A Way Out Of The Perfect Love - Justin Bieber (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
Justin og Eleanor er tilbage! Denne gang som byens sødeste par, som de fleste elsker - der er dog nogen, som hader deres forhold. Men hvad gør det, når bare romantikken er der? Justin og El behandler hinanden med omsorg og respekt. Gnisterne flyver frem og tilbage, og det er som om, at de begge er omringet af lyserøde skyer og flyvende røde hjerter. De smiler hvert minut, i takt med at de går med flettede fingre igennem byen, mens folk smiler anseligt til dem. De har det perfekte forhold. Og de hader det. De hader, at de har fundet den perfekte kærlighed, hvor alt er perfekt, og hvor de skal være perfekte og behandle hinanden som i filmene. Selv deres sexliv foregår på den romantiske måde! De vil have skænderier. De vil sidde i hver sin sofa i stuen og se tv. De vil bruge deres weekendener på at feste. De vil dyrke sex på et lokalt toilet - have et normalt forhold, uden noget som helst perfekt. Men kan de komme ud af den perfekte kærlighed? Ligesom Eleanor kom ud af det perfekte liv?

131Likes
102Kommentarer
13399Visninger
AA

6. Besøg Hos Onkel John Og En Hemmelighed Kommer Ud.

 

Kapitel 5.

Eleanors synsvinkel. 

 

Da Justin fortalte mig, at han havde aftalt med min onkel, at vi skulle besøge ham og hans familie den næste dag, blev jeg skuffet. Jeg havde regnet med, at Justin ville have snakket med mig før, han lavede planer. Sådan fungere et parforhold da, gjorde det ikke?

Det var nu ikke fordi, at jeg hadede at være der. Min onkel boede i et sindssygt stort hus in the middle of nowhere, sammen med hans kone – hende kunne jeg virkelig ikke fordrage, så snobbede og bitchede. De havde 3 børn sammen, og 2 af dem var gode nok – Martin og Peter. Men så var der Jessica, og hvis Justin havde vidst, hvem Johns datter i virkeligheden var, havde han nok overvejet det en smule mere – for Justin havde haft sex med hende. På et toilet. I forsamlingshuset. For mindre end måned siden.

Men bortset fra det, glædede jeg mig. Vejret var skønt og roligt. Solen skinnede, og der var ikke en vind i miles omkreds. Så det kunne da kun blive hyggeligt.

Jeg sad med hånden ud af vinduet, i takt med at mit hår flagrede ud til alle sider – jeg elskede, at vores bil ikke havde noget tag, det gjorde det meget sjovere at gøre bil om sommeren. Heldigt for mig, havde jeg taget mine sorte solbriller med, så jeg kunne beskytte mine øjne for solen og dens stærke stråler.

Justin sad afslappet ved siden af mig, mens hans øjne også blev beskyttet af hans sorte solbriller, i takt med at han havde et stort smil fremme på hans læber – han elskede også, når vinden legede med hans hår. Man følte sig så levende.

’’Aner du overhoved hvor du kører hen?’’, spurgte jeg ham grinende, mens jeg kiggede på ham. Der undslap et par grin fra hans læber, da jeg sagde det.

’’Jeg kender stedet en smule – så jeg ved nogenlunde godt, hvor jeg kører hen’’, svarede han bestemt med et sødt smil.

Justin mødte på arbejde klokken 10 og fik fri klokken 13:30, så han havde arbejdet i 3 timer og 30 minutter – jeg syntes, det lød sundssygt hårdt og langt tid. Men Justin var faktisk såret over, at han skulle have fri tidligere i dag – på hans anden dag. Men sådan var det jo, når man lavede planer uden at tænke sig om.

’’Du kører også den rigtige vej, men jeg skulle bare være sikker’’, konkluderede jeg med et øjenbryn i vejret. Mange syntes, at vejen ud til min onkel var indviklet, fordi hans hus lå så langt væk fra alting – men vejen til hans hus, var en af de ruter, som jeg aldrig ville glemme.

