Den lange tur!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2013
  • Opdateret: 17 jun. 2013
  • Status: Igang
den handler om en pige (hun hededer Josefine) der løber hjemme fra

0Likes
2Kommentarer
104Visninger

1. Den lange tur

Den lange tur!  

 

Jeg er henne hos Anna, vi snakker hun er ikke i skole hun ville hellere blive hjemme hos mig. Hendes forældre er ikke kommet hjem endnu.

 

Pludselig hørte vi en lyd, Anna gik ud for at se, der var gået nogle minutter. Jeg listede ud for at se hvor hun var henne. Da jeg var kommet ned i køkkenet, så jeg Anna med sine forældre.

 

”Hvad laver du, vi havde aftalt at at at” sagde jeg. Anna sagde ”Undskyld, men jeg kunne ikke klare at du bare var hjemme hos mig, og jeg ikke ved hvorfor du er her. Hun tog et pause, så sagde hun.

”jeg vil vide hvorfor du er her nu”. Josefine siger ”Men jeg kan ikke huske, hvad der er sket. Det sidste jeg kan huske er at jeg ligger i din seng”. Pludselig ser Josefine væk og er i sin egen verden.

 

Pludselig sidder jeg på mit værelse og laver lektier, da min mor (Pia) kommer ind. Hun sætter sig på min seng, og spørg om hun skal hjælpe med lektierne. ”Nej du skal ikke jeg er ikke et pattebarn” råber Josefine. ”Nej det var hellere i ikke det jeg mente” sige mor. ”Nå men du behandler mig som en, det har du gjort lige siden far døde”.

 

Så er jeg tilbage hos Anna, jeg ligger på Annas sofa, hendes mor er henne i deres køkken få at hente et glas vand til mig. Anna spørger om jeg er okay, ”ja jeg har det fint men jeg tror jeg lige har haft et Flashback” siger en meget hæs Josefine. ”Det kan godt være fordi du også sagde nogle meget mærkelige ting som for eksempel du sagde at du ikke var et pattebarn” sagde Anna. ”Hvis det sker igen skal I ikke gøre noget, så kan det være jeg kan få at vide hvorfor jeg er her” sagde Josefine. ”Anna jeg har det ikke så godt, jeg har meget ondt i mit hoved Anna”.  

 

Så sidder jeg igen på min seng og råber at min mor. Der er stille i langt tid, indtil mor siger” kan vi ikke snakke, hvis det er om far kan vi godt snakke”. ”Det er ikke om far, jeg saver bare ham, ikke andet og du er hele tiden ked at og har ikke tid til mig, og når du har tid til mig behandler du mig som et pattebarn” sagde en meget sur Josefine. Jeg kunne aldrig såre dig Josefine, du skal bare sige til hvis du vil snakke. ”Du kan blive hjemme i morgen fra skole og jeg kan blive hjemme fra arbejde, så kan vi snakke, skal vi sige det” sagde mor. ”Nej jeg vil bare være alene gå, gå så” råber Josefine

 

”Anna, mor er meget sur på mig, og jeg råber at hende og og ” sagde Josefine da hun var kommet til sig selv igen men hun får det være. Anna og hendes mor snakkede om hvad de skulle gøre med mig. først ville de havde at jeg skulle på hospitalet, så bare til lægen, men de besluttede at bare lade mig være i ligt til. Annas mor gik, hun blev for at passe på mig. ”Hvis der sker noget ringer jeg til min mor så kommer hun, er det fint med dig” sagde Anna med en sød stemme.

 

