løgnen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang

0Likes
1Kommentarer
187Visninger
AA

3. løgnen

Løgnen Mormor kom og hentede mig ved busstoppestedet, selvom klokken var kvarter over ti. Hun forstod ingenting da, jeg ringede til hende for halvanden time siden, og spurgte om jeg ikke kunne være hos hende de næste par dage, jeg lovede at forklare hende det hele, når jeg kom. Jeg blev så lettet, over at jeg kunne komme væk, at jeg kunne komme ud af huset og væk fra mor. Det tog ikke lang tid for mormor og jeg at gå hjem fra bustoppestedet, vi gik med hurtige skridt, og der var helt stille mellem os, ingen af os ture bryde den pinlige tavshed. Først da vi var kommet hjem, og havde sat os i deres hyggelige stue med en varm kop te, spurgte hun indtil hvad det var der var sket der hjemme, hvorfor jeg pludselig havde så travlt med at komme væk fra huset. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle fortælle mormor, at jeg var stukket af hjemme fra uden at sige noget til mor. Hvordan ville hun lige tage det. Så jeg endte med at lyve, jeg fortalte mormor at det ikke var noget at gøre et stort nummer ud af, men at jeg selvfølgelig fortalte resten i morgen. Nu har jeg en hel nat til at tænke over, hvordan jeg skal sige det til hende. Jeg vågnede næste morgen, ved at mormor og morfars hund lå og slikkede mig i ansigtet med dens rug tunge. Først kunne jeg ikke rigtig huske, hvor jeg var henne. Men pludselig kom jeg i tanke om det hele, mors og mit skænderig, at jeg stak af hjemme fra og tog ned til mormor og morfar. Da jeg kom ud i køkkenet, stod der morgenmad på bordet, mormor og morfar sad ved bordet og drak kaffe. ”Godmorgen søde” sagde mormor, ”Morfar og jeg tager ind til et marked inde i byen, du kan bare blive her. Når vi kommer hjem, vil du så forklare mig hvad det var der skete i går?” Jeg nikkede lige så stille, og satte mig ned ved siden af hende. Lidt efter at de var taget af sted, gik jeg en tur i rundt i den lille by. Mens jeg gik og kiggede på alle de små hyggelige huse, tænkte jeg så det knagede. Hvis jeg ringede hjem til mor, ville hun jo gå helt amok, hun ville blive sur, ked af det, glad, lettet og skuffet. Hvorfor skulle jeg ringe til hende? Hun skal også lide lidt en gang imellem, jeg må aldrig noget. Nej det er alt for nemt hvis jeg bare giver op nu. Der må godt gå et par dage måske en uges tid. Jeg gik rundt i flere timer og tænkte over det hele. Da jeg kom hjem til mormor og morfars hus, var de allerede kommet tilbage fra det der marked, og de sad og spiste frokost. Jeg gik bare direkte ind i stuen og tændte Tv’et, uden at sige et ord. Lidt efter kom mormor listende ind til mig i stuen. ”Kan jeg nu få af vide hvad der skete i går?” spurgte hun. ”Det var ikke noget specielt på nogen måde, jeg trængte bare til at holde en lille ferie her nede hos dig” svarede jeg meget usikkert. Hvordan kunne jeg gøre det, jeg sad bare der og løj hende lige op i ansigtet. På et eller andet tidspunkt måtte jeg jo fortælle hende det hele, jeg kunne jo ikke blive ved med at udskyde det. Da jeg kiggede hende lige ind i øjnene, kunne jeg ikke holde tårende inde længere,eg måtte fortælle en eller anden om hvad det var der skete der hjemme i går mellem mor og mig. Mormor rykkede helt tæt på mig og lagde en armen omkring mig ”Hvad var det der skete i går?” spurgte hun ”Vil du være sød at fortælle mig det hele og det skal være sandheden den her gang!” ”øhm… altså mor ville ikke lade mig tage til Koncert i Århus med mine gode veninder, hun synes vi er for unge til at rejse alene til Århus. Koncerten ville hun slet ikke gå med til. Ikke uden voksne, det var helt udelukket. Men det giver jo ikke mening, for Nina min veninde hun har Familie i Århus som vi kan