’’Hvor er du ond’’, sagde han kækt og grinede en smule. Ja, han havde kendt mig i lang tid, han burde vide, at jeg var en person, som testede andre.

’’Du kender mig’’, lød det fraværende fra mine læber af, i takt med at jeg kiggede ud på marken, som så så stille og rolig ud – man kunne godt se og høre, at vi var på landet og langt væk fra alting.

Da jeg var yngre, legede jeg altid på marken med Martin og Jessica, men ikke Peter, fordi den gang var han kun 7 år, og efter hans forældres meninger, var han ikke gammel nok til at lege i markerne. Men jeg legede med Martin og Jessica, og vi havde det så sjovt. Men med tiden voksede vi fra hinanden, og den lille uskyldige Jessica, voksede op og blev til en billig tøs – trist.

Nogen gange savnede jeg bare den tid, hvor jeg legede og legede i livet på en umoden og barnlig måde – jeg snakkede dårlig nok med mine kusiner og fætre nu. Vi snakkede sammen, men ikke så meget som, da vi var yngre.

’’Er det dét hus?’’, spurgte Justin mig overrasket, da vi nærmede os et kæmpe hus, der sikkert godt kunne gå ud fra at være et gods – måske endda et slot.

’’Yup’’, svarede jeg kort og kiggede på huset. Jeg var engang sindssyg misundelig på mine fætre og min kusine, fordi de boede i sådan et hus – nu var jeg bare lykkelig for, at jeg boede tættere på byen end dem. Det sted, hvor jeg boede før (Altså, hos mine forældre) var ikke centrum, men der var da et par butikker, og Seattle centrum lå ’kun’ en time væk, hvor det lå 1 time og 30 minutter herfra. 

’’Wow, jeg tror aldrig, at jeg har set noget større’’, mumlede han svagt, i takt med at hans solbriller var ved at falde af, fordi han var så chokeret over huset.

’’Det har jeg’’, sagde jeg spydigt og frækt, mens jeg kiggede ned på Justins skød – det skulle være en hentydning, og en god og stor en.

’’Hahahaha’’, lød det ironisk fra ham af, mens han kiggede kort på mig.

Jeg smilede bare, mens jeg tænkte på, hvordan det kom til at gå på slottet/huset/godset. Min mor var glad for, at jeg besøgte min onkel, fordi jeg næsten aldrig gjorde det. De var ikke så snobbet, kun min tante, men de andre virkede som normale teenager, specielt drengene – Justin vil elske dem.

’’Så er vi her’’, jeg kiggede dumt på ham, da jeg sagtens kunne se, at vi kørte ind på deres egen private parkeringsplads. ’’ja ja’’, mumlede han, da bilen var stoppet, og han havde slukket motoren.

’’Lad os så se, hvad vi skal lave’’, røg det ud af mig, da jeg steg ud af bilen, mens mit blik kiggede på det store hus, som var fyld med minder – gode minder.

’’Det kan kun blive fedt’’, fastslog Justin med et bestemt udtryk – han havde taget sine solbriller af, også selvom solen stadig var fremme og ramte hans øjne. Men jeg gættede på, at han havde dem på, når han kørte på grund af sikkerheden.

’’Det får vi af se’’, sagde jeg skarpt og smuttede over ved siden af Justin.

Vi gik op til hoveddøren, hvor vi skulle op af 6 trin, og så kom vi til en kæmpe hoveddøre – forstil dig, at det er et fint og stort slot, så kan du måske godt se det for dig. Og hvis du overdriver, er det kun passende.

Justin ringede på klokken, og man kunne høre den rædsomme lyd helt ude ved os – så hvis de var ude i deres kæmpe have - hvor de havde trampolin, pool, fodbolsbane, tennisbane og en lille golfbane - så ville de kunne høre den irriterende lyd grundigt.

’’Det har jeg fuldstændig glemt at fortælle dig’’, kom jeg pludselig i tanke om, mens jeg lød vrængende. Vi kiggede på hinanden, og Justin havde et forundrende – men også spændt – ansigtsudtryk.

