Med livet som indsats

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2013
  • Status: Igang
Kenneth har altid haft en drøm om at blive soldat og gøre verden til et bedre sted. Men er det, det værd?
En historie om at være udsendt til et krigsramt land, mens familien og kæresten venter derhjemme. Om kammeratskabet og sammenholdet i den lille lejr, Camp Price. Hvordan det er, når fjenden angriber og når en af dine kammerater bliver såret eller dør?
Følg en soldats inderste tanker, når helvede bryder løs.

4Likes
5Kommentarer
331Visninger
AA

4. Første dag i heden

Efter en nat, der er føltes utrolig lang uden ret meget søvn, er hold 14 nu klar til den første dag i Afghanistan. Efter morgenmaden samledes min gruppe ved flagstangen. Det er vores samlingssted. Lige nu venter vi på, at vores gruppefører, Carsten, kommer. I ventetiden lægger man virkelig mærke til den enorme hede. Jeg kigger op. Ikke én sky er på himlen, så solen har rig mulighed for at brænde ned i lejren. Klokken er kun 09:04 lokal tid, men temperaturmåleren nærmer sig alligevel de 35 grader. Det er dog til at holde ud, da luftfugtigheden er meget lav.

Lige uden for Viking kommer en gruppe britere gående. De gør sig klar til at skal patruljere ude i ingenmandsland midt i den afghanske ørken i små 45 graders varme - og med 40 kg oppakning ud over egen kropsvægt! Sandet støver under dem, da de går forbi lejren. De hilser os glædeligt velkommen.

I det samme kommer Carsten. "Undskyld forsinkelsen, men der var lige noget jeg skulle have ordnet. Men altså; velkommen til Camp Bastion og til Camp Viking. Vi fik ikke hilst så meget på hinanden i nat, men jeg håber, at I er friske og udhvilede!" En svag latter breder sig i gruppen. "Godt så; jeg går ud fra, at I har fundet ud af, hvor toiletterne er" Vi nikker, og han fortsætter i samme, rolige tonefald, "dagen i dag kommer til at forløbe sådan, at jer, som ikke har været her før, lige om lidt vil få en hurtig rundvisning her i Camp Viking, og så kan I selv tage videre rundt i Bastion, for lige at lære området at kende. For som I nok har fundet ud af, så er lejren altså ret stor. Inden jeg lader jer gå, så skal jeg lige minde jer om at drikke nok vand - det er vigtigt!"

* * *

Efter den hurtige briefing, en kort rundvisning og frokost, har nogle få af os valgt at lægge os lidt i solen. Oskar, Emil, Viktor, Jacob, to gange Thomas og så jeg. Klokken nærmer sig 14 og temperaturen har rundet de 45 grader. Luften flimrer, solen svier på den svedige, glinsende hud. Hver en lille brise bliver der sat stor pris på. En flue sværmer dovent foran mit ansigt. Med flere anstrengelser får jeg løftet min ene hånd, der dasker ud efter den. Det kostede endnu en sveddråbe, som stille løber ned over kindbenet.

Solen bliver for meget for os, så vi bevæger os ind i skyggen til nogle af de andre, og tager noget vand. På ingen tid tømmer jeg en ½-liters flaske. Det kølige vand virker beroligende ned gennem halsrøret. Næsten bedøvende. Jeg beslutter mig for at ringe hjem. Jeg har ikke snakket med nogen af dem siden i går eftermiddags i Karup.

 

Da jeg kommer over i teltet, er der mange, der er i gang med at ringe hjem. Rasmus står her også. Han hilser på mig, og vender så hurtigt tilbage til sin samtale. To af de 31 kvinder, som er med på hold 14, er også ved at ringe. Den ene af dem hedder Mai-Britt, den anden kender jeg ikke. Hun er ikke med i vores gruppe.

Da en telefon bliver ledig, er jeg ret hurtig til at få tastet Carolines nummer ind. Hun er i røret med det samme. "Hey skat, er du okay?" er hun hurtig til at spørge. Efter en kort tænkepause, hvor jeg overvejede hvad jeg skulle sige og ikke skulle sige, får jeg da endelig sagt: "Ja, jeg har det fint. Jeg har ikke fået sovet så meget i nat, og her er ekstremt varm, selvom jeg har fået at vide, at det kunne være meget værre."

Da jeg forlader teltet igen en halv time efter, har jeg både snakket med Caro, min mor og René. Det var dejligt at høre deres stemmer igen, selvom det kun er et døgn siden, at vi sagde farvel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...