What about Love? - One Dirction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2013
  • Opdateret: 9 aug. 2014
  • Status: Igang
Ally er 17 år og skal flytte til England med sin mor, eller retter sagt til Holmes Chapel. Her møder hun Gemma, en helt normal pige som bor sammen med hendes mor. Gemma er storesøster til Harry Styles fra One Direction og da Ally og Gemma bliver rigtigt gode veninder og begynder at bruge meget tid sammen, møder Ally Harry for første gang og der opbygges de et had til hinanden og kan faktisk ikke rigtigt holde ud og være i samme rum. Skal Gemma til at vælge mellem lillebror og bedste veninde og hvad sker der når Harry og Ally begynder at lærer hinanden at kende? Hvad sker der når Gemma finder ud af at Ally og Harry er gået bag hendes ryg? Og kan had blive til kærlighed? *Der kan være stødene sprog*

47Likes
27Kommentarer
4634Visninger
AA

17. Kapitel 15

Harry’s synsvinkle

”Hej venner,” sagde Ally og kløede sig selv i håret, jeg havde stil mig bag døren så de ikke kunne se mig og jeg heller ikke kunne se dem, men jeg kunne se Ally.

”Ved du hvor Harry er henne?” sagde Gemma,

”Øhhh..” svarede Ally.

Dumt, ikke sig øhh bare sig nej.

”Nej,” sagde hun kort tid efter og rystede på hovedet.

”Okay, det kunne godt være da du gik sammen med ham?” sagde Gemma, ”ja men så forsvandt han” sagde hun og smilede skævt til dem.

”Hel fint, vi går nu,” sagde Austin hurtigt og lukkede døren efter dem.

Ally vente sig om mod mig og pustede ud som om hun havde holdt vejret inde.

”Det var tæt på,” sagde hun og smilede igen lidt skævt til mig. ”Ja, men vi overlede,” sagde jeg og små grinede lidt af det der skulle forstille sig at være sjovt, men det var det nok ikke for hun grinede ikke af det.

”Harry, øhhhh ja, altså jeg ved ikke, men jeg tror ligesom vi burde stoppe det vi har gang i…” pause ”hvad enden det så er vi har gang i,” sagde hun stille og roligt.

Jeg nikkede langsomt, ”du har nok ret,” sagde jeg og kiggede ned i jorden og skulle til at gå hen til døren og åbne den, men jeg vente mig ligeså stille om igen og kiggede ned på hende, lige så stille som hun sad på sengen og lignede en der skulle til at græde.

Hun begyndte ikke at græde men jeg var forberedt, for det lignede hun kunne bryde sammen hver sekundt.

”Er du okay, Ally?” spurgte jeg og hun kiggede op med røde øjne. ”Jeg ved ikke, måske og kun måske var jeg gået hen og blevet lidt glad for dig? Jeg ved det ikke, jeg er bare forvirret.” sagde hun og kiggede ned i hendes skød hvor hendes hænder lå.

”Hvordan forvirret?” hun kiggede igen op og smilede svagt.

”Nogle gange pisser du mig virkelig meget af og jeg har tit haft lyst til at slå dig,” og der knækkede hendes stemme, man kunne høre det og tråene begyndte ligeså stille at trille ned af hendes kind. ”Men på den anden side, når vi bare er os, ja så er du virkelig sød mod mig, og du ja, er anderledes så jeg kan ikke helt finde ud af det,” sagde hun mens trånene trillede forsigt ned af hendes kind.

Jeg løftede min hånd op til hendes kind og trørede dem væk.

”Jeg tror vi begge to har bedst af ikke at se hinanden i et stykke tid, du skal finde ud af hvordan du selv har det og jeg, ja jeg tror bare jeg vil være sikker på hvad jeg gerne vil og hvis vi skal være sammen kommer det til at ske på en eller anden mærkelig måde, det er bare hvordan det kommer til at ske vi venter på,” sagde jeg og kiggede ind i hendes øjne og kunne fornemme et svagt smil titte frem på hendes læber.

Jeg kyssede hende på kinden og gik ud fra værelset og ned til de andre som stadig sad og drak og jeg tog hurtigt en øl og begyndte at drikke igen.

***

Ally’s synsvinkel:

Austin skulle hjem i dag så vi var samlede i lufthaven eller det vil sige alle untagen Harry som jeg ikke havde set siden den fest vi holdt for, ja godt og vel en uge siden.

Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal gøre og nu tager Austin hjem, den eneste anden person som ved hvad der skete mellem Harry og jeg den aften.