’’Hvad har du glemt at fortælle mig?’’, spurgte han grinende, mens der var en smule nervøsitet i hans stemme.

’’Jessica er min kusine. Hende du engang knalede ude på toilettet i forsamlingshuset’’, mindede jeg ham om og vendte min opmærksomhed på døren, da det lød som om, at der kom nogen.

Men jeg fik dog et lille glimt af Justins udtryk i ansigtet, og han virkede overhoved ikke glad nu – måske en smule bange og utrolig nervøs. Han skulle møde hans one night stand nu, og hvem ville det? Jeg håbede, at det blev akavet for dem, for så fik de en lærestreg.

Medmindre Jessica var flygtet væk, fordi hun ikke ville have nærkonkakt med Justin – who knows, right?

Døren blev åbnet brat, og min onkel John kom til syne, mens hans smil gik helt op til kinderne. Han var så sød og venlig, og jeg gættede på, at det var derfor, jeg kunne lide ham.

’’Eleanor, Justin, det er godt at se jer’’, udbrød han frydefuldt. Han gav mig et kort kram og gav Justin hånden.

’’Det er også godt at se dig, onkel John’’, sagde jeg smilende og kiggede kærligt på ham – jeg var så meget hans yndlings niece.

’’Ja, du ser mere afslappet ud i dag’’, komplimenterede Justin hurtigt. Han havde sikkert opdaget, at min onkel ikke var iført smoking, men bare en hel almindelig T-shirt og short – sådan var han jo - ikke en snob. 

’’Det er mit yndlings outfit, når jeg har slappe-af-dag’’, sagde han smilende og nikkede en smule. ’’Kom dog indenfor’’, beordrede han og åbnede døren en smule mere.

Vi trådte begge ind i den store entre, der var gigantisk. Der kunne i hvert fald stå 200 mennesker herinde – men entreen var bare et af de små rum i det store hus.

’’Det er virkelig et stort og pænt hus’’, komplimenterede Justin med et imponeret udtryk. Han havde set mit og Nicholas hus, og Justin syntes, at det var helt vildt – men nu var han i et hus, som var en smule større.

’’Det er jeg glad for, at du syntes’’, han lukkede døren bag sig og bevægede sig over til os. ’’Måske vil du en dag have et hus som dette’’, fastslog han med et bestemt og sikkert blik.

Hvad havde Justin fortalt ham, siden min onkel var så interesseret i ham? Min onkel var god nok, men en af de ting, som han hadede, var typer som Justin. Så jeg forstod ikke helt, hvorfor han tog SÅ pænt imod ham.

’’Det ville være som en drøm’’, sagde han skrapt og fokuserede meget på min onkel. Justin syntes, at min onkel var for cool – hvorfor han syntes det, havde jeg ikke fundet ud af endnu. Men måske kom det frem senere.

’’Du er sku en god dreng’’, sagde han grinende og slog Justin blidt på skulderen. Justin grinende lidt med ham, mens jeg bare stod akavet og kiggede på dem. ’’Lad mig præsentere dig for min familie’’, han holdte om Justins skulder, og så gik de to sammen ud i haven.

Jeg gik lige så stille med, mens jeg gik alene. Jeg følte mig en smule udenfor, men tanke om, at min onkel kunne lide Justin, gjorde det hele meget bedre – min onkel var den vigtigste person i familie. Det var ham, som alle så op til.

’’Du har jo mødt min vidunderlige kone Angie’’, da vi alle kom ud i deres kæmpe have, begyndte John med det samme at præsentere sin familie for Justin.

Angie sad ved et bord, med solhat og solebriller på, i takt med at hun havde en sommerkjole på, der sikkert havde kostet mere end mit tøj tilsammen – og jeg havde dyrt tøj.

’’Hej’’, mumlede Justin til hende, mens han vinkede lidt. Hun smilede bare kort til ham, og så vendte hun sin opmærksomhed på solen igen.

