She's not afraid of anything [1D]

Det er to måneder siden Anna blev kidnappet, hendes selvtillid som før i tiden var helt i top er helt væk. Politiet har opgivet og lede mere, alle er helt nede. Men hvad vil der ske den dag hun slipper fri, den dag hun kommer ud til omverdenen, den dag hun kommer tilbage Louis.
Efter to måneder hvor hun ikke har kunne få kontakt til omverdenen, to måneder med frygt for vær eneste dag.
Dette er 2'eren af she's not afraid of the secret.

29Likes
33Kommentarer
1989Visninger
AA

2. Kap 1: time to get home!

 

 

Jeg lå udmattede på det kolde gulv, det var tre dage siden jeg havde fået noget og spise, men idag fik jeg vist en 'masse' mad og med det mener jeg to stykker brød, nået til aften som nok bestod af nogen kartofler, men det er også fint nok, så har jeg lige kræfter nok til at forvandle mig og slippe ud her fra. Jeg tror det er vinter udenfor, her er ihvertfald pænt koldt her nede i kælderen, ja de havde lukket mig ned i en kælder, med en madras,tæppe og et lille toilet. Jeg lå med tæppet efter som jeg stadig kun havde de shorts og t-shirten på fra den dag jeg blev kidnappet. Nu tænker i sikkert at jeg er da altid varm, men i det her tilfælde kan jeg ikke, jeg har ikke nok kræfter til det. " der er mad!" Blev der sagt og der blev kastet to brød og et par kartofler ind, som lå i en plastik pose, kort efter blev der også kastet en flaske vand ind. Jeg gik langsomt hen til maden og vandet, og tog det med over til madrassen, jeg gik langsomt igang med at spise.


Efter et stykke tid blev jeg færdig jeg følte mig lidt mere frisk, jeg rejste mig og samlede alle mine kræfter, og det lykkedes jeg fik forvandlede mig. Der var en dør i kælderen som altid var låst, så jeg smadret hurtigt døren, og blev mødt af en masse sne som dalede ned fra himmelen. Jeg satte i løb imod London. jeg var næsten ved byen da jeg snublede af udmattelse, inden jeg rørte jorden var jeg tilbage menneske form. kulden mødte mine bare arme og ben, jeg rejste mig og begyndte og gå stille imod London.

Jeg gik rundt inde i byen som var pyntet flot med julelys, jeg gik og kiggede rundt i alle butikkerne, og stødte ind i en person og landede på jorden." Undskyld " mumlede jeg hæst, eftersom jeg ikke havde snakket i flere uger. " det gør ikke noget " sagde en stemme som jeg nok mente jeg havde hørt før, jeg kiggede op i de brune øjene som ikke kunne tilhøre andre end Liam. " Anna?" Spurgte han jeg nikkede, han hjalp mig hurtigt op." Kom du skal med hjem i varmen nu!" Sagde han, det var ikke nået med 'er du okay?' Eller ja... I ved normale spørgsmål. Han var så gået her ind til London, så vi skulle gå hjem, og i mit tempo ja så kom vi da først hjem om en uge. " skal jeg ikke løfte dig?" Spurgte han jeg nikkede bare.

Efter et godt stykke tid kunne jeg se huset, jaaa!! Jubler af glæde inde i udenpå: Stone face. Han åbnede døren og varmen omfavnede mig. " Hej igen liam " blev der sagt fra stuen " jeg har en gave med hvis nogen er interesseret?" Sagde liam igen " nej så må du lige komme ind med den " det var Louis jeg kiggede bare op på liam, " gå op og få noget varmere tøj på, og tag din dyne med ned" sagde han jeg nikkede, og gik over til trappen og op i slowmotion, op ind af døren hen til skabet. Jeg hev et par løse bukser og en hætte trøje ud af skabet og tog det på, jeg gik hen til sengen hvor min dyne lå, jeg tog den op og snoede den rundt om mig selv. Så var det ned af trappen igen! Så var det slowmotion Anna igen.

Jeg kom langt om længe ned, jeg gik imod stuen hvor jeg kunne høre stemmer, mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere. " liam hvor er gaven?" Det var louis's utålmodige stemme " jeg den kommer lige om lidt" sagde han jeg gik stille ind i stuen eller det kunne ikke gå hurtigere, ligesom en snegl der snegler sig afsted, hvorfor hedder det endelig snegler? Er det bare fordi det er en snegl?

Men ja...tag jer ikke af det jeg tænker der bare sært...meget sært.
Men igen ja. Jeg gik ind stuen hvor alle kiggede på MIG!! " Hej" mumlede jeg hæst, der var stadig helt stille......stadig stille, seriøst ingen der vil sige noget, dejligt at værre hjemme siger det bare. " ser jeg syner eller står Anna lige foran mig?" Niall stod bag mig med store øjene," nej jeg står skam lige her" sagde jeg hæst, ham slog straks armene om mig de andre rejste sig vist også, for det endte med vi lavede gruppe kram det er da også meget hyggeligt.

Jeg lå på sofaen og var lige ved at falde i søvn da der var en dør der smækkede, jeg åbnede langsomt mine øjene op og prøvede og kigge ud i gangen, men lige meget hjalp det intet kunne jeg se. " Hej Eleanor " hvem fuck var Eleanor, altså en pige gættede på men altså..... Ja.

" Lou er ude i køkkenet, men du kan bare sætte dig ind i stuen, så siger jeg du er kommet" stadig hvem var hende der Eleanor. 


______________________________________


Hey folkens, det var så første kap, håber i kunne lide det.
Giv gerne respons åh jeg kunne stave til det, jeg er fucking syg.
Men ja JEG HAR FÅET SOMMERFERIE!!! Endelig kan man slappe af og skrive en masse håber jeg, eller hvad snakker jeg self gør jeg det.
Jeg ved ikke om i har læst only fly away, men den kommer der også nyt kap til idag. Så skal i noget i sommerferien, jeg skal ikke og en skid, eller lige nu ligger jeg med min hun diva på mit ene ben.
Har i snapchat, hvis i har kan i så ikke lige skrive det i komentarene, for vil gerne snappe med jer.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...