Beautiful Beast *PAUSE*

Den unge blonde pige Kim Bradley har altid haft et normalt liv i en helt normal verden, lige indtil den dag hendes forældre bliver skilt og hun skal flytte med sin far til en lille by i Canada ved navn Alexandria, hvor hun møder en anden mystisk pige ved navn Lillian. Det varer ikke længe før Kim finder nogle foruroligende mørke hemmeligheder omkring Lillian der kan bringe dem begge i fare... Før hun ved af det er hun rodet ud i en mystisk verden styret af gigantiske ulve og overnaturlige væsner og må kæmpe en kamp sammen med Lillian for at redde både hende og de andre mennesker i byen Alexandria...

---- Vi vil puplicere et kapitel om ugen, men vi har ikke skrevet den helt færdig, så i må leve med at der nok kommer nogen lange pauser imellem nogen af kapitlerne...

7Likes
0Kommentarer
773Visninger
AA

3. Kapitel 3

Det var nu anden skoledag og vi havde lige fået fri. Katherine og hendes veninder var taget hjem til hende og gøre klar til en eller anden fest. Jeg var selv blevet inviteret, men jeg havde aldrig været helt glad for det med fester. Mig og alkohol var ikke nogen god blanding. Jeg gik i mine egne tanker ned ad vejen, da de pludseligt blev afbrudt af en høj motor lyd. Jeg vendte mig imod lyden og så en høj mørkhåret fyr stige ned ad en sort Harley Davidson motorcykel. Lillian løb straks hen i favnen på ham og han kyssede hende blidt på hovedet. Jeg stoppede op og kiggede på dem. Da fyren drejede sit hovede hen imod mig, bemærkede jeg at han havde tre lodrette røde streger tatoveret under højre øje. Det måtte da betyde et eller andet? Han sagde noget til Lillian jeg ikke kunne høre, som fik hende til at vende hovedet hen imod mig. Ikke så lang tid efter begyndte hun at gå hen imod mig. Mit hjerte begyndte at banke hurtigt. Et eller andet fik mig til at være bange for hende. 

"Hej Kim." Sagde hun smilene da hun kom hen til mig. 

"Hej." Svarede jeg og trak vejret dybt. Hun smilede da hun fornemmede min frygt.

"Mig og Luke tænkte på om du ville med til at se film med os og vores venner i aften?" Spurgte hun og nikkede hen imod fyren med motorcyklen. Jeg kastede et blik over på ham og så tilbage på Lillian. 

"Kom nu," Sagde hun så da jeg ikke havde svaret i lidt tid. "Vi skal ikke have at du er helt alene."

"Tjaaah..." Jeg trak lidt i den ene mundvig og rynkede på brynene. 

"Kom nu. Det bliver sjovt!" Hun puffede let til min ene skulder.

"Okay så." Sagde jeg og smilede let. 

"Okay! Vi mødes her uden for skolen klokken fem, så kommer jeg og viser dig vej." Smilede hun og gik igen. Hendes personlighed var helt anderledes end jeg havde regnet med, men jeg stolede alligevel ikke helt på hende. Ihvertfald ikke endnu. Hun satte sig op bag på den mørkhårede drengs motorcykel og kørte væk i en os af motorlarm. Jeg gik direkte hjem bagefter for at få tid til at slappe af inden jeg skulle mødes med dem. Min far sad inde i stuen med sin computer og arbejdede.

"Hej skat." Sagde han uden at flytte blikket fra computeren. "Hvordan var skolen?" 

"Den var sådan fin nok." Svarede jeg og smed min taske på gulvet i gangen. "Jeg skal ud sammen med nogen... venner i aften." Jeg tøvede lidt da jeg sagde ordet 'venner'. Jeg kendte jo knap nok Lillian og de andre havde jeg ingen anelse om hvem var. 

"Hyggeligt." Sagde han smilene. Jeg nikkede og gik ind på mit værelse, med lukket dør. Jeg stoppede pludseligt op da jeg så mit spejlbillede. Mine skuldre og hele vejen ned ad ryggen var blevet fuldstendigt solskoldet. Jeg havde ikke taget solcreme på i morges, da jeg ikke havde regnet med at jeg ville blive solbrændt i Canada. Pokker tage bleg hud! Jeg havde aldrig brudt mig om hvordan jeg så ud. Selvom alle andre sagde at jeg var smuk, ville jeg alligevel ikke tro på dem. Mit hår var langt, glat og blondt med mørke striber. Det var endnu blegere end det plejede, fordi solen havde bleget det. Min hud var nærmest mælkehvid, dækket af fregner og mine øjne var is-blå. Forsigtigt rørte jeg min ene skulder med hånden, men trak den hurtigt væk igen. Uden at vide det, kom jeg til at tænke på hvor stor en modsætning mig og Lillian var. Hun havde olivenbrun mørk hud, gyldenbrunt slangekrøllet hår og smaragd grønne øjne. Vi var hindandens modsætninger. Var det en af grundene til at jeg var så bange for hende? Jeg kastede mig bag over i sengen og lå og tænkte, mens jeg langsomt og ubevidst faldt i dyb søvn.