’’Men det er mine drenge’’, Martin og Peter kom gående over til os, mens de begge var iført hvidt tennistøj – de var åbenbart i gang med at spille tennis, som de begge var ret gode til.

Jeg havde fortalt Justin, at Martin og Peter spillede de gode sønner, der spillede perfekt over for deres far – men i virkeligheden var de ligesom mig.

De skyndte sig over til os, mens de så fornøjede og spændte ud. Men de drenge var også meget imødekommende.

’’Hej, jeg er Martin’’, min ældste fætter, Martin, som havde brunt hår, brune øjne og de sødeste smilehuller i verden, var den første som sagde hej.

’’Hey, Justin’’, responderede Justin og gav ham hånden, i takt med at de begge smilede til hinanden – jeg kunne godt se dem som venner en dag.

’’Og jeg er Peter’’, min yngste fætter, Peter, som havde lyst hår, blå øjne og verdens hvideste tænder, sagde også hej til Justin.

’’hey’’, sagde Justin og gav ham hånden, ligesom han gjorde med Martin – ren venlighed.

’’Det er rart at sætte et ansigt på den berømte Justin. Jeg har læst meget om dig på nettet’’, hørte jeg Martin sige grinende. Alle læste på gossip siden på nettet, også mine fætre.

’’Ja, du er noget af en dreng, som har gjort en masse fascinerende ting’’, tilføjede Peter hurtigt, mens han nikkede.

Justin lignede en, der ikke følte sig så tilpas. Men det var jo klart, for han prøvede at virke som en ordentlig dreng overfor min onkel – hvorfor, det vidste jeg stadig ikke. Men nu lød det bare som om, at Justin var en, der bragte meget opmærksomhed til sig.

’’Jeg føler lidt, at jeg er den eneste, som ikke vidste, at Eleanor havde en kæreste’’, lød det en smule fornæret fra John, men han grinende dog også en smule. ’’Nå, men i kan vel lige snakke lidt, så smutter jeg ind og henter noget drikkeligt’’, sagde han og gik indenfor.

Jeg sukkede en smule, da jeg opdagede, at Jessica ikke var udenfor. Måske var hun slet ikke hjemme? Jeg ville ellers ønske, at hun var. Det kunne være sjovt at se hende og Justin sammen. Og det kunne også være dejligt, fordi jeg ville føle en sejr – jeg fik en fyr, som Jessica interesseret sig for.

’’Så Justin, hvor mødte du min kusine henne?’’, spurgte Martin ham, i takt med at han krydsede sine arme og kiggede ventede på Justin.

Jeg fik pludselig en besked på min iPhone, og det fik min opmærksomhed til at vende sig ned på min telefon. Beskeden kom fra Jessica?

Jessica skrev: Kom lige op!

Jeg tænkte slet ikke over det, jeg vendte mig bare om og gik indenfor. Jeg nød situationen en smule, fordi hun var hjemme og ikke ude. Og hun skulle fandme ikke gemme sig! Det kunne jeg ikke acceptere.

Jeg gik smilende op på hendes værelse, som stadigvæk var den sidste dør på 1 sal. Hendes værelse var kæmpe stort, men hun havde ikke specielt mange ting. Hun havde en seng, et sminkebord/skrivebord, et spejl, et skab, vinduer og en lille terrasse.

Jeg gik brasende ind af hendes dør, hvor jeg hurtigt iagttog, at hun stod og gloede ud af hendes vindue, der havde udsigt til deres have – med andre ord, havde hun udsigt til Justin.

’’Hvad så?’’, spurgte jeg smilende, da jeg stod i døråbningen, i takt med at døren stod pivåben. Jeg havde krydsede mine arme og ben, så jeg lignede en, der var alvorlig over et eller andet.

’’Hvorfor kom i?’’, spurgte hun kaotisk og trådte tættere på mig, mens hun så tvivlende ud. Hun satte hendes arme i siderne og kiggede surt på mig.