Tak for det.

”Hey, er du okay?” sagde Austin og trak mig til side.

”Det ved jeg ikke helt, vil gerne have du bliver lidt længere.” ”Undskyld.” sagde han og vi små grinede lidt.

”Hvis det er sp ring, både over telefon og Skype, okay?” sadge han og kiggede seriøst på mig.

”Skal jeg nok,” sagde jeg og vi krammede.

”Vi ses ikke?” sagde han. ”Hel sikkert, jeg kommer og besøger dig, snart!” råbte jeg da han var begyndt at gå væk fra os og hen mod sit fly, men han nåde at vende sig om og give thumbs up til mig.

Jeg stod og vinkede selvom Austin var gået og jeg ikke kunne se ham mere. Hvorfor skulle alt det her også ske så hurtigt og hvordan kunne det ske så hurtigt.

Sommen var også ved at være slut og jeg skulle tilbage til min alt for kedelig hver dag.

Ferien var gået alt for hurtig og der var sket så meget på dee fem uger der var gået af ferien.

Men sådan skal ferier være, de går altid hurtigt og sådan er det.

”Ally, skal du med hjem?” sagde Gemma og kiggede hen mod mig. ”Jo hvorfor ikke,” sagde jeg og gik med de andre ud til bilerne vi kørte i her hen.

De andre skulle til London og derfor skulle jeg køre med Gemma hjem.

Turen hjem var stille og en smule akhavede, vi snakkede ikke sammen som om alt i vores forhold var ødelagt, men så vidt jeg ved så ved Gemma ingenting med mindre Austin elelr Harry har sagt et eller andet.

Hun holdt ude foran mit hus, eller min mors hus, jeg spændte min sele op, sagde farvel og gik ud af bilen.

Jeg stod og vinkede mens hun kørte hen mod hendes eget hus.

Jeg gik op på mit værelse med det samme og lukkede døren selvom min mor ikke var hjemme, jeg havde bare brug for kun at være inde i et lukkede rum.

Gav det overhovedet mening? Det siger vi det gjorde.

Jeg satte noget stille og roligt musik på og lagde mig i min seng.

Jeg lå bare her og lyttede til musikken og slappede af. Jeg kunne mærke min øjne blev mere og mere trætte og lukkede lige så stille i og jeg faldte i søvn.

***

”MEN HVORFOR, ALLY?” råbte Gemma af mig. Hun havde fundet ud af at jeg havde været sammen med Harry og var nu blevet tosset.

Hun var kommet over til mig elle rhun var stormede ind af døren og havde råbt af mig.

Godt  min mor ikke er hjemme.

”Jeg ved det ikke okay… Jeg dummede mig og kan ikke forsvarer mig fordi jeg ved godt hvad jeg gjorde var dumt, okay?” svarede jeg igen.

”HVOFOR BRUGTE DU IKKE BARE HOVDET OG TÆNKTE DIG OM TIL AT STARTE MED?” råbte hun tilbage.

”Vær sød at stoppe med at råbe, tak. Og for det andet så ved jeg det ikke okay? Hvor mange gange skal jeg fortælle dig det, vær sur på mig resten af livet hvis du vil men jeg tænkte mig ikke om, okay?”

”Okay, fint, men vores venskab er slut, okay?”

”Jeg vil ikke have det skal være slut, kan vi ikke finde en løsning?” ”Ally du har været sammen med min bror, hvordan skulle jeg nogenside kunne tilgive dig?” ”Du kunne jo prøve?” ”Nej det tror jeg ikke.” sagde hun og gik.

Jeg vågnede op med et sæt og satte mig op i sengen.

Dårlig samvittighed.

Jeg må fortælle Ally hvad der er sket meller Harry og jeg, men først må jeg fortælle Harry at jeg vil fortælle Gemma det.

Det ville sige at jeg skulle mødes med Harry.

Shit.

Okay, stille og roligt det skal nok gå.

Jeg må ringe til ham, det går ikke at tage hen til ham eller faktisk ved jeg heller ikke hvor han er, så jeg ringer.

Jeg tog min telefon og fandt hans nummer frem i mine kontakter og trykkede ring.

*****************************

Jeg er virkelig virkelig dårlig til at komme med nye kapitler, men har jeg læse ferie og så lover jeg virkelig at blive bedre til det :) Og jeg ved godt det her kapitel ikke er så langt men jeg lover også at de næste kapitler bliver lange ;)

Ellers hvad synes i? :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...