bo hos et par dage. Jeg kan ikke se hvad mors problem er, Hun råbte op i hovedet af mig, at man altid skal huske at tænke sig om, inden man gør noget dumt, og at man skal huske at lytte til sit hjerte. Hun sagde oven i købet, at det var de forkerte venner, jeg satsede på, og at jeg kunne få noget der er meget bedre end det.” Jeg kunne mærke, at tårende nu strømmede ned over mine kinder. ”Men kæreste Josefine hun bekymre sig jo bare, fordi hun elsker dig meget højt, tror du ikke, at du skal sove på det også kan du jo lige ringe til mor og sige at du er okay.” sagde mormor med en meget beroligende stemme. Jeg nikkede bare lige så stille og rejste mig op. Jeg gik hen og tog telefonen på det lille hvide bord, og satte mig på trappen uden for deres hus. Jeg kan ikke ringe til hende nu det er for tidligt, jeg har slet ikke lyst til at snakke med hende. Men det værste af det hele var, at hvis jeg ikke ringede til mor, blev jeg nødt til at lyve overfor mormor igen. Da vi samme aften sad og spiste aftensmad, ved det lille flotte egetræsbord, ude i køkkenet, fortalte jeg mormor og morfar, at jeg havde fået ringet til mor, og at hun havde det fint med, at jeg blev hos dem et par dage længere, så jeg få tid til at tænke mig om. Det var nok det hårdeste, jeg nogensinde har gjort. Jeg har aldrig løjet så meget i hele mit liv. Jeg gik ind i seng lige bagefter at vi havde spist færdig, det tog mig mange timer at falde i søvn. jeg prøvede at høre lidt musik det virkede ikke, jeg prøvede at læse det virkede heller ikke, til sidst lå jeg bare og vende og drejede mig for at komme til at ligge på en god måde. Da jeg blev vækket den næste morgen, var det på en underlig måde igen ligesom dagen før, men denne gang var meget værre, end den måde jeg blev vækket i går. Mormor stod lige foran mig og prøvede at vække mig. Jeg satte mig op med et lille hop og så på uret, klokken var kvarter over tolv. ”Josefine kan du så stå op!” Sagde mormor med en meget skrap og bestemt stemme ”Hvordan kunne du gøre det? Helt ærlig Josefine. Hvordan kunne du lyve så meget over for mig? Jeg er meget skuffet, din mor er så bekymret, at hun har ringet til politiet, det står oven i købet også i avisen som kom her til morgen.” Jeg stirrede direkte ned i gulvtæppet, jeg kunne slet ikke se hende i øjnene, så flov var jeg. Så kom det værste, af det hele mormor fortalte, hun havde ringet til mor og bet hende om at komme, så jeg kunne forklare det hele til hende. Jeg var ved at dø af nervøsitet, og så glædede jeg mig faktisk også helt enormt meget, til at jeg skulle se hende. Det var nok den længste time i mit liv, jeg sad bare og stirrede ind i uret hele tiden. Da mor endelig kom kørende ind i mormor og morfars lille indkørsel, blev jeg så glad for at se hende, at tårende løb ned over mine kinder, og de kunne slet ikke holdes tilbage. Lige så snart at vi havde sat os ind i stuen, kiggede mor mig dybt i øjnene og spurgte ”Min søde lille skat hvorfor gjorde du det? Jeg mener hvo.. hvordan kunne du gøre det mod mig?” Jeg forklarede hende flere gange, at jeg ikke tænkte over hvad jeg gjorde fordi, at jeg var så sur på hende, men at jeg nu kunne se, at det bare var fordi at hun bekymrer sig rigtig meget for mig, og elsker mig. Hver gang jeg fortalte til hende det, kom der flere og flere detaljer og tårer. Det var nok først efter, at jeg fortalte hende det femte gang, at hun fattede det, og så var hun så chokkeret, at hun bare ville have, at vi skulle hjem med det samme. Hun sagde ingenting på vej hjem i bilen, og da vi kom hjem, lagde hun sig bare ind i sin seng. Men jeg ved, at hun bare skal have lidt tid, så skal hun nok blive god igen. Lavet af: Asta Bjerre

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...