’’Justin ville gerne komme’’ svarede jeg nikkende. ’’Det var faktisk ham, som planlagde det med din far’’, tilføjede jeg.

’’Men jeg kan ikke se på ham’’, mumlende hun. Hun gik over til hendes seng og satte sig på sengekanten, mens hun hang med hovedet. ’’du ved det sikkert godt, men Justin og jeg har haft sex for ikke så lang tid siden’’, sagde hun sukkende og kiggede på mig.

’’Selvfølgelig ved jeg det’’, sagde jeg grinende og kiggede dumt på hende. Alle vidste det – ikke hendes forældre selvfølgelig – men alle andre. ’’Men du kan ikke gemme dig for evigt’’.

’’Men jeg kan heller ikke gå udenfor’’, udbrød hun hårdt og rystede hårdt på hovedet. Jeg sukkede og gik lidt længere ind på hendes værelse.

’’Justin tænker ikke på det længere, og hvis du lader som ingenting, så bliver det ikke pinligt’’, fastslog jeg bestemt. ’’Kom med ned, så jeg i det mindste kan have nogle at snakke med’’, bad jeg hende om. For jeg kunne forudsige, at det blev dødkedeligt for mig, hvis hun ikke kom med – kun drenge og Angie? Hell no.

’’Men han vil sikkert glo underligt på mig’’, mumlede hun lavt og usikkert. Jeg kunne ikke lade være med at smile over det.

’’Det har han ingen grund til. Han var jo med til det’’, forsikrede jeg hende om. ’’Kom nu Jes, jeg ville bare gerne have dig med ned’’ – det kunne kun blive sjovt. Så kunne Justin lære, at man ikke skulle knalde med min kusine.

’’Fint nok, men hvis det bliver for besynderligt, skrider jeg’’, sagde hun opgivende og rejste sig op.

’’Tro mig, det bliver kun sjovt’’. 

 

Justins synsvinkel. 

’’Jeg mødte Eleanor uden for den skole, som vi lige er gået ud af’’, svarede jeg med et stort smil. Det første spørgsmål var besvaret, og de virkede ret tilfredse med mit svar.

’’Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde troet, at El ville få en kæreste’’, lød det fra Peter, som stod ved siden af Martin. Jeg kunne allerede nu se, at jeg bedst kunne lide Martin – mest fordi han var på alder med mig.

’’Nej, alle blev en smule overrasket’’, indrømmede jeg og krydsede mine arme over hinanden, så jeg ikke så så lille og fortabt ud mere – det var trods alt mig, som var alene med det her, da El ikke var her til at støtte mig. Hvor var hun?

’’Men du virker som en flink fyr’’, komplimenterede Martin og slog mig blidt på skulderen – hvad var det med denne familie og slå på skulderne?

’’Åh tak’’, jeg kiggede på dem begge. ’’I ser også ud til at være nogle okay fyre’’, sagde jeg og grinende en smule, og de grinede lidt med mig. De lignede faktisk, at de accepterede mig på den gode måde.

’’Spiller du tennis?’’, spurgte Martin mig. Jeg kiggede hurtig over på tennisbanen, som var lige så stor, som en normal tennisbane – det var sindssygt, at de havde sådan en.

’’Ikke rigtigt, men jeg har da spillet det en gang før’’, burde jeg have nævnt, at den ene gang, var da jeg spillede til en børnefødselsdag, da jeg var 8? Og at jeg var skyld at, at fødselsdagsbarnet næsten røg på hospitalet, på grund af mig?

’’Så vil du prøve et spil?’’, spurgte Martin mig, mens han lignede en, der virkelig gerne ville have mig med.

’’Det kan jeg ved godt’’, svarede jeg bestemt. Tennis var da sjovt, tror jeg nok. Det handlede jo bare om at skyde en bold af sted og ramme modstandernes bane.

