She's not afraid of anything [1D]

Det er to måneder siden Anna blev kidnappet, hendes selvtillid som før i tiden var helt i top er helt væk. Politiet har opgivet og lede mere, alle er helt nede. Men hvad vil der ske den dag hun slipper fri, den dag hun kommer ud til omverdenen, den dag hun kommer tilbage Louis.
Efter to måneder hvor hun ikke har kunne få kontakt til omverdenen, to måneder med frygt for vær eneste dag.
Dette er 2'eren af she's not afraid of the secret.

29Likes
33Kommentarer
2051Visninger
AA

5. Kap 2: Eleanor

''Lou, Eleanor er kommet!'' Endnu en gang, hvem var hende Eleanor?

"Hej smukke" Louis kom ind i stuen hvor hende der hed Eleanor sad i sofaen. "Hej Lou" sagde hun og gav ham en krammer. "Du ser så smuk ud" sagde Louis og kikke på hende. "Men det gør du jo altid, så det er ikke så underligt" fortsatte han. "Altid en smuk pige" Sagde han og kyssede hende på kinden.

"Hey, Anna sig hej til min kæreste" sagde han pludselig og så hen på mig. Nu forstår jeg. Det må være hans kæreste der er Eleanor.

"Hej" siger jeg igen lidt hæst da jeg jo ikke havde snakket i nogen måneder. "Jeg hedder Anna og jeg er Louis' søster" Jeg gav hende hånden. "Jeg hedder Eleanor og jeg er Louis' kæreste" svarede hun. Se, jeg havde ret det er hans kæreste. Jeg er da for god til at gætte, er jeg ikke? Okay,måske var det Louis der sagde at det var hans kæreste, men alligevel da.

"Det er så min kæreste Eleanor" sagde Louis som om jeg ikke havde forstået det. "Hun er supersød er hun" sagde han glad. Ja, det kan jeg jo så forstå. "Og det lyder også til at hun er smuk" sagde jeg. "Kan du ikke se at hun er smuk?" Han så pludselig helt trist ud. "Okay måske godt, hun er da meget pæn. Og sikkert også sød". "Det kan du lige tro" sagde Louis og så glad ud igen. Nogen gange kan han godt være lidt underlig. Ret underlig. Men det kan alle jo godt være. Især Louis.

"Prøv lige engang at se hende" sagde Louis og kikkede hen på Eleanor igen. "Er hun ikke bare smuk?" "Jojo, hun er da meget smuk" sagde jeg og lagde mig ned på sofaen igen. Med min dejlige varme dyne på. Det var også temmeligt koldt at være ude i sneen uden særlig meget tøj på. Måske lidt koldere end temmeligt koldt. Det var også temmeligt fedt at komme hjem igen.

Jeg var lige ved at falde i søvn igen da Liam råbte at der var mad. Uh,hvor ville det blive fedt at få noget ordenligt mad igen efter at jeg havde levet afbrød og kartofler.

Jeg satte mig langsomt op i sofaen og skubbede dynen af mig.

"Eleanor, går du ikke lige hen med noget mad til Anna?" hørte jeg Louis spørge hende om. "Jo, det kan jeg da godt gøre" sagde hun og rejste sig fra bordet.

"Værsgo, du ken bare spise her" sagde hun og satte en tallerken på sofabordet. "Mange tak" sagde jeg og tog gaflen.

Efter jeg havde spist prøvede jeg at falde i søvn igen. Jeg var ret træt eftersom jeg ikke havde sovet specielt godt nede i kælderen hvor jeg havde været fanget. Der var bare en gammel madras jeg kunne få lov at sove på. Og jeg havde jo været fanget der i ret lang tid, så man må da kunne forstå at jeg var ret træt.

Da jeg havde ligget lidt opgav jeg at falde søvn på sofaen og gik op på værelset. Der var lidt for meget larm nede i stuen.

"Jeg går i seng" sagde jeg da jeg gik forbi spise bordet. "Jammen så godnat da" sagde Louis og kikkede efter mig da jeg gik. "Godnat" Eleanor vinkede til mig da jeg gik op. "Godnat" råbte Liam efter mig. " Vi ses i morgen"

Jeg gik hen over gulvet da jeg faldt forover og ned i et dybt hul. Der var helt sort dernede. Jeg så mig omkring, men kunne ikke se noget som helts andet end lysningen 50 meter oppe. I det samme kom der en øksemorder lige hen i mod mig. Jeg prøvede at forvandle mig, men kunne ikke. Jeg fik et skub bagi og faldt ned på jorden. "Lad mig være!" Skreg jeg og sprællede for at  kommme fri fra rebet hvor jeg var blevet bundet. Øksemorderen kom endnu tættere på. "Lad mig nu være" råbte jeg igen og sparkede efter ham. "Av for #>_<○*" Han blev sparket lige ned i jorden af mig. Han rejste sig og gik helt hen til mig. Han begynde at ruske i mig og  skulle lige til at hugge hovedet af mig.

"Anna? Anna vågn op" Louis stod og ruskede i mig. Jeg åbnede øjnene. Jeg måtte have haft mareridt. "Vi skal have morgenmad nu. Klokken er ti" Han pejede over på uret der viste 10:03. "Jeg kommer nu" sagde jeg og rejste mig langsomt op ad sengen. Min stemme var stadigvæk lidt hæs da jeg ikke havde snakket i 2 måneder.

Jeg tog tøj på og gik nedenunder. "Godmorgen" sagde Eleanor som sad henne ved bordet. Hun var her åbenbart stadigvæk. "Godmorgen" sagde jeg og satte mig ved bordet.

Jeg tænkte på det jeg drømte i nat. Det var ret underligt. Men det var sikkert bare fordi, jeg lige havde været kidnappet. Der var jeg også spæret inde i en mørk kælder. Ligesom der var mørkt nede i hullet.

Jeg tog noget æblejuice og et stykke toastbrød med smør på. Det smager bare for lækkert. Og så var jeg også ret sulten, for de sidste 2 måneder havde jeg jo ikke fået så meget mad. Kun lige nok til at jeg kunne forvandle mig og komme ud. Men det var også heldigt at jeg kunne komme ud. Ud i den rigtige verden igen. Selvom det er lidt anderledes at være tilbage efter 2 måneder i en mørk kælder.

__________________________________________________________________________

Okay, det her er mit første kapitel i den her historie, så jeg håber i kan lide det.

Det er jo ved at være en evighed siden at der sidst er kommet noget. Men det er fordi at Juli er gået i sort og ikke ved hvad hun skal skrive. Men nu er jeg jo blevet medforfatter så jeg skal nok skrive alt det jeg når. Jeg skal også have skrevet videre på min egen ff. Det ville selvfølgelig gøre mig superglad hvis nogen af jer ville læse den. Men i kan jo også læse nogen af Julis. Hun skriver også nogen gode historier.

Mange tak til vores fantastiske læsere der læser med

xxx

Thilde N

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...