Alexandra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2014
  • Status: Igang
Alexandra er en populær pige, som går i highschool. Da der en dag kommer en ny fyr ind på skolen, som hun tilfældigvis også har mødt på sygehuset fordi hun faldt ned af en trappe. Hun oplever nogle usædvanlige forandringer. Hun udvikler sin en utrolig evne. Og da det viser sig at Lucas også besidder en ”evne”, begynder de to at stole på hinanden. De bliver bedste venner. Men det viser sig at der er mere mellem himmel og jord end de lige tror. Fx er der et ”lejemorderfirma” hvis lejemordere består af folk som har ”evnen”. Men Alexandra syntes ikke det er okay at dræbe andre på den måde. Og det gør Lucas heller ikke. Hvad vil der ske når Alex bliver kidnappetaf dem? Og når hun møder Nathan?
Læs og find ud af det!

0Likes
0Kommentarer
342Visninger
AA

3. MAD!

Det blev næste dag, men lægerne ville ikke lade mig gå. De ville have mig til observation. Jeg havde fået en bandage lagt rundt om hoved, fordi at den der skramme åbenbart var lidt mere end en skramme. Min mor sov stadig, men jeg havde ikke lyst til at vække hende. Hun havde nok ikke fået så meget søvn på det sidste.

Jeg kiggede igen over på den bevidstløse dreng. Han så ud til at have det bedre, for han var ikke så blå i hovedet mere og hans ansigt så mere fredfyldt ud. Døren gik op til min stue, og en sygeplejerske kom ind og kiggede rundt i rummet. Da hun fik øje på mig smilede hun et bredt smil, og marcherede over til mig.

 

”Er du allerede oppe? Hvordan har du det så i dag?”Hun satte sig på kanten af sengen, og så spørgende på mig.

”Jeg har det godt. Jeg er bare sulten. Må jeg få noget mad?” I det samme som jeg sagde ordet mad rumlede min mave.

”Øm… Morgenmaden er først kl. 07:00.” Man kunne dømme ud fra hendes ansigt at hun beklagede, men jeg var virkelig sulten.

”Kan jeg ikke bare få noget mad?” Jeg kunne jo lige så godt prøve. Da hun rystede bestemt på hovedet, så jeg ned på mine hænder, der lå foldede. Jeg tog en dyb indånding, løftede mit hoved og så hende lige ind i øjnene, og sagde:

Hent mig noget mad.” Min stemme lød bestemt og fremmed for mig. Og i det samme som jeg mødte hendes blik fór en masse billeder ind i mit hoved. Det var alle fra en andens synspunkt. Der gik noget tid før jeg opdagede hvad det var. Det var hendes liv!

”Javel.” Hun rejste sig og gik som en zombie hen til døren og forsvandt ud af den.

Jeg var stadig helt ør over hvad der lige var sket. Jeg.. Jeg havde jo bare set hende i øjnene, og pludselig havde jeg set hele hendes liv. Jeg havde kunnet føle hvad hun følte. Gråden pressede på. Jeg kunne ikke holde den tilbage. Hvad var det hun sagde før hun gik? ’Javel’ Hvad mon det betød? Men da jeg havde tænkt tanken til ende, kom hun gående ind med en bakke. Bakken var fyldt med mad! Det kunne ikke passe! Hun var jo så fast besluttet på at jeg IKKE måtte? Hun satte bakken på det lille bord ved siden af min seng. Jeg var målløs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...