’’Fedt, du kan låne Peters ketcher, hvis det er okay med ham?’’, vi kiggede begge på Peter, som lignede en, der begyndte at blive en smule sur – havde jeg stjålet hans bedste ven eller hvad? Man skulle næsten tro det, da han så fornærmet ud.

’’Det kan han vel godt’’, svarede han sukkende og kiggede smilende på mig.

’’Okay, fedt’’, Martin tog fat i min arm og slæbte mig over til banen, hvor der var dobbelt så varmt – det var nok den specielle jord, som tiltrak solens stråler en smule. ’’Her’’, råbte han og kastede ketcheren over til mig.

Jeg greb den og beundrede den en smule. Den så temmelig dyr ud. Hvis det var mig, ville jeg ikke være så glad for at låne den ud – men nu vidste jeg jo heller ikke, om Peter var så glad for, at jeg lånte den.

’’Du skal bare skyde til bolden og prøve at ramme min bane’’, forklarede han grinende. Reglerne var en smule simple, og det var nok også derfor, at han grinede en smule.

’’Okay’’, sagde jeg bare enkelt og kort. Jeg rettede mig en smule op og gjorde klar til den første bold, der kom lige om lidt.

’’Hey, Justin. Her er en til, som du skal møde’’, hørte jeg Eleanor råbe højt til mig, da Martin lige var ved at kaste den gule bold op i luften. Men han stoppede hurtigt og kiggede over på Eleanor og…

Jeg kiggede over ved Eleanor, hvor hendes velkendte kusine Jessica stod ved siden af hende. Hun lignede sig selv. Lyst hår, blå øjne og solbrun hud. Hun var iført en grøn sommerkjole, der var temmelig kort.

’’hey, jeg er Justin’’, råbte jeg bare. Jeg prøvede at lade som om, at jeg ikke kendte hende, fordi det ville gøre alt nemmere for os. Hvis de vidste, at jeg havde sex med hende, kunne det risikere at blive en smule pinligt.

’’Jeg er Jessica, Els kusine’’, responderede hun tilbage med et stort smil. Hun så lykkelig ud over min lille plan, som hun allerede havde regnet ud.

’’Åh hold op, vi ved udmærket godt, i har haft sex’’, råbte Peter højt, mens han grinende en smule. Heldigt for mig, så var John ikke i nærheden, men det var hans mor Angie, der kiggede forundrende på mig med et besynderligt blik – det lignede faktisk, at hun var ligeglad med, at hendes datter havde haft sex med mig. Hun var vel vant til det.

’’Godt nok bor vi herude, men vi ved skam, hvad der sker’’, hørte jeg Martin sige, da han nok syntes, at jeg tog det meget overraskende over at høre, at de vidste det. ’’Men det gør ikke noget, hun har sku været alle steder’’.

Jeg kiggede grinede på Martin, da jeg faktisk fandt det ret sjovt – men det gjorde Jessica sikkert ikke. Det var jo ikke sjovt at fremstå som en luder.

’’Nå, lad os spille’’, sagde han og kastede bolden op i luften. Før jeg skød til bolden, lagde jeg mærke til at Eleanor stod og smilende stort til mig, mens Jessica lignede en, der skulle eksplodere.

Sikke en familie. Jeg kunne lide den! 

 

¤¤..¤¤

 

’’Men jeg håber, i kommer på besøg en anden gang’’, lød det fra John, da El og jeg allerede sad i bilen med sele på.

Hele familien stod og kiggede på, da vi skulle til at køre væk. Jeg kunne godt lide denne familie. Den virkede perfekt, men det virkede også som om, at den havde mange hemmeligheder.

’’Ja, det kan du tro, vi vil’’, informerede jeg ham om med et stort smil og tændte motoren. Jeg havde virkelig nydt denne dag.

’’Vi skal nok kigge forbi en gang imellem’’, røg det ud af Eleanor, mens hun havde hendes øjne på hendes familie.

Eleanor og jeg fik også snakket om det med hendes kusine og mig, og hun var okay med det – faktisk lignede det, at hun var lykkelig over, at jeg gjorde det. Fordi så havde hun noget på mig.