Så stod jeg oppe ved min dør, og råber af mor, men hun er ikke sur bare meget ked af, vi skændes så meget, men jeg kan ikke mere så jeg går. Jeg råber til mor ”du er den dummeste mor i hele verden og jeg hader dig, jeg vil aldrig se dig igen”. Jeg fandt min mobil slettede hendes nummer, og gik. Klokken er cirka 9, (jeg bor langt ude på landet så det er langt ind til byen). Jeg gik i langt tid, jeg så på mit mobil hvad klokken var den var næsten 11. jeg havde helt vilde ondt i mine fødder, jeg måtter holde en pause, der var en sten lidt væk, den kunne jeg satte mig på. Den var nu halv 12, jeg var nu til det mest uhyggeligt sted i hele verden, men jeg måtte komme forbi jeg lyste med mi mobil som ikke havde så meget strøm tilbage.  Pludselig var der en lyd jeg ved ikke var det er men jeg håber ikke det en ulv, nej der kan ikke være en ulv der findes ikke ulve i den her skov.  Pludselig ser en person jeg ved ikke hvem det er ”hvem er der” råber jeg meget bange. ”Ikke nogle men du kan komme til at kende mig, hahahahahahah” sagde en mandsstemme. Jeg må komme væk, jeg løb men det lød som om at han løb efter mig. jeg havde løbet i meget langt tid nogle han ind på mig, men det var bare en af mine venner.” Hvad laver du her ude klokken 1:13, og hvorfor sagde du alt det, du gjorde mig meget bange” sagde jeg, han kiggede bare på mig så om jeg var et monster. Så sagde han” jeg kunne ikke sove og du ved at elsker at gå i skoven, så det gjorde jeg, men jeg sagde ikke noget råbte bare hvorfor du var her, hvad troede du da, og hvad laver du her”. ”jeg er løbet hjemme fra, mig og mor har skændes, og så løb jeg, så her er jeg” sagde jeg som om det var noget jeg altid gør.  ”nå men jeg skal også gå nu jeg skal hen til Anna, du skal ikke sige til nogle at jeg er der vil, kan jeg stole på dig” jeg spørge med et hundeblik. ”ja ja du kan stole på mig men du skal love, at du kommer til at snakke med din mor igen, og ikke gemmer dig hos Anna, ses vi i morgen” siger han. ”nej bliver henne hos Anna i lidt tid, men husk ikke sige det til nogle, ses og gå nu hjem og få noget søvn” sagde jeg og gik.

 

 Jeg var kommet ud af skoven nu var klokken 2:20, jeg står i den inde enden af byen og Anna bor i den anden ende. ”Hvis jeg ikke kommer der hen snart besvimer jeg. En eller anden er der ikke nogle der vil hjælpe mig, vær sød” råber jeg så højt jeg kan men der er ingen andre end mig, så jeg må gå så langt jeg kan. Jeg kan ikke ringe til Anna min mobil har ikke noget strøm tilbage, den mistede strømmen lige efter jeg havde set hvad klokken var, så nu hver jeg ikke hvad klokken er. Jeg næsten henne hos Anna kun to grader væk. Jeg løber det sidste stykke, da jeg kom hen til Annas hus, havde jeg helt glemt alt om hvordan jeg skulle komme ind. Jeg kunne ikke bare ringe på, så jeg ville lige få ligt søvn, der var en bænk lidt væk fra døren.

 

Det var lyst da jeg vågnet, Annas mor og fars bil var væk så jeg ringer på, først var der ingen der kom, jeg prøvet igen lidt efter åbnede Anna døren. ”Hvad laver du her klokken halv 7 om morgen” spurter Anna meget bekymret. ”Det ved jeg virkelig ikke jeg sov over på den der bænk og så jeg har glemt det må jeg ikke komme ind” sagde jeg meget bange.

 

Jeg er igen vågne, Anna ser meget bange på mig, ”Anna jeg ved hvorfor jeg er her, og alt hvad der skete i går og i dag. Jeg må hjem til mor, kom med så fortæller jeg hvad der skete på vej hjem til mig, kom nu” siger jeg meget godt men samtidig ked af det. Jeg måtter låne Annas mor cykel, vi cyklede så hurtigt vi kunne, mens jeg fortalte hvad der var sket.

 

Vi kom hjem jeg løb ind i huset, og jeg råbte” mor hvor er du jeg er meget ked at det du må ikke være sur, mor hvor er du”, jeg var lidt bange men så kom hun ud at mit værelse. ”jeg er ikke sur min lille skat, det må du aldrig gøre igen” siger min mor, og græder. Mor ringede til Annas mor for at sige tak og at Anna var henne hos os.” jeg elsker dig mor du er den bedste, jeg elsker dig så meget” siger jeg med tåre i mine øjne. ”jeg elsker også dig min skat” siger mor.  

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...