In love with the best friend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Færdig
Lee Taemin bor i Seoul og går op sit første år i Highschool sammen med sine fire bedste venner; Kibum, Minho, Jonghyun og Jinki. Men at være venner med de fire er sværer end man tror, for Taemin kan nemlig ikke kun lide Minho som sin ven. Nej, han er forelsket i ham. Og det er et problem, siden Syd Korea aldrig har set særlig stort på forhold mellem samme køn. Og hvad nu hvis Taemin ikke er den eneste, som er forelsket i sin bedste ven?

21Likes
86Kommentarer
3106Visninger
AA

1. The loveliest smell in the world.

Taemin P.O.V.

 

Jeg kiggede ud af vinduet, ud i regnen.

Det var sidste time og der var kun fire minutter tilbage af timen.

Da det var efterår, regnede det og lige nu stod det ned i stænger, ikke lige frem mit yndlings vejr.

Det ville blive nedren når jeg skulle gå hjem, jeg ville sikkert blive plask våd.

Jeg sukkede bare ved tanken.

Men alligevel var der noget godt ved regnen, hver gang det regnede, tog Minho og jeg hjem til en af os og spillede Playsation.

Når det regnede gik JongHyun hyung, Key hyung og Onew hyung altid en anden vej end mig og Minho.

Normalt tog de en omvej, så vi alle kunne følges, men det gad de ikke når det regnede.

Ikke at det gjorder mig noget, jeg ville gøre alt for at følges alene med Minho.

Klokken ringede og jeg skyndte mig at pakke min taske sammen og gå ud af klassen.

Med det samme jeg kom ud på gangen, kiggede jeg rundt for at finde Minho. Han så dog ikke ud til at være her, mon han havde glemt vores "aftale"?

Jeg var bare så ivrig nogle gang! Jeg skulle lære ikke at tage glæderne på forhå..."Minnie?" 

Jeg vendte mig om ved lyden af mit navn, og der stod han.

Nede for enden af gangen stod min drømme prins.

Ja, han var min drømme prins, ham jeg drømte om at holde i hånden med i parken, ham jeg tit forstillede mig hvordan kyssede og ham der hjemsøgte mine drømme.

Hver evig eneste nat.

Et smil dukkede frem på mine læber og jeg løb ned for enden af gangen.

Men da jeg næsten var ved Minho faldt jeg over et eller andet og styrtede lige ind i en eller andens favn.

Nej... Vent... Den duft. Det duftede som roser, en behagelig duft jeg med glæde ville dufte til hvert eneste minut.

Det var Minhos duft.

Mine øjne sprang op og jeg nærmest hoppede op i luften og tilbage til der jeg stod før, jeg var landet i Minhos favn.

"U-undskyld hyung! Det var ikke med vilje! Jeg faldt over et eller andet og nåede sle..." Minho tyssede på mig og smilte bare et det-gør-ikke-noget smil.

"Det helt fint Minnie! Skal vi ikke se at komme af sted? Jo før vi kommer af sted, jo hurtigere kan vi komme hjem og spille fodbold." grinede han.

Jeg kløede mig en smule flovt i nakken, men nikkede så og så gik vi ellers mod skolens udgang.

Da vi kom udenfor, kom jeg i tanke om jeg ikke havde fået taget nogen paraply med i morges.

"Pokkers!" mumlede jeg og surmulede en smule, nu ville jeg blive plask våd.

"Har du glemt din paraply Minnie?" grinede Minho, jeg sendte ham bare et lidt flovt blik.

"Kom, vi deles om min." igen grinede han og hvis ikke det var mega glad over ikke at skulle se frem til at blive plask våd, ville jeg have rødmet ekstremt meget.

Jeg mumlede "Tak" og gik så under paraplyen med Minho.

Da vi var halvvejs ud af skolegården, mødte vi Key, Jonghyun og Onew, de fulgtes sammen.

"Key hyung, Jonghyun hyung, Onew hyung" udbrød jeg og smilede af hele mit hjerte, mit gode humør var nok meget præget af at jeg skulle være alene hjemme sammen med Minho, det var altid noget jeg så frem til.

"Hej med dig Taebaby" jeg smilede til Key, som hurtigt trak mig ind i et kram under hans paraply.

"Nu skal du huske at du bare kan ringe hvis den frø gør dig noget, ik?! Jeg kommer lige med det samme!" jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt, det var altid det samme, han var jo trosalt også min "umma".

Jeg kiggede på Jonghyun og Onew, de stod begge og grinede i baggrunden, men da de opdagede at jeg kiggede på dem, lod der en falsk alvorlig maske glide over ansigtet. 

Man kunne dog godt se de havde meget svært ved at holde masken.

"Selvfølgelig umma, men Minho hyung gør mig altså ikke noget" sagde jeg bare og smilede før jeg trak mig ud af Key's greb og gik ind under Minhos paraply.

Inde i mig selv jublede jeg over at få en mulighed for at komme så tæt på Minho.

Jeg lagde godt mærke til det dræber blik Key sendte Minho, men så gjorder han ikke mere.

Vi vinkede farvel til Key, Jonghyun og Onew, og gik så ud af skolegården og den vej vi skulle for at komme hjem til mig.

Hele vejen hjem, gik jeg helt tæt op af Minho med hans behagelige duft i mine næsebor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...