De vinkede alle sammen til os, mens de lignede den perfekte lille familie. Deres smil så så ægte ud, men de var så fandens falske – ligesom alle andre familier.

Hun var heldig at have sådan nogle familiemedlemmer. Jeg ville syntes, at jeg havde verdens bedste familie, hvis jeg var hende.

’’Og Justin, du skal nok blive en god advokat. Jeg kan se det for mig’’, pointerede John med en finger i vejret og hævet øjenbryn.

’’Tak, men vi må hellere se at komme af sted’’, lød det usikkert fra mig selv af, da jeg vidste, hvad Eleanor og jeg skulle snakke om på vejen hjem – hun vidste jo ikke, at jeg havde sagt til ham, at jeg overvejede at blive advokat.

’’God tur’’, råbte Martin, da jeg kørte ud af deres kæmpe parkeringsplads. Vi vinkede begge til dem, lige indtil vi ikke kunne se dem længere.

Jeg havde haft en af de bedste dage. Ham Martin var en flink fyr, som jeg godt kunne hænge ud med i fritiden. Man var god til at spille tennis, og jeg var elendig. Og da vi skulle til at grille, skulle vi bare sidde ved siden af hinanden, da vi skulle snakke.

Peter, hans bror, virkede ikke så glad for mig. Men whatever. Vi havde det for fedt, og vi snakkede godt sammen.

Jeg kørte ude på landevejen, hvor der ikke var et øje. Kun dejlig frisk vind, som røg direkte ind i mit ansigt og fik mit hår til at flagre en smule. Men jeg vidste, at denne dejlige friske stilhed snart blev brudt.

’’Så…’’, lød det fra Eleanor. Jeg kiggede kort på hende, og hun så en smule fornæret ud. ’’Advokat? Hvad var det for noget’’, spurgte hun roligt, men jeg kunne mærke haden i ordrerne.

’’Det var noget jeg sagde, fordi jeg gerne ville gøre et godt indtryk’’, mumlende jeg. Jeg sukkede en smule og tænkte på, hvad hun nu ville sige til det.

’’Du behøver da ikke lyve for at gøre et godt indtryk, Justin’’, forsikrede hun mig om, i takt med at hendes stemme var sød og kærlig.

’’Har du mødt din egen familie? Jeg behøvede ikke at lyve, jeg var nød til det’’, forsikrede jeg hende bestemt om. Hvis jeg ikke havde gjort det, så havde hendes onkel aldrig budt mig velkommen i hans hjem, og jeg havde aldrig mødt Martin – sikke en skandale.

’’Fint nok, hvis det gør dig glad’’, mumlede hun surt og opgivende. Hun ville sikkert ikke have et skænderi, hvilket jeg forstod.

Jeg kørte igennem gaden, hvor de fleste af Eleanors veninder boede. Husene lignede de samme – store, dyre og moderniseret. Det var faktisk en dejlig vej, hvis jeg skulle være ærlig. Jeg kunne godt tænke mig at bo her, den dag jeg fik børn – perfekt kvarter at opdrage og bo med dem på.

Jeg kunne se det for mig. Lære mig søn at cykle, spille fodbold med ham i haven, grille og hygge. Lære ham alle de ting, som min far aldrig gjorde med mig. Og hvis jeg fik en pige, ville jeg gøre El gravid igen, fordi jeg vil have en dreng!

Pludselig kørte vi hen mod en pige, som jeg syntes, at jeg kendte. Hun havde brunt hår med et guld skær – det var helt sikkert Clair, det kunne der ikke tages fejl af. Hun opdagede pludselig os og der bredte sig et stort smil på hendes læber.

’’Gud hej Justin og Eleanor’’, råbte hun, da jeg kørte lidt tættere på hende. Hun vinkede med store bevægelser, så man ikke kunne andet end at få øje på hende. Jeg stoppede selvfølgelig op, da jeg ikke bare kunne køre forbi.

