In love with the best friend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Færdig
Lee Taemin bor i Seoul og går op sit første år i Highschool sammen med sine fire bedste venner; Kibum, Minho, Jonghyun og Jinki. Men at være venner med de fire er sværer end man tror, for Taemin kan nemlig ikke kun lide Minho som sin ven. Nej, han er forelsket i ham. Og det er et problem, siden Syd Korea aldrig har set særlig stort på forhold mellem samme køn. Og hvad nu hvis Taemin ikke er den eneste, som er forelsket i sin bedste ven?

21Likes
86Kommentarer
3070Visninger
AA

9. I can't take this anymore.

Da jeg endelig kom hjem, var jeg helt gennemblødt, både af tåre og regnen, nok mest regnen, men tårerende havde skam også hjulpet til.

"Taemin? Er det dig?" Shit. Jeg havde helt glemt min mor var hjemme! Nu ville hun helt klart skælde mig ud for at have pjækket, og ringe til skolen, og...

Men så kom jeg i tanke om, at det nok ikke var mit største problem. Min mor kunne helt klart se jeg havde grædt...

Mere nåede jeg ikke at tænke, før min mor trådte ud i gangen. Og der stod jeg så.

Gennemblødt for top til tå, uden jakke og helt røde øjne. Min næse løb sikkert også.

"Taemin skat, hvad er der dog sket?!" min mor løb hen til mig og omfavnede mig, fuldkommen ligeglad med om hun blev plask våd.

Tårerende blev flere og flere, som jeg lagde armene om min mor. Jeg begyndte også og hulke, og til sidst blev det bare for meget.

"J-jeg hader kærlighed. H-hader det!" tårerende væltede ud af mig og min hulken blev støre.

"Du må ikke hade kærlighed, skat. Det er noget det vigtigste i denne verden. Uden kærlighed ville alle gå rundt og være helt tomme inden i, uden kærlighed ville der ikke være familie. Venner."

Inderst inde, vidste jeg godt hun havde ret, men alt var simpelthen for svært lige nu.

Jeg kunne ikke klare tanken om hvis Jonghyun sladrede, og Minho fik at vide jeg elskede ham.. Så ville han hade mig... For altid. Jeg kunne aldrig nogensinde se ham i øjnene igen.

Det gik hurtigt op for min mor ,hvor ked af det jeg var, så jeg blev sendt op på mit værelse med beskeden om, at jeg skulle pakke mig ind i et tæppe, og hun så ville komme op med noget varm suppe til mig.

Da jeg havde slæbt mig oven på, begyndte jeg at lægge mærke til hvor klamt det egentlig føltes af have gennemblødt tøj på.

Derfor smed jeg det, med det samme jeg var kommet ind på mit værelse.

Derefter gik over for at finde noget nyt jeg kunne tage på.

Mit blik landede med det samme på Minho's T-shirt. Måske bare en sidste gang? Èn sidste gang, inden det var på tide at smide den væk og glemme ham?

Til sidst gav jeg efter, og skiftede til et par nye underbukser, grå joggin bukser og Minho's T-shirt.

Så snart jeg trak T-shirten ned over hovedet, og indsnusede Minho's duft, gled en følelse af tryghed ind over mig.

Jeg vidste godt jeg burde give ham den tilbage, eller smide den væk, men hver gang jeg satte mig for at gøre det, bildte jeg mig selv ind at jeg godt kunne have den lidt endnu.

Bare lidt.

Jeg lagde mig over i min seng og puttede mig ind under dynen. I et par minutter lå jeg bare og stirrede tomt ud i luften, mens tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

Dog satte jeg mig op, da jeg kunne høre min mor var på vej op af trappen.

Da hun åbnede døren, sendte hun mig et kærligt smil, og jeg var utroligt nok i stand til at sende hende et lille smil tilbage.

Hun satte sig ned på kanten af sengen og gav mig bakken med suppen.

Da jeg kiggede ned i skålen begyndte min mave og rumle.

Faktisk havde jeg jo nærmest ikke fået noget mad hele dagen, kun morgenmad.

Jeg tog min ske, og begyndte langsomt at spise lidt af den. De første skefulde var varme, men efter at have pustet på dem, var det ikke så slemt.

I fem minutters tid, sad min mor bare og kiggede på mig med et kærligt smil, men jeg kunne se spørgsmålene tage form i hendes øjne.

"Taemin, vil du snakke om det?" jeg kiggede tøvende på hende.

Hvis jeg skulle fortælle hende sandheden, blev jeg jo nød til at fortælle hende om at... At, jeg var forelsket i Minho.

Hvad ville hun ikke sige til det? I Sydkorea var det forbudt at være homoseksuel... Havde min mor også den holdning?...

Jeg tog en dyb indånding, før jeg besluttede mig fo, at fortælle hende hele sandheden, før eller siden skulle hun jo vide det.

"Det hele starter med Minho..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...