Jeg vågnede ved lyden af den ringende dørklokke og brummede irriteret. Nogen stemmer snakkede ude i gangen. Jeg kunne høre at den ene stemme var min fars, men jeg kunne ikke genkende den anden stemme. Pludselig åbnede min far døren ind til værelse og jeg mumlede et eller andet utydeligt, om at han skulle lade mig sove.

"Der er en pige her ude, der spørger efter dig." Sagde han og nikkede ud imod gangen. Lillian! Var klokken allerede så mange? Jeg tog min mobil op fra sengebordet og så til min forskrækkelse at klokken var halv seks. Med et sæt, rejste jeg mig op og løb ud i gangen.

"Hva' har du glemt vores aftale?" Spurgte Lillian, med hænderne i siden. 

"Nej nej, undskyld, jeg faldt i søvn!" Sagde jeg og gned træt mine øjne. Hun nikkede.

"Det er helt ok, men vi skal se at komme afsted, de andre venter på os." Hun nikkede ud af døren, der stadig stod åben. Jeg tog mine nøgler fra nøglebrættet på væggen og puttede dem ned i inderlommen på min jakke. 

"Jeg er klar." Sagde jeg og begyndte at gå ud af døren. "Vi ses!" Råbte jeg ind i stuen, inden jeg smækkede døren efter os. Vi gik ud foran huset og trådte ind i Lillians røde pickup truck der holdte ude foran grunden.

"Hvad, hvem var ham fyren på motorcyklen?" Spurgte jeg da vi var kommet ud på vejen. Hun vendte blikket imod mig og smilede let.

"Luke?" Hendes smil bredte sig lidt da hun nævnte hans navn. "Han er min kæreste." 

"Det tænkte jeg nok." Sagde jeg smilene. Hun lo let. 

"Hvor boede du enligt før?" Hun kiggede nysgærrigt på mig.

"Jeg boede i Los Angeles." 

"I Californien?" Jeg nikkede. "Der har jeg altid gerne villet hen!" 

"Jeg kan jo vise dig rundt en dag i fremtiden?" Smilede jeg. Hun nikkede taknemligt

"Så er vi her!" Sagde hun pludseligt og pegede frem for os.

"Allerede?" Spurgte jeg overrasket og kiggede mig omkring mens jeg var på vej ud af bilen. Der lå en masse små træhuse i rækker, med en grus vej i midten. Vi nåede knap nok ind på området før Luke og to andre fyre kom løbene. De puffede grinene til hindanden og snerrede. De mindede mig lidt om legesyge hunde, af en eller anden grund. De kom alle hen og krammede Lillian i stor glæde. De glade ansigter skiftede lyn hurtigt da de fik øje på mig. Deres blik var det samme som det Lillian havde sendt mig, første gang jeg mødte hende. Undersøgende og truende.

"Drenge, det her er Kim." Sagde Lillian og rakte sin hånd ud imod mig. Drengenes undersøgende blikke blev straks afstattet af flinke og glade smil. 

"Hej, mit navn er Noah." Sagde en brunhåret dreng, med en tatoveret blå vandret streg under højre øje.

"Og jeg er Tyler." Sagde en lyshåret dreng med to tatoverede grønne prikker under højre øje. Jeg gav dem begge hånden og vi begyndte at gå ned ad grusvejen. 

"Kommer Kayla ikke?" Spurgte Noah, Lillian. 

"Nej, du ved jo hun ikke bryder sig om... Fremmede." Lillian tøvede tydeligt da hun sagde ordet fremmede. Noah nikkede sukkende. Ind imellem kom der nogen andre mennesker gående forbi på vejen ned til Lillians hus. De havde alle et eller andet mærke under det ene øje. Hver gang nogen gik forbi snerrede eller knurrede de en smule. Det varede ikke længe før vi nåede ned til et lille træhytte som Lillian låste op. Vi gik indenfor at satte vores ting i gangen. Lillian fulgte os ned i kælderen hvor hendes værelse var. Der stod et tv henne i hjørnet og en stor udfoldet sovesofa stod i den anden ende. På et bord foran sovesofaen lå der en bunke film, som vi kunne vælge imellem. Vi valgte nogle forskellige gyserfilm vi kunne se og lavede mikrobølge-popcorn. Vi endte med at se en masse gyserfilm ud til sent på aftenen, og jeg lærte drengene og Lillian en del bedre at kende. Jeg tog hjem igen ved halv 12 tiden fordi det var skole dag imorgen. Min far var allerede gået i seng da jeg kom hjem og jeg gik også selv i seng med det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...