Med livet som indsats

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2013
  • Status: Igang
Kenneth har altid haft en drøm om at blive soldat og gøre verden til et bedre sted. Men er det, det værd?
En historie om at være udsendt til et krigsramt land, mens familien og kæresten venter derhjemme. Om kammeratskabet og sammenholdet i den lille lejr, Camp Price. Hvordan det er, når fjenden angriber og når en af dine kammerater bliver såret eller dør?
Følg en soldats inderste tanker, når helvede bryder løs.

4Likes
5Kommentarer
332Visninger
AA

1. Den sidste middag

"Er du klar til hold 14?"

 

Det er den sidste middag med min mor før afrejse. Hende, jeg har boet sammen med hele mit liv. Nogle ville måske mene, at når man er 19 år, så vil man gerne have noget mere privatliv, i stedet for at bo i en treværelses lejlighed med sin mor. Men jeg har det godt her. Også selvom jeg har fast kæreste. Min mor kan jeg virkelig stole på. Hun forstår mig. Da jeg fortalte hende om mine fremtidsplaner i Afghanistan, var hendes første reaktion: "Det mener du ikke, Kenneth?" Men det gjorde jeg jo. Hun vidste godt, at det har været en drengedrøm siden jeg var helt lille og klædte mig ud som soldat til fastelavn. Og hun ved, at hun ikke kan holde mig tilbage.

Mor sidder bare helt tavs. Hun plejer at sige noget. Men ikke i dag. Der er intet liv eller glæde at spore i hendes øjne. De ser matte ud.

 

Vi forlader bordet i stilhed og har næsten ikke sagt noget til hinanden hele dagen. I går havde vi ingen problemer. Der samlede vi den nærmeste familie; min storebror, min kæreste og mine nærmeste fætre og kusiner, hvor vi havde en hyggelig aften. 

Alt er pakket, men jeg tjekker lige tasken en sidste gang alligevel. Så går turen snart mod Flyvestation Karup.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...