’’Hej Clair’’, sagde Eleanor til hende, da hun dukkede op ved vores bil. Hun smilede sødt til os begge.

’’Hej i to’’, hendes smil var ligeså skønt, som det plejede at være. ’’Det var ærgerligt, at du tog tidligere fri i dag Justin, der var en kendt skuespiller der’’, sagde hun tris til mig.

Jeg sukkede en smule og tænkte med det samme: Fuck. Endnu en hemmelighed dukke op, og det var ikke lige det, som vi havde brug for nu.

’’Arbejder du også på cafeen?’’, spurgte Eleanor hende hurtigt om, mens hun så en smule fornærmet ud.

’’Det kan man godt sige, jeg er Justins vejleder’’, svarede hun smilende og kastede noget af hendes lange hår bagud i en glidende bevægelse.

’’Tænk engang, det har jeg Justin slet ikke sagt til mig’’, sagde hun surt og kiggede ondt på mig. Jeg sank en klump i halsen, og jeg havde lyst til at sige, at jeg ville fortælle hende det, men jeg kunne ikke finde tidspunktet – men jeg kendte El, og den undskyldning var hun træt af.

’’Nå, men Justin er en vidunderlig arbejder. Jeg syntes, at jeg oplærer ham godt’’, hørte jeg hende sige, mens hun grinende lidt – men hun var desværre den eneste der grinende. ’’Men jeg må videre, ses’’, med de ord gik hun videre. Hun kunne sikkert se, at det nok ikke var tidspunktet til en hyggesnak.

’’Nå, så Clair er din vejleder’’, jeg kørte videre hen af vejen, og jeg fortrød straks, at jeg kørte denne vej. ’’Du er sammen med hende hele dagen, sådan noget skal jeg ved’’, sagde hun og lagde ekstra tryk på skal.

’’Jeg er ked af det, at jeg ikke har sagt det’’, sagde jeg sukkende. ’’Men jeg startede i går, og jeg glemte at fortælle dig det’’, prøvede jeg at sige, så hun fik det bedre.

’’Var hun grunden til, at du kom for sent hjem i går?’’, spurgte hun, og jeg behøvede næsten ikke svare, for hun lød så sikker, som man overhoved kunne.

’’Ja, jeg blev der 10 minutter efter og snakkede med hende, fordi jeg ville lære hende godt at kende’’, indrømmede jeg, og jeg håbede bare på, at hun kunne forstå.

’’Ja, som om. Hun er en køn pige, som er lige noget for dig. Om 1 uge knalder du hende sikkert i køkkenet efter lukketid, og så vil du bare komme med endnu en løgn?’’, jeg kiggede dumt på hende, men jeg mødte kun hendes rasende øjne.

’’Det ville jeg da aldrig gøre. Jeg elsker dig’’, sagde jeg bestemt, men hun rystede bare på hovedet.

’’Ja som om!’’, lød det surt fra hende. ’’Jeg gider ikke snakke med dig mere’’, sagde hun og lænede sig tilbage i sædet og kiggede rasende ud på vejen. Når hun fornemmede et stort skænderi, var hun god til at stoppe, mens jeg var dårlig til det – det var forskellen mellem os.

Men jeg stoppede altid, når hun sagde det. Men jeg havde en fornemmelse på, at jeg fik skideballe, når jeg kom hjem. Hemmeligheder var ikke det bedste at holde på, især ikke overfor den du elsker.

Hvorfor fortalte jeg hende det ikke, da jeg havde chancen? Hun troet, at det var en hemmelighed, fordi jeg ikke havde fortalt hende det - og hun hadede hemmeligheder.

Og i hendes verden, kom hemmeligheder altid ud…Bare ærgerligt, at de kom ud på de forkerte tidspunkter. 

 

¤ ¤ ¤

 

Eleanor var godt nok sur i dag, hva? Mon Justin kan redde den her? Og syntes i ikke også, at de to har mange skænderier og uenigheder her for tiden? Mon det skader deres forhold? 

Husk at like den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...