "Så, skal vi?".

Nu når emnet var her - sex. Så kom jeg pludselig i tanke om, at det var flere dage siden, at vi havde elsket i en seng, faktisk havde vi slet ikke haft sex nogen steder i flere dage - og for et nyforelsket par var det langt tid.

"Jeg ved, at det kommer til at lyde en smule underligt", startede jeg ud med, i takt med at jeg lavede en undrende grimasse. "Men jeg har ikke lyst".

Det chokeret mig. Og det overraskede sikkert også Justin. Men den lyst, som der normalt var der, var der ikke.

"Har du ikke lyst til mig?", spurgte han med et grin, men jeg kunne sagtens høre alvoren i hans stemme. Jeg kiggede alvorligt op på ham, i takt med at jeg sukkede højlydt.

"Jeg har bare ikke lysten, lige nu", svarede jeg bestemt, og jeg kunne nemt se skuffelsen i hans øjne. Men han forstod det vel? For vores forhold var jo ikke baseret på sex.

"Okay, det er okay", sagde han usikkert, og jeg tvivlede på, om han fortalte mig sandheden. Han var skuffet, sikkert også foragtet - og måske en smule sur?

"Jeg er ked af det", jeg rejste mig op og kiggede tilgivende på ham. Han smilende sødt til mig, og det gav virkelig en lettelse i mit hjerte. "Jeg går lige i bad".

"Okay, skynd dig tilbage", sagde han smilende og bestemt til mig. Jeg nikkede bare, i takt med at jeg prøvede at få et lille smil frem - men det var svært, fordi jeg følte, at jeg havde ødelagt hans aften.

 

Jeg gik ud på badeværelset, som var - ligesom alle de andre rum i lejligheden - luksuøs. Der var både brusekabine, badekar og spa - kan du nu forstå, at det virkelig er luksuøst, som jeg mener? Jeg elskede det.

Jeg tændte for bruseren og anbragte mig foran spejlet, i takt med at jeg kiggede på mig selv. Mit lange brune hår sad oppe i en hestehale, og den fik mig til at se så ucharmerende ud. Tænk at Justin gad se på mig, når jeg så sådan ud? Ingen makeup, grim hestehale og joggingtøj? Jeg gad mig ikke engang selv.

Jeg smed alt mit tøj og smuttede ind under det lune vand, der langsomt havde ændret sig fra kold vand til varm. Jeg følte vandet glide ned af min krop, og jeg elskede tanken om, at det gjorde mig ren.

Jeg fandt shampooen og gik straks i gang med at vaske mit hår. Ikke kun for Justins skyld, men også min egen. Jeg hadede, når jeg følte mig beskidt. Og jeg elskede, når mit hår duftede godt - Justin elskede, når mit hår duftede. Han kyssede tit mit hår, og derved duftede han også til det. 

Jeg tog mit hår til siden og mærkede det dejlige vand glide ned af skulderenn og ryggen. Det fik mig til at tænke på, når Justin kyssede min skuldre, og ryg, når vi lå og hyggede i sengen. Hans små søde kys? Det nød jeg virkelig. 

Hvad mon han lavede? Jeg fortrød faktisk, at jeg smuttede i bad, fordi jeg gerne ville være sammen med ham. Jeg orkede faktisk ikke bad. Jeg ville hellere sidde foran fjernsynet, i hans arme og se en god film, mens han aede min arm stille. 

Da shampooen var ude af mit hår, trådte jeg ud af badet og mærkede kulden angribe min krop, men heldigvis fandt jeg et hvidt håndklæde, som jeg tog om min krop. Derefter fandt jeg endnu et hvidt håndklæde, som jeg tørrede mit hår med. Jeg tørrede det godt og grundigt og smed håndklædet i vasketøjskurven.

Jeg kiggede lidt rundt på badeværelset, som var forfærdeligt stort. Jeg kunne tydelig mærke gulvvarmen, da mine fødder kunne føle varme. 

Jeg bemærkede pludselig, at jeg havde lagt min lyslilla natkjole på bordet, hvor der skulle være vasketøj og sådan. Jeg kom brat i tanke om, at det var fordi, at jeg skulle vaske den lige med det samme, da vi ankom her tidligere, og efter jeg havde vasket den, lagde jeg den der.

Justin vil blive så tændt, hvis jeg kom i den kjole - bare ærgerligt, at jeg ikke havde lyst til sex lige nu, specielt fordi, at Justin virkede en del liderlig. Men det var jo ikke noget nyt. 

Jeg smed håndklædet og tog min natkjole på, som selvfølgelig var kort og fræk - Justin var med til at vælge den, og han var solgt, da vi begge så den i butikken.

Jeg kunne tydelig huske, at damen ved kassen, fniste småligt til os, da Justin skulle betale den. Ja, hun vidste da udemærket godt, hvem der fik mest glæde af den.  

Jeg kiggede på mig selv i spejlet, igen. Denne gang var mit lange brune hår nede, og det var en smule vådt, men ikke så vådt, at det dryppede. Jeg fik et tilfreds smil på læben, da jeg så mig selv - jeg var tilfreds. Og jeg havde ikke engang makeup på.

Jeg sukkede en smule og trådte ud af badeværelset. Og til min store overraskelse, virkede alt anderledes, da jeg kom ud.

Der var helt mørkt, og der var ingen lyd fra fjernsynet? Noget sagde mig, at Justin var gået i seng. Jeg sukkede endnu engang og gik mod soveværelset, hvor jeg ville skælde ham ud, fordi han bare var gået i seng, bare sådan.

Han kunne da godt have ventet med at gå i seng til, jeg var færdig ude på badeværeset? Nogen gange var han simpelthen så irriterende! 

Jeg åbnede døren hårdt til soveværelse og trådte ind med et surt ansigtsudtryk. Men jeg kom ind til noget uventet, som straks fik mit udtryk til at ændre sig til overrasket. 

Hele min krop var gået i stå, da jeg så de mange stearinlys lyse rummet op. Der var nok 50 små lys rundt i rummet - i vindueskammen, på kommoden og på natbordet - og det bragte en god og romantisk stemning op. En lav melodi spillede fra Justins højtalere, og hvis jeg lyttede godt efter, ville jeg kunne høre, at det var vores sang - Can You Feel The Love Tonight med Elton John. 

Det var en sindssyg gammel sang, men det var den første sang, som Justin og jeg dansede langsomt til - og det var så romantisk, at vi valgte, at denne sang skulle være vores. 

Jeg lukkede stille døren bag mig og kiggede med et stort smil rundt. Aldrig havde jeg fået sådan en stor overraskelse, og den gjorde mig glad. Jeg følte endelig, at der var en person, som elskede mig nok til at give mig en stor og mindefuld overraskelse.

"Kan du lide det?", spurgte en lav stemme. Stemmen tilhørte selvfølgelig Justin, den dreng, som havde hjerte nok til at gøre alt det her.

Jeg kiggede over på ham, og han stod i dørkarmen til vores toilet, og han var iført sorte underbukser. Jeg kunne ikke lade være med at smile over ham.

Han gjorde det ikke kun for mig, men også for ham selv og hans lyster - hvilket var en smule egoistisk. Men.... han havde brugt en del tid på at tænde alle de lys og anbringe dem. Var han ikke den bedste?

"Jeg tror min lyst steg en smule", lød det fra mine læber, da Justin nærmede sig med små skridt.Det var tydeligt, at min sætning gjorde ham glad. 

Jeg havde vænnede mig til hans krop, men mit hjerte hamrede stadig, når jeg så den. Han havde en lækker markeret mave, som jeg kunne glo på i timevis. Og jeg var skam ikke den eneste, som gloede – specielt ikke, når vi var på stranden.

Da han kom over til mig, greb han fat om mig og kyssede mig heftigt, mens et smil bredte sig på begge vores læber.

Det her var perfekt kærlighed. Lige meget hvad folk sagde, så vidste jeg, at vi havde fundet det, som de fleste ledte efter. 

 

¤ ¤ ¤

 

Velkommen tilbage kære læsere.

 

Det her var første kapitel til a way out of the perfect love, og jeg håber, at i elskede det. Jeg er super glad for, at i giver 2'eren en chance.

 

Og i må meget gerne like den her og skrive en kommentar - skriv hvad i syntes om den og sådan. 

 

Som i nok har fundet ud af, så er det pretty seriøst det med Justin og Eleanor, og alt virker godt - lige bortset fra det med Denice. 

Men alt er ikke, som det ser ud til - og det kommer i også til at indse i næste